FÆRDIG MED AMERIKA

18.08.25

jeg er færdig med engelsk

jeg har elsket og begæret

brugt og misbrugt 

øvet og mestret

det engelske 

i mit danske alle mine unge og voksne år

slang

begreber

idiomer

fraser

neologismer

sig ordet jeg har gjort det 

det har hængt klar og parat under og 

lige ved siden af mine sætninger

kommentarer 

udråb

parodier og

argumenter

det har blomstret

suppleret

og løftet mit sprog og min hjerne

jeg har følt mig hjemme men aldrig udstødt hjemmefra

med engelsk

det har været sjovt 

udfordrende

skørt

overraskende 

og synes jeg mærkeligt nok

på sin plads 

selv for en dansklærer 

der gerne ville se sine elever i øjnene

nu er det slut

jeg er færdig med engelske gloser i mit sprog

ikke mere sukker på

det er Amerika der har slukket for

lyden

elektriske flimrende susende strålende Amerika 

som kom med sproget og

kulturen 

og cigaretterne

filmene

bukserne

musikken

og lærte mig at sproget

var alt det 

jeg også gerne ville være del af

og det skulle være del af mig

mine t-shirts

mine sko

tyggegummi og kasket

men jeg vil det ikke mere

jeg er færdig med Amerika 

og Amerika er færdig med verden

vi bliver døve for det

vi bliver trætte af jeans og burgere

majs og barbecue

pikrock og blodpop 

slå en knude på det

selvoppustede profeter

selvfølende selvmedlidende

fede men udflydende

vent og se

sproget er strandet på europas kyst

som ikke er en ø

TIMES NOW OMEN

 

I'm losing faith in the world, the world is not losing faith in me. 

GENEREL ETHICS

SIGER NOGET UDEN SUBJEKT

I min gerning som dansklærer har jeg pludselig set det nok gange til at det har dannet et mønster. Som flittig medialiseret læser og bare litrafag (som jeg kalder det, at jeg læser alt jeg ser uden at kunne gøre fra eller til) dukker det hyppigere og hyppigere op: Sætninger uden subjekt. Sætninger som typisk bare begynder med verbet. Spørgsmålet er måske ikke så meget om subjektet er på vej ud af sproget, for det er det næppe. Men noget tyder på det kan være ved at forsvinde ud af de mere eller mere helstøbte sætninger vi kommunikerer med.

Som retningsløs indgangsbøn er det tankevækkende at sproget for een gangs skyld ikke bærer præg af anglicismer, men strengt taget læner sig op ad det latinske, men det er så også de uskyldigheder der er at komme efter i denne sag.

For vi kan helt sikkert ikke udelukke af det subjektløse sagtens kan stamme fra den virale engelsksprogede mere eller mindre memeficerede internetkultur, hvor sætningskonstruktionerne ofte lefler for det indforståede i situationen eller replikken, hvad man kan understrege ved at pille subjektkonstruktionen ud til fordel for en beskrivelse eller en når-sætning. Sociolingvistisk set kan det være fordi memes ønsker at være (såkaldt) relaterbare - ikke bare fordi man kan genkende sig selv i deres mere eller mindre pinlige eller eksistentielle indhold, men altså også fordi man så at sige indsætter sit eget subjekt i dem.

Det afkortede chatsprog i sms'er og andre dialogiske kanaler er en anden måske mere oplagt forklaring, fordi vi her taler om en voksende sprogpraksis, der dermed har alle muligheder for at suge os allesammen ind i praksis. Her ryger subjektet ikke alene ud, fordi det går hurtigere uden, men fordi det næsten ikke længere giver mening at bruge (typisk jeg'et), da afsender jo som regel er kendt af modtager: Der kommer ikke noget fra et kendt nummer, der behøver støtte sig til et subjekt. Teknoantropologisk kan man overveje om vores devices har overtaget pladsen som en slags subjekt? Ikke at de mig bekendt har fået køn eller navne endnu, men deres formidlende og kontaktskabende rolle antager da en slags anstands- eller lakajagtig funktion.

Vi kan heller ikke udelukke den afskyelige clickbait-syntaks har spillet ind her. Meget lig memes er clikbait-sætningerne ofte formet uden subjekt for at fange fordomme og forestillinger, der kan klikke på bappen. Vi må vide hvem eller hvad! Lur mig om ikke clickbait-sproget allerede har sneget sig ind parodierne eller de ironiske samtaler blandt superbrugerne på nettet.

