Viser opslag med etiketten digte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten digte. Vis alle opslag

torsdag den 30. juli 2026

ET SOMMERHUS EN TID




















er et sommerhus tættere på årstiderne end andre huse


omkring os får rødhalsen og droslen og solsorten ynglen på vingerne 

mens de pipper og piber og hopper rundt på plænen

rådyrene kigger på når vi maler huset

og får os til at tænke over

hvad det er vi gør når vi maler huset

katten lægger døde mus på terrassen

men vi kender ikke katten

vi kigger konstant op i himlen om dagen

og lytter til mørket gennem de åbne vinduer om natten


hoveddøren står åben ligesom i kirken og vi låser ikke når vi skal til stranden


græsset er gult fordi vi har solet os og indimellem lavet stier frem og tilbage ligesom dyrene

sommerfuglene har haft deres tid i brombærkrattet

der var så mange man kunne høres deres vingeslag

bilen sætter også mærker i græsset fordi ingen kører i den


det er en lille tragedie grænsende til det ynkelige

at ferien snart slutter og en hverdagen venter i helårshusets mørke halvår

og det sammen med glemsel og længsel der afløser hinanden

hver gang man stikker nøglen i låsen for at køre på arbejde i hver sin bil

eller kommer hjem og skal gå baglæns i seng


i dag er det koldt

det regner

og det blæser

og det minder om efterår


så derfor kan jeg tænke over den slags ting og mærke

det

som sommerhuse og sommerferier og digte

er skabt af


også at  jeg er uvant med at skrive om naturen fra så hjemligt et perspektiv






torsdag den 4. september 2025

DETTE ER ET KUBISTISK DIGT











dette er et kubistisk digt

det kan betragtes fra alle sider på een gang

dets første midterste og sidste del

bliver hele tiden udtalt


her er det set fra oven



søndag den 8. juni 2025

I KRISEN ER INTET ALTID EN DEL































i krisen er intet altid en del

måske den væsentligste

ligesom legemet intet ville være

uden vand


og ligesom vand

er intet tavst 

og potentielt farligt

man drukner helt stille


jeg står for længe under bruseren

mens jeg rører ved mig selv

jeg skriver noter

mens jeg er på arbejde og kører hjem


jeg lokker en sandhed ud af intet

som intet er i sig selv

og ikke forklarer

hvad krisen ellers består af


du presser bare vand af din gravsten

kunne nogen finde på at sige

tilpas umuligt

upassende poetisk




mandag den 10. februar 2025

SubVerbum #1























* * *


lyt til det der vil leve

i dig

lyt til det i dig 

du har levet gode tider med

det er i dig endnu

ikke tro det er falsk

ikke tro du snyder dig selv

ikke være fremmed

for dig selv

 

* * *



søndag den 29. december 2024

PREQUELLE















jeg lever med en prequel-bevidsthed
spiller prequel-roller
tænker prequel-tanker
falder i staver som kun et prequel-menneske kan gøre det
det er så tjekket at bære fremtiden i sig
det føles så godt at se det hele ske 
være seer
 
i en prequelverden
er katastroferne uden tyngde
og nu'et fyldt med modvilje og drift
fordi det hele ikke er endnu
 
så kan jeg leve med det
elske det
som var der en mening og en årsdag


søndag den 18. august 2024

HJUL

















vi kalder os hjul

vi siger vi er hjul


små

nogle store


de skal holdes i gang

de snurrer

de kører

de drejer langsomt men sikkert


rundt


og det føles rigtigt

vigtigt


fordi det er hjul


 

lørdag den 8. juni 2024

TRE DIGTE FRA JUNI TOTUSINDEOGFIREOGTYVE





det er juni og regnen vasker alt det gamle væk men
tynger alt det nye ned med vemod
over tørken og kulden som altid følger
der var engang hvor

jeg søger som altid tilflugt i fortællingernes evighed
selvom den er og bliver en melankoli sat på formel
lige så ufri som fantasier

