FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 08.03.26

de taler om vand

de taler om valg

og ødelægger begge dele

ved at lade fejltagelser

være argumenter

for at gentage dem

at tingene var værre i gamle dage

er årsagen til det ser ud som det gør i dag

NYTÅR PÅ STRANDEN 2026

vi går tur på stranden

selvom det er 3. januar

er det stadig med følelsen af

at skulle ind i det nye år

man kan ikke spejle sig i de gigantiske ruder på husene ned til vandet

men gør det alligevel

de har bygget penthouselejligheder ovenpå behovspyramiden

forsvindingspunktet ender i deres røvhul

det gør det i denne del af Aarhus

for en gangs skyld er der folk i husene

de ligger i sofaer og tjekker noget på deres computere

ligesom vi gjorde i formiddags

vi hilser på alle vi møder og tænker på om de som os

bare er på besøg

vi mangler ikke penge siger vi

og slet ikke så mange

men det gør vi alligevel

virker det til

i vores eget røvhul

havet ved siden af os

har uens og ulige bundlinjer

hver gang bølgerne slår ind

om de kommer fra Molslinjen eller Mærsk

30.07.25 | MAGRITTERUTEN, PRAZ DE FORT

I KRISEN ER INTET ALTID EN DEL

i krisen er intet altid en del

måske den væsentligste

ligesom legemet intet ville være

uden vand

og ligesom vand

er intet tavst 

og potentielt farligt

man drukner helt stille

jeg står for længe under bruseren

mens jeg rører ved mig selv

jeg skriver noter

mens jeg er på arbejde og kører hjem

jeg lokker en sandhed ud af intet

som intet er i sig selv

og ikke forklarer

hvad krisen ellers består af

du presser bare vand af din gravsten

kunne nogen finde på at sige

tilpas umuligt

upassende poetisk

25.07.23 - MAGRITTERUTEN, AMSTERDAM

 

Det hårde bliver det bløde sejl et spejl rytmisk skåret som en mislykket dag med Linné. Lyset flytter huse og fylder rum med telelinser og superpositioner. Det glimter i de drømme der kun kan være mine og jeg alligevel har glemt som en barnepige fra helvede. Et umuligt vendespil med fjenden. Et skakspil med himlen. Kvadrater fra det ukendte. 

Den skrå trekant for oven som er æstetisk kikset bliver alligevel et bevis for den blanding af forundring og dokumentation så mange fotografier er. Gaderne var våde den morgen og jeg havde allerede set og tænkt over den typiske byspejling i pytterne, som både kan og ikke rigtig kan noget, da denne væg dukkede op på den anden side af en port. De ser så levende ud de ruder, og ligner vandet i pytterne, men uroen i spejlingen kommer af optiske grunde jeg ikke kan forklare. 

25.01.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY

Et communique der løber mellem tre ukendte. Man mærker en længsel efter grundformer. Ulven er forsvundet i et kabel og kan derfor vende elektrisk tilbage. Det er så elendigt menneskeskabt og derfor uendeligt paradoksalt, når spillet ikke vil gå op. 

Det er poesi som Magritte så det. Det er også blot et udtørret springvand om vinteren. Det er et typisk foto, for jeg så først kvaliteterne, da jeg kom hjem og fik flyttet det fra kameraet til computeren. Da jeg tog billedet tror jeg det var det underfundige i at proppen ikke passede til hullet jeg så, men nu er de selvstændige størrelser, som ikke vil hinanden og strømkablet, som jeg ikke så på stedet bliver en slags fortælling eller et spor. 

EN VASE AF HALS

En vase af hals

hvor blomsterne visner

og minder står klart

hvor leret er tørt

hullet vand

og fremtiden tabt

DEN SAMME FLOD TIL GANGES

er nu en blivende verden uden anden modstand end hukommelsens

OVER~VØMMELSE

DOBBEL OP

 

SØ (TIEFERHOMEN)

Fotos nedenunder af Petra Kleis & Thomas Nielsen i EUROMAN

AKT

Vi er aldrig adskilt fra Historien.

I REGNEN

Klatter af vand der

rører min hud næsten glas 

Vådt efterår nu

Jeg har altid forsøgt at leve i et elfenbenstårn. Men en flodbølge af lort hamrer mod dets mure og truer med at underminere det.

Gustave Flaubert; i et brev til Ivan Turgenjev 1872