TABLE OF CONTENTS

ÅNDSSVAGE ARGUMENTER

Markedsorganismer

Når man afbilleder en nøddeskal på den appetitvækkende forside af morgenmadsproduktet, tror man så det virker mere salgsfremmende, eller er det måske af pædagogiske årsager? Min første association er betingelsesløst fornemmelsen af ikke at have fået sorteret skallen fra, når man hæmningsløst gnasker på kernen. I sig selv er det misforstået at bruge skallen som et slags argument for råvaren og/eller friskheden, da enhver ved at en frisk nød ikke ser sådan ud og at dens indpakning er lige så interessant som rugbrødets pose. Det ligner glemsomhed.

Flere morgensmadsprodukter (antager de optræder så ofte da man især om morgenen er opmærksom på den sure måde): Når Kellog’s annoncerer med det sloganagtige ‘the original and best’ og i deres kampagner og branding bygger det på selveste hr Kellogs egen(hændige)  underskrift … er der så ikke noget paradoksalt i at lige præcis dén underskrift vi ser på æskerne vel er ‘forfalsket’ (trykt) i et omfang så astronomisk, at det ikke længere kan sige at være en underskrift vi ser?

Til en bestemt pakke pålægschokolade bekendtgør producenten stolt, med et classy lortebrunt segl, at der er anvendt 125 kakaobønner! Men hvor mange er dét? Det kunne for så vidt være alt for få, hvis man vil tale om egentlig chokolade. Hvor skal man vide det fra? Kunne man bede om en angivelse man kan forstå - fx gram, eller endnu bedre en sammenligning?

Fandt dette logo på min (såkaldte) topmadras (man har givet valgt dette navn for ikke at rode sig ud i en lidet salgbar madrasmadras). Jeg tillader mig at tvivle på Jysk har et forhold til andre drømme end dag-ditto. Overvej hvor ofte De vågner op og har drømt en livgivende og vitaliserende drøm … endsige bare en harmløs. Jeg taler ikke imod drømmes relevans eller måske endda indsigtsgivende karakter - jeg taler imod en anvendelse af ordet ‘dream’, når det retteligen handler om ‘sleep’. På den vis er dette sidste eksempel klassisk for markedets latterligste argumentation: Man sælger noget ved hjælp af noget andet som slet ikke er relevant for varen.

Sov godt og velkommen på morgenskafottet.

BORDSKIK

ÅNDSSVAGE ARGUMENTER

Chocolate dimwit scuse me

I fin overensstemmelse med et tidligere omtalt åndssvagt argument (Fynbo marmelades 'From the nature to you'), hvor det engelske skal fungere som laber eyeliner på et produkt, der tydeligt kæmper med en slags exclusive-branding, har vi Crüslis slogan 'A taste of more …' 
Prik, prik, prik - står der ja! Som om der var en logisk smagsgiver at indsætte på pladsen? Quaker Dark Chocolate - a taste of more … chocolate, or what? For det ville virkelig være mystisk, hvis der stod 'Quaker Dark Chocolate - a taste of more … honey!' Den omvendte ordstilling ville være mere på sin plads - more taste of chocolate. Ultimativt ville en dansk vending nok være mest logisk: Mere smag. Og det er da også tænkeligt, at det er i oversættelsen det er gået galt ...
Den sande årsag tror jeg dog er, at man bare vil udsuge en slags euforisk association af ordet 'more', fordi man antager det må være et plusord. Problemet med 'mere' er bare, at det ikke rigtig kan noget alene. Udover at fremstå enfoldigt og grådigt. Fint til et morgenmadsprodukt, hvor dagens første aktivitet er at proppe sig med så meget mere som muligt. God smag ad libitum.
Og er der ikke også noget skummelt ved kun at hype smagen i et produkt, der skal fungere som basisføde? God morgen.

(B) ORD MAN IKKE TÆNKER OVER

Mand over bord

At gå om bord i noget. At gå om bord (på et skib).
Ordet er bord. Det bruges jo både i konkret og metaforisk sammenhæng, og det findes mange steder i mange versioner:
Man kan borde et skib, man kan blive smidt - eller falde over bord, man kan gå til bords, man kan kan gå fra borde eller - som jeg nyligt hørte, hvorfor jeg kom til at tænke over det - en båd kan blive 'bordfyldt'.
Som udgangspunkt tror man vel man har forstået det, fordi man godt er med på skibet som metafor for en sag, et emne eller et felt - måske endda rummende et eksotisk eller udfordrende element. Omvendt tænker man vel skibet som et slags bord - et afgrænset område, en grund, hvis det var jord. Men hvorfor hedder det 'bord'?
Det gør det af den simple grund, at bord og planke er det samme ord. Et skib et så at sige bygget af borde. Man kan også tænke det som at den yderste del af skibet hedder 'bord', og at den yderste del af et bord hedder bordkant.
Det er logisk nok. Nu også at det hedder boremaskine?

Nej, det hedder boremaskine, fordi et 'borre' er et hul.

Spørgeskema til den trætte og modløse etiketlæser

Hvordan blender man noget som helst "nænsomt"?

Hvordan vælger man een - for ikke at sige 16 - appelsiner på en plantage med flere hundrede tusinde?

Hvad er det som sker udenfor æsken, når indholdet bliver rystet sammen til halvdelen af æskens rumfang? (Og hvorfor ikke gøre æsken lidt mindre fra start?)

Hvorfor er det altid det vigtigste måltid man er igang med at spise når man læser om det?

Hvad er egentlig bedst - den gamle originale opskrift eller den helt nye?

Hvor mange mennesker har egentlig leveret noget tilbage (pakket det ind, gået på posthuset med det i regnvejr og betalt for at sende det), som ikke smagte godt? (Udover mig?)

Hvordan kan man kalde noget som helst man har "puffet" for unikt?

Hvorfor er der ikke en lov om at ordene "hjemmelavet", "hjemmebagt" og "onkel Ben" er forbudte at bruge på ting, som kommer udefra?

Hvorfor er etiketter så fornærmende dårlige, når man nu véd folk virkelig keder sig i forvejen, når de læser dem?
Er alt med etiket dybest set ikke usmagelig og forstyrrende 'product placement' i dit liv?