01.07.24 | MAGRITTERUTEN - FANØ

 

Der er vidner til alt. Der er vidner til at. Der er vidner som tavse ikke billiger din opvækst, men aldrig kommer til at blande sig i rettergangen. Min bane er frodig, men gør kun mod fortæring. Min vogn er smurt ind i rester. 

Motivet med den organiske væg har været med mig mange år. Jeg ved ikke om de ord jeg her har sat på det er dækkende. Men det er det, det handler om. At dække. 

EN VASE AF HALS

En vase af hals

hvor blomsterne visner

og minder står klart

hvor leret er tørt

hullet vand

og fremtiden tabt

PANERING

Ned over

 skærmen

         bevæger

blikket

sig.

    Det

bliver

ikke

   klogere  

   

på

noget

   ud   over

   

  bevægelsen.

     Vil

jeg

være

så

   venlig

at lukke

mig

      selv

ud

  af

mig

    

        selv?

HELLO WINGS

MAN PRØVER AT HUSKE, HVORDAN NOGET FØLTES

Følelsen er i hukommelsen, men kun som en vag fornemmelse. Et falmet fotografi.
Jeg tænker fx på en ølbrik. Dens ru pappede overflade. Bulerne fra kondens og skum. Dens syrlige og øllede duft. Hofhunden og dens blik (evt.). Kvadratet med de rundede hjørner - ganske let flossede. Formatet. Farvetrykket. Tykkelsen. Jeg har det hele i hukommelsen, men jeg kan ikke holde den.
Min pegefinger og min tommeltot lukker ikke sammen om andet end min barn- og ungdoms minde. Som om den gestus man oftest anvender for at beskrive, hvor tyndt eller småt noget er; det være sig pikke, argumenter eller tid tilbage, håner intellektets formåen.

DER . HVOR . MAN . ER . SIG . S

Her hvor jeg befinder mig, kan jeg kun være, fordi jeg siden skal et andet sted hen. Sorg og håb er er hver sit kronologiske grundstof.

SOMMERMORGEN

Solsort i haven

Der er ingen forskel på

dens sang og min sjæl

BILLEDE = TEKST

Jeg tænker det er et passende billede på, hvor hårdt vinteren holder fast på sin ret til at give os kolde lunger og klart lys.

SANDHEDEN OM MÆND

En mand er en mand, der ønsker sig at være en tredje mand.

HOS LÆGEN

Et nedkogt kammerspil

Patienten: Jeg har ondt i livet.

Lægen: Højre eller venstre side?

Patienten: Jeg har også ondt i hodet.

Lægen: Jeg har nogle piller som kan save hodet af og derved tage de værste smerter.

Patienten: Jeg har ondt af mig selv.

Lægen: Det er jeg ked af at høre. På Deres vegne naturligvis.

Patienten: Jeg har ondt i blodet.

Lægen: Her kan vi tage en prøve.

Patienten: Rorschach?

Lægen: Var det højre eller venstre side, de sagde?

Patienten: Jeg kan prøve.

Lægen: Mener De at forstå?

Patienten: Nej. Det modsatte.

Lægen: Udstå?

Patienten: Nærmest.

Lægen: Det kan forklare nogle af smerterne.

Patienten: Som sagt.

Lægen: Jeg tror vi skal tage en leverbiopsi.

Patienten: Jeg mener nu nok jeg er klar over at jeg lever.

Lægen: Men biopsien er uvildig.

Patienten: Men jeg er uvillig.

Lægen: Det kan forklare nogle af smerterne.

Patienten: Har De nogle piller der kan save livet af?

Lægen: Sidste dør på egen hånd.

Patienten: Ak ja.

Lægen: Selv tak.

NØJAGTIG POESI

Afsopret

Saussure la route 1

Motorvejsskiltet kan læses på flere måder: En grafisk gengivelse af, hvordan en motorvej ser ud - to spor, som med jævne mellemrum krydses af en bro. To potente linier, som ganske vist udfordres af et objekt, men alligevel formår at fortsætte. En kompleks grafisk (de)konstruktion, hvor den understøttende konstruktionen også kan fungere som brosymbol og grafisk gengivelse af autoværnet. En mere psykoanalytisk repræsentation af barndommens racerbaners blanke stålspor, og hegnenes hvide plastgreb, der skulle holde de iltre Porscher og BMW'er på den ru sorte plast.
Under alle omstændigheder tiltrækker den tværliggende størrelse sig en del opmærksomhed. Kognitivt er det spændende, at forhindringen er nødvendig for at kunne repræsentere den lige og hurtige vej, som jo må være det begærede. Eksistentielt (lyrisk) set er broen jo et alternativ, en fristelse - et ønske om afsporing. Bommen byder sig til, skrævende og krævende opmærksomhed. Muligt afkørslerne har numre og stednavne knyttet logisk til sig, men for alle os, der ikke skal derind, er broerne de rene hvide pletter på danelagnet.
Enkelte gange står der mennesker på broen og kigger ned - eller måske netop mod det omvendte perspektiv af væk. Andre gange hopper gyllevogne på traktorernes ballondæk på tværs med slanger og mudderklumperne sprøjtende som fra en rural supernova af esoterik. Langt de fleste gange er broen tom. Et spor undermineret af ruten og GPS'ens bud. Den eene gang man har været på en uvedkommende afkørsel, har været for at håne potentialet ved at bruge den til at pisse på eller vende vognen, fordi man er kørt for langt. Jeg vil gerne. Jeg vil helst. En dag tager jeg chancen. Ser hvem der bor på broen.