Viser opslag med etiketten sten. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sten. Vis alle opslag

søndag den 8. juni 2025

I KRISEN ER INTET ALTID EN DEL































i krisen er intet altid en del

måske den væsentligste

ligesom legemet intet ville være

uden vand


og ligesom vand

er intet tavst 

og potentielt farligt

man drukner helt stille


jeg står for længe under bruseren

mens jeg rører ved mig selv

jeg skriver noter

mens jeg er på arbejde og kører hjem


jeg lokker en sandhed ud af intet

som intet er i sig selv

og ikke forklarer

hvad krisen ellers består af


du presser bare vand af din gravsten

kunne nogen finde på at sige

tilpas umuligt

upassende poetisk




lørdag den 1. marts 2025

SOM MUS (SubVerbum #5)






















jeg har fundet så mange skatte

ved blot at tale alvorligt med tilfældet


vente tålmodigt på en sprogvogn

en omstigning og en pibe


det må gerne være morsomt

som modvægt til det fatale


der må gerne være

mus i klaviaturet





mandag den 1. januar 2024

25.01.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY

















Et communique der løber mellem tre ukendte. Man mærker en længsel efter grundformer. Ulven er forsvundet i et kabel og kan derfor vende elektrisk tilbage. Det er så elendigt menneskeskabt og derfor uendeligt paradoksalt, når spillet ikke vil gå op. 


Det er poesi som Magritte så det. Det er også blot et udtørret springvand om vinteren. Det er et typisk foto, for jeg så først kvaliteterne, da jeg kom hjem og fik flyttet det fra kameraet til computeren. Da jeg tog billedet tror jeg det var det underfundige i at proppen ikke passede til hullet jeg så, men nu er de selvstændige størrelser, som ikke vil hinanden og strømkablet, som jeg ikke så på stedet bliver en slags fortælling eller et spor. 



lørdag den 1. oktober 2022

SISYFOS PÅ TOPPEN
























på sidstedagen havde bjerget kværnet Sisyfos' sten til et støvgran som han bar til toppen og lod vinden tage.