HESTENE

i nat

forlod hestene

statuerne i byen

jog gennem gaderne og centrum

med deres ønsker i en kappe af metal

og kongerne måtte gå 

MAGRITTERUTEN - BOGEN

Der er med stor glæde og taknemmelighed jeg kan præsentere min tredie bog; Magritteruten. En rammefortælling med René Magritte i rollen som direktør og provokatør på Institut for Venterettigheder.. 

Bogen er en samling tekster indsamlet i en fiktiv by, hvor man prøver at holde pauser og vente eller på andre måder dykke ned i begivenheder og oplevelser og tanker, for at forstå lidt mere af tilværelsen. 

Bogen står i stor gæld til Magrittes malerier, tekster og filosofi, men også til fotografi, musik, filosofi og litteratur i sin udsøgte almindelighed. 

Den udkommer på Forlaget Jensen & Dalgaard til maj.  

27.04.23 - MAGRITTERUTEN, MILANO

 

Vi glemte nøglen. Dem der var derinde. Sagde den tynde lyd af materialer fremmede for hinanden. Det var opspind, det var løgn, det var en fortælling - men heller ikke usandt, at vi aldrig ville nå den elskede. Et forhæng kunne have hjulpet. En tryllekunstners hat. Trappen forblev en trappe i en drøm. 

Jeg er ret sikker på det er et kunstakademi og derfor øvelser eller måske skulpturer vi ser på billedet. Men det var den smalle dør, der fangede min opmærksomhed. Måske også at trappen ligesom var usamlet eller aldrig kunne samles. Der er en tragedie i motivet - eller minimum noget melankoli, hvad der ofte er i mine billeder. Hvad dette end er kommer det aldrig til at lykkes. 

28.01.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY

Huset drømmer om huset. Det er ikke sandt. Det er drømmen der huser livet. Går forbi og undres over at se det byggede stå som skrift, varsel, sandhed i sten. Det er varmt og gennemblæst af vinterens arme. Et måneur, en projektion, en etage dybere. Rummet byder sig til som fortælling. 

Der er noget naturvidenskabeligt i at lyset skal bøje de skygger og at nabohuset - som modsat det andet jo findes - må tage dem til sig som en slags historie eller dokumentation for sin egen historie: Også det voksede op omringet af stilladser og projektører. Også det blev til i teknik og statik. 

I HOVEDET UDE AF HOVEDET

 

halsens snit er så tydeligt

hovedet sidder så yderligt

det kunne være så nydeligt

hvis ikke jeg stod på skuldrene af mine egne fortrydelser

SITUEREDE SITUATIONER & SYNSVINKLER

DEN DER HAR ELSKET DEN DER HAR SOVET

Prøver på at sove. Jeg skriver at jeg prøver at sove. Falde i søvn. 

Prøver at sove som sig selv for mange år siden. Falde i søvn i en ikke eksisterende kløft mellem mig og mig. Skriver jeg. 

Som kunne tiden og glemslen bedøve. 

Sovepiller er fyldt med melatonin. 

Minder om min krop i en seng et andet sted med samme tyngde og fornemmelse af den varme ryg. 

Genkommende drømme hober sig op. 

JEG BLEV RINGET OP AF FORLÆGGEREN I NAT

Jeg blev ringet op af forlæggeren i nat. Han ville høre, hvad det var for en roman, jeg havde skrevet og jeg tænkte straks, at det anede jeg da ikke og tænkte desperat over, hvad jeg skulle svare. Heldigvis viste det sig at være et retorisk spørgsmål, som han allerede havde svaret på og hellere end gerne ville fortælle mig. Det var en meget sentimental og sine steder nærmest vulgært dramatisk roman. Det var en roman, der ville meget for en roman. Det var en roman, som forsøgte filosofisk at ... og så var drømmen enten ikke længere, eller også blev den afbrudt. Jeg kunne i drømmen og heller ikke nu afgøre om han gav udtryk for en positiv eller negativ opfattelse, for det var som om der lige under eller evt. altså efter det, der lød som kritik eller næsten udmattelse lå en ros.

U.T. (genrebesøgt)

MAGRITTERUTEN [BERGAMO]

FROM THE HEAD DOWN

TRE UFULDENDTE FOTOGRAFIER

TO HODER (surrealistisk manifest drøm)

ROMER

Jeg skulle læse op for dig i nat
men bogstaverne krøllede sammen og vendte sig om
og selvom jeg stirrede på dem ville de ikke give mening fra sig
Jeg forsøgte at sige noget jeg troede kunne være et digt
men det lød ufærdigt og forkert
ordene blev til ting i min mund

Folk rejste sig og gik
Skramlede ubehøvlet med stole og hænder og hån
sendte blikke på mit hjertes urolige søvn
og forsvandt ud af billedet 
mens sidens marmorhvidhed 
lyste på mit vågnende ansigt
og ville forklare

Jeg søgte dine ord i dagens skygger 
og dontens mange skabe
men jeg fandt ikke noget jeg kunne bruge
Jeg var alt for vågen og alt for træt
Iedte i drømmen efter alt det man ikke får sagt

SPEJLANSIGT

Nogle morgener synes jeg, de ansigter jeg møder er så strenge. Lukkede. Som om deres former er størknet vrede.

Så tænker jeg, de blikke de har kastet på sig selv i spejlet har ødelagt noget. Genkendelsen. Påmindelserne.

At se sig selv, være sig selv. Ensom. Sig selv seende.

Spejlingens rum er sjælsresistente. Man fortaber sig i øjnenes desperation.

Alle kroppens og ansigtets fejl er spejlets fejl. Man tilgiver ikke en urenhed, et næsehår, en sovekrølle, en gnidret læbestift.

Man tilgiver ikke et vansiret menneske. Skelene øjne. En dansende asymmetri. Krøllet mimik.

Man betragter sin egen mislykkede sminke i de andres ansigter og kalder dem falske, fordi spejlet stadig sidder i øjet.

Hvordan ville det være at stå op til en dag vidende, at hverken du eller nogen du mødte, havde set sig selv i et spejl den dag?

Ville du se ansigterne på en anden måde?

Se en mildhed, en ømhed i dem. Ansigter formet indefra. En tankes profil. Blikke som søgte blikke.

Mennesker båret af møder med mennesker.

JEG FOLDER DRØMMENS FOLDER UD

Samme øjeblik jeg så stedet, huskede jeg, jeg havde drømt om det om morgenen.

Jeg tog et billede af sammenfoldet. 

For selvom jeg er ikke sikker på drøm og sted, stoler jeg på fotografiet.

DRØMMERE RØMMER MERE ØMME

DRØMMEMOTTO

Øjeblikket findes
Så længe
Det holder fast i de faldende klippestykker

FALSK MÅNE FALSK MØL

HOTEL ØSTRIG

Mit værelse ligger op til elevatorskakten

der er tre elevatorer

som flytter ukendte kroppe op og ned

kan jeg høre

på nogle tider af døgnet

mere end andre

det første jeg hører om morgenen

det sidste jeg hører om aftenen

er lyden af ikke at gå

omsat til teknik og arkitektur

elevation apoteose hypostase

så jeg venter og synger på kanten af

søvnens modsatte dyb

om disse gemte mennesker i deres kontrollerede baner

men det er ikke et digt
det er Hotelschmerz.