Sluttelig tror jeg vi skal kaste et blik på de flydende kønsbetegnere, som også kan have spillet ind. Ikke at jeg'et er kønnet, men det er til gengæld meeeget konservativt og bagudskuende, hvad de, dem, vi og alle intersektionalisterne jo er i stærk opposition til, hvorfor både de, som jo går strukturalistisk til værks og vi, der gerne bakker op om det inkluderende og ligestillende, oftere finder nye veje til at undgå visse subjekter, før der hersker klarhed over, hvem vi er sammen med. Og diskursivt handler det måske overordnet om, at subjektet er påvirket ikke bare af nytænkning, men også truet af udskammende trolde og storme og offentlig hån og derfor i det hele taget lever livet farligt i den syge kombination af fejl- og præstationskultur vi pt (og hvor længe endnu) lever. Kan det blive så farligt, at der ligefrem kan opstå uvilje og ubehag i forbindelse med brugen af nogen som helst pronominer?

Men ér det overhovedet et problem eller bare en gammel kridthvid lektors jeremiader? Som sprogelsker, sprogbruger og ditto opdrager (vel) skal jeg være den første til at erkende, at sproget kan og skal udvikle sig. Jeg holdt allerede for flere år siden op med at beklage både skidt og skred i alskens idiomer og fonemer. MEN. Der er noget bekymrende i at sproget helt grundlæggende både skal bære og forlænge os i verden, at vi skal forme og blive formet af det blandt andet fordi det rummer os som subjekter, som kan gøre mig bekymret. Hvis sproget Gud forbyde lige så langsomt skulle transformeres til at ligne al den anden ligegyldige og autogenererede anonyme sump, der hellere end gerne som en forsødet parasit vil omslutte og suge initiativet ud af os ... så vil JEG gerne som den første sige her: DET bliver over MIT lig.

Prøvede hele tiden at undgå fra meta-jokes, men så var indlægget næsten skrevet færdig og se så, hvad der skete!

Vil dog helst være fri for at skulle stå til regnskab for noget, så ovenstående er alene bygget på egen empiri, sprogøre, sund fornuft og teknologiskepsis.

CHEST OF BREATH

 

Stairs are externalizations of lungs and bones, poems and cathartic jokes. Is it you mr Jones, swirling like a bee between my knees? 

I will not go to prison to learn what freedom is, but rather mount the thin air of somewhere else.

Pictures and words are easy steps. Not really made out of air.

THE MAN WHO

CARDBOARD BYGONE

ENGELSK PÅ DANSK (NOK) SAGT

Sorry, jeg kan ikke lade være

Selvom det er håbløst forældet og tilmed latterligt, kan jeg ikke lade være. Som en anden afdanket Don Å kaster jeg mig igen og igen over den engelske invasion af det danske sprog - mest fordi jeg synes vi kan lige så godt selv, og så fordi jeg tror vi bliver dummere af at tale ens. Skulle nogen være vågen nok til at tænke over dén bemærkning, så tillykke.
Her kommer under alle omstændigheder cirka fire ord jeg pt bakser med at affinde mig med fylder pladser ud i de danske sætninger og munde og på de danske tunger.

Lokationer
Har De også bemærket, hvordan dette ord pludselig dukker op alle steder. Oftest med en underlig misvisende klang - hvor man ikke ved om der tales om steder eller omgivelser. Jeg tænker det er vandret ind via (især) de mange digitale kort og vejvisere. Som man vil have bemærket er ordet stavet på dansk - og det findes også på dansk (hvad man kan læse mere om her), men brugen er tydelig engelsk indhentet. Hvorfor ikke i stedet tale om netop 'stedet, hvor man er', til nød placeringen, når man omtaler eller understreger sin lokation? Så man fx ikke bliver snydt af, at mobiltelefonen gemmer dine lokationer - men rent faktisk véd, hvor du har været!

Fit 
Uha, hvor der er mange fitte mennesker at se for tiden. Især fordi det er bikini-t-shirt-tanktop-bar-overkrop-sæson. Og til fit kunne man føje - buff, bulky, firm, lean ... og et helt væld af andre ord fra fitness-centret og træningsplanerne. Det er vel næppe interessant at spore denne sproglige tendens tilbage til Jane Fondas workout, men det er altid interessant at ofre så tunge sprogsæt en tanke. 
Er man smukkere og mere vellykket som fit end veltrænet? Er man mere kontrolleret og mindre klam, hvis man bulker, end hvis man er på opfedningskur? Er det en lille smule mindre farligt at omtale andre menneskers udseende, hvis det sker gennem en sproglig vikar-kultur? Det er hvert fald naivt at tro, at det ingen forskel gør. Helt gammeldags vil man være, hvis man taler om 'at komme i form' - være i 'god form' og måske endda 'topform'! Men læs igen. Og igen. Er det ikke så meget mere sigende og passende med den elegante dobbelttydighed i (form)sproget. Ikke alene er man veltrænet, man har simpelthen tilpasset sig en form, gjort med kroppen, hvad man kan, når man arbejder med den. Det er da langt mere formfuldendt end fit.

Gamechanger (game changer, game-changer)
Som med lokationerne er dette ord utvivlsomt vandret ind via computer- og konsolspillene, men det har gjort en imponerende karriere fra drengeværelset til korridorererne på Christiansborg (også derfor der endnu ikke er konsensus om stavemåden), hvor jeg har hørt det i de politiske debatter. En hurtig søgning bare på nettet viser også en udbredt brug. Spørgsmålet er så om det er et nødvendigt ord? Ingen tvivl om at det bliver elsket som lang række beslægtede ord fra bullshit-bingo (benchmarks, first movers), fordi det bare lyder skidegodt at kunne sige om nogen - noget, at det kommer til at ændre tingene med nyt og alligevel ret logisk ord. Men hvad siger man egentlig? At det hele er et spil?! At alt, hvad men hiver ind, finder på, gør altid er del af en overordnet strategi, hvor den, der ændrer reglerne har føringen? Ja. Prøv at køben en ny støvsuger og kalde den for en hjemlig gamechanger! Præsenter en ven for en ven og kald ham en gamechanger. Nej vel. Gamechangere er skræmmende kyniske og nemmere at se igennem, hvis man kalder dem udspekulerede og/eller bagstræberiske. 

Shitstorms
Åh ja - shitstorms. Lortestorme. Pisvejr. Møgfald. Ordet vækker straks associationer og ideer til, hvad man ellers kunne sige. Ikke at det (også) er fedt at bruge dette ord. Men egentlig er det nok for stærkt, og dermed et billede på en anden underliggende fare ved at overtage de engelske ord og fraser. På dansk kan man finde (alternativt blive ramt af) en shitstorm, hvis man laver en dårlig reklamefilm eller ikke har vaser nok til kunderne, men reelt dækker begrebet over en ultimativ udslettelse med lort; eller som der står i the Oxford Dictionaries: "A situation marked by violent controversy." Og her er vi nok ikke helt med Kähler og Danske Bank, som vist stadig har produkter til salg. Forkærligheden kommer sig nok af, at shitstormene primært er et web-fænomen, og da dér er mange sure mennesker, som kan accellere til rigtig, rigtig mange i løbet af kort tid, så lyder det som om, der er en god overnesstemmelse mellem begrebet og begivenheden. Jeg foretrækker nu i denne sammenhæng at få røven på komedie.

Mere om shitstorms

BILL-ED

(C) NICLAS RED 2014

EJ, TAL DANSK I HUNDE

War of the words

Guderne skal vide jeg ikke holder min mund ren for utidig brug af ikke-danske ord. Især er jeg slem til at slå tingene fast med sætninger og vendinger fra det angelsaksiske. That's how it goes. There's no way out. It all lies in the eye of the beholder … og alt det crap, som jeg jo kun bruger, fordi jeg tror det øger fokus og greb om pointen. Undskyld, sorry og it will happen again.
Således afladt kaster jeg mig med dobbelt moralsk styrke over fire ord på engelsk, som jeg synes har fundet sig lige lovlig godt til rette i det daglig-danske sprog. Også lige lovlig, fordi de ikke er at finde i den autoriserede ordbog. Det er selvfølgelig et spørgsmål om tid, men måske kan vi stalle dem lidt, al den stund der måske var gode alternativer på dansk.
Lad os høre.

1) Der er for mange ting der 'peaker', når de lige så vel kunne toppe eller kulminere. At noget 'peaker' gør det åbenbart til noget andet, mere, vigtigere eller bare af en bedre (international) kvalitet? Og hvor kommer det fra? Fra udenlandske træningsprogrammer, svenske tøjmærker eller naturvidenskabens høje bjerge? Jeg bryder mig ikke om at peake. Jeg synes det gør min formkurve til et slogan og mit intellekt til noget fra en tv-serie.

