Det skråner det stråler
inde på det blanke gulv
mit hus det svæver
det svæver
det væver en flok hjemløse følelser
der stavrer staver
morser kalder på
knalder på mine drømme
vers mod vers
trods mod trods
blodet dunker blod imod
ikke enig med mig selv
om hvor jeg skal bo
ikke levende i mit sprog
ikke stemt
ikke glemt
ikke tænkt
bare glidende gulv for nu
og nu
du er kommet
spørger om jeg er hjemme
i seng
eller ude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar