Viser