2) Jeg kan ikke forstå, hvorfor man giver mere af sin opmærksomhed og sit hjerteblod ved at 'comitte' sig til noget. Man kan ikke engang nyde det eksotiske i ordlyden, for det lyder som et dansk ord, der bor et sted i nærheden af et termitbo og en kommune. Igen får jeg denne paranoia over at den gode danske hengivelse eller dedikation ikke er fin eller dygtig nok. Jeg melder mig sågu ind i kampen mod the commitments! 

'Issues'. Hvad er det med dem? Jeg er godt med på, at det at 'have sine sager' ikke går - hvis man vil sige man har problemer af ikke-cyklisk karaktér, men kunne man så ikke have betænkeligheder, forbehold, noget i klemme, eller slet og problemer, når man var bekymret? Så kunne man have interesser i, øje, blik eller svaghed for, kæpheste eller bare ting!, når det var mere pro-aktivt, som det vist hedder.
Det er især hér, hvor man kan høre, hvordan det udanske ord gnasker gode ord, talemåder og vendinger i sig, jeg bliver bekymret.

Den sværeste til sidst.
For hvornår har De sidst været udenfor Deres 'comfort zone'? Og hvad i alverden skal man kalde dét begreb på dansk? Måske er der her tale om et ord, vi ikke kan afvise, fordi det både vil og kan bidrage med noget nyt?
'Trygge rammer' er vel det nærmeste vi kommer til noget der ér i det danske, men det giver ikke helt samme mening, når man skal ud af sine sine trygge rammer, som når man skal ud af sin comfort zone, gør det? 'Trygge rammer' er ikke på samme måde et tilvalg af det initiativløse og ukampdygtige. 'Trygge rammer' lyder mere af opvækst og familie. En (velment og nødvendig) foranstaltning. 
Kan endog hænde vi har 'undersat' comfort med en lidt for sofalækker lokkende indstilling til livet, for at understrege det kriminelle i at blive dér i comfort zonen, når nu livet byder sig til i luftgynger, togrejser og sex i det fri?

Tre ud af fire. Hvad det siger? Not all bad!

FEM BEVISER PÅ AT DER FINDES ENGLE

Selvom du ikke tør sige du elsker hende, siger du det alligevel.

Kombinationen af udsigter og landskaber.

Kalkmalerierne.

Du vågner inden lige du kører galt i bilen.

Som med så meget andet genialt ville man være nødt til at opfinde dem, hvis ikke de allerede var her.

ÅNDSSVAGE ARGUMENTER

Chocolate dimwit scuse me

I fin overensstemmelse med et tidligere omtalt åndssvagt argument (Fynbo marmelades 'From the nature to you'), hvor det engelske skal fungere som laber eyeliner på et produkt, der tydeligt kæmper med en slags exclusive-branding, har vi Crüslis slogan 'A taste of more …' 
Prik, prik, prik - står der ja! Som om der var en logisk smagsgiver at indsætte på pladsen? Quaker Dark Chocolate - a taste of more … chocolate, or what? For det ville virkelig være mystisk, hvis der stod 'Quaker Dark Chocolate - a taste of more … honey!' Den omvendte ordstilling ville være mere på sin plads - more taste of chocolate. Ultimativt ville en dansk vending nok være mest logisk: Mere smag. Og det er da også tænkeligt, at det er i oversættelsen det er gået galt ...
Den sande årsag tror jeg dog er, at man bare vil udsuge en slags euforisk association af ordet 'more', fordi man antager det må være et plusord. Problemet med 'mere' er bare, at det ikke rigtig kan noget alene. Udover at fremstå enfoldigt og grådigt. Fint til et morgenmadsprodukt, hvor dagens første aktivitet er at proppe sig med så meget mere som muligt. God smag ad libitum.
Og er der ikke også noget skummelt ved kun at hype smagen i et produkt, der skal fungere som basisføde? God morgen.

ORDENE I MASKINEN

Hvem satte sammen med sætte?