-

Det er frygteligt at gå til lægen

Du er dødelig
Du skal ikke dø 

-

Jeg taler om Douglas Couplands roman
og mærker en ungdom gøre mig rastløs
over en indsigt og viden jeg ikke havde
men alligevel stadig har i dag

Genkender en tomhed
som jeg med mit ene ansigt siger jeg ikke
kunne spejle mig i
men afslører med det andet
at den tomhed stadig er her

Jeg må rejse mig og rydde bordet for vinglas og rester





søndag den 19. maj 2024

FØD















Jeg kan ikke stå på jorden i dag. Gulvet. Gaden. Mine såler er ømme, senerne stive og hårde. Tæerne ved alt for godt, hvad de skal og det vil de ikke. De er for små til at holde så stor og tung en krop i dag. Jeg vil heller ikke selv i kontakt med verden, åbenbart. Skulle jeg alligevel insistere, bliver det med en ødeagt krops fremtoning. Som et helt menneske sønderslidt af den dybeste modvilje kommer jeg til at trippe, vakle, kante, krabbe og slæbe mig ind gennem gennem en oprejst hær af sure tinsoldater på størknede fødder under en bedrevidende sol. 


tirsdag den 26. marts 2024

SKRIFTEN *SOM SNE*












Sne kan skjule skrift

Sne kan skjule skrift, så vi forstår 

hvad skrift er


I bogen om sne

er siderne fyldt med uklare punkter og former

hvor fnuggene ligger

man kan kun læse lidt om sne

resten må man se sig til


Sne forgår 

i visse sammenhænge lige så hurtigt

som den falder


Sne har

selvom den består

af en række komplekse for-

mer

og kræver en række komplekse

forudsætninger og til-

med en slags kommunikation mellem

molekylerne

ingen hukommelse og 

kan aldrig reproduceres


Sne er et alfabet som

kan dække hele verden uden at vide

hvad det laver


onsdag den 15. februar 2023

HAIKUESQUE - DRØMMESCENARIE























Det skråner det stråler
inde på det blanke gulv
mit hus det svæver
det svæver
det væver en flok hjemløse følelser
der stavrer staver
morser kalder på
knalder på mine drømme
vers mod vers
trods mod trods
blodet dunker blod imod
ikke enig med mig selv
om hvor jeg skal bo
ikke levende i mit sprog
ikke stemt
ikke glemt
ikke tænkt
bare glidende gulv for nu
og nu
du er kommet
spørger om jeg er hjemme
i seng
eller ude.


torsdag den 14. april 2022

DER STÅR IKKE NOGEN | DER STÅR IKKE NOGET






















der står ikke nogen og holder på mig et sted i tågen eller på den anden side af kløften eller i lejligheden ovenpå eller nede på gaden eller under dynen eller inde i lunden eller engang i fremtiden - alt er ubevægeligt og   tavst mens jeg hæver min stemme ud af det stof der holder på verden

mandag den 11. april 2022

ØJEBLIKSBLIKÆSKEÆSTETIK





































Hurtigt. 
Kom her ind.
Her er trygt.
Man kan se det hele
uden at deltage.
Det er helt sikkert at frygte sig selv
og verden vil falde sammen.

Alle disse kamre
de forkerte steder.

Uduelige minder.

lørdag den 30. november 2019

HAVET · SPROGET
























Så skrev han det færdigt, foldede det til en båd. 
Havet kan suge digtet op, tænkte han. 
Ved stranden står et barn og skriver et navn med en pind. 
Tænker det omvendte. 

Så skrev han det færdigt, foldede det til en båd. 
Digtet kan suge havet op, tænkte han. 
Ved stranden står et barn og skriver et navn med en pind. 
Tænker det omvendte. 

Så foldede han det færdigt, skrev det til en båd. 
Digtet kan suge havet op, tænkte han. 
Ved stranden skriver et barn et navn og står tilbage med en pind.