Seneste ord i ørets fintfølende sprogmaskine har vist sig at have det sammensatte til fælles:

Poker-profil
Selvmotivering
Parkeringsoplevelse
Retænkes
Sideeffekt

Og lad os bare hurtigt overstå begrædelsen af de mere og mere almindelige, unødvendige orddelinger, som utilstrækkelige eller unødvendigt intelligente stavekontroller og almindelig utilbørlig anglifissionering har medført, så vi kan kigge nærmere på ordene.
- En 'poker-profil' er en kendt pokerspiller. Sandsynligvis kun i pokerkredse. Det interessante ved ordet er 'profilen' - for hvor kommer den fra? Kunne det ikke lige så godt have været en pokerspiller? Eller poker-kendis, måske? Ikke i disse facebook-tider, disse jobsøgningstider, disse krimikonstiperede tider og disse teambuilding-tider, hvor profilen er det der afgør om du duer eller ej. Ikke din personlighed, som er utilstrækkelig, fordi den ikke kán noget. Ikke er andet end dig. En profil er meget nemmere at vise frem. At ordet oprindeligt er en metafor for noget overfladisk gør ikke ordets udbredelse mindre tankevækkende.
Vi bliver på jobmarkedet, hvor man også kan opleve at skulle kunne motivere sig selv - for a fact. Ordet 'selvmotivering' må være beslægtet med fænomener som selvhypnose og selvsuggestion, og selvom det fletter den ret nyttige motivation ind, så efterlader det et indtryk af en jobansøger med en usund evne til at indbilde sig noget uvirkeligt - eller måske abonnerer job-udbyderen bare på jæger-konceptet, hvor den ensomme ulv skal kunne klare sig på sin egne reserver. Det lyder som et ensomt job - og nok også uinteressant, hvis ikke motivationen har med samarbejde med andre at gøre. Hvad er der galt med at være vedholdende og optimistisk?
I disse tider kan og skal alt sælges, hvis det skal have en chance for at overleve. Kan man gøre salget til en oplevelse, så kan man åbenbart slippe af sted med at pushe ting, man aldrig havde troet skulle tilbyde een noget udover det helt basale. En 'parkeringsoplevelse' fx. Ordet er selvfølgelig skabt ud fra en indforståelse med, at oplevelsesøkonomi er mere lødig end så mange andre måder at tjene penge på - men det er virkelig svært at se, hvordan det skulle blive mere spændende at betale de ublu priser ved Kvæsthusbroen, end andre steder. Og selv om  man så rent faktisk smed nogle oplevelser oveni - jonglører, tableauer eller fakler med levende ild - så ville jeg egentlig betakke mig for en parkeringsoplevelse ud over at sætte vehiklet på dets dertil indrettede plads og komme i gang med oplevelser jeg selv har tilvalgt.
Nogen sagde 'retænkes' i radioen. Havde det så været en fra Aarhus, hvor vi for tiden varmer op til kulturbystatussen i 2017 ved at 'rethink'e' alle slags sammenhænge, men det var det ikke. Det var åbenbart een, der var blevet for fin til at 'gentænke' noget. Der findes masser af danske ord, hvor det latinske re-præfiks indgår og udfylder sin rolle (fedest i 'retablere'), men når vi nu også har et godt dansk (tysk) præfiks i 'gen'et', så er det trist at støde på 'retænke'. Det lyder også som om man er ude i bare at tænke tingene igen, hvor gentænke lyde mere af at tænke om. Sammenhold med forskellen på at recirkulere og genanvende. 
Sidste skud kom i dag, hvor 'sideeffekten' skurrede ind i kraniet på mig. Hele ordet ér faktisk (modsat de andre i dette indlæg) at finde i ordbogen, så jeg kan ikke skyde det ned fordi det strejfer i ulovligt område. Men da begrebet blev brugt i en medicinsk sammenhæng, kan jeg kun beklage (anglificeringen igen jeg ved det) det bruges på bekostning af det langt tydeligere 'bivirkning', som bedre forklarer, at der rent faktisk er tale om at der sker noget (mere). Sideeffekten er dels meget teknisk, dels 'ved siden af' og derfor helt ufarlig.
Det kan være svært at sætte ord sammen så de får lige den passende balance. Men dybest set kan man ikke tillade sig at klage over at det sker med nye kombinationer hver dag. Sproget er jo et puslespil med rigtig meget himmel på. Man skal bare lige huske at lytte når man lægger sine brikker. 

Ord fundet på BT spiseseddel, Jobnet.dk, skilt ved Kvæsthusbroen, radioavis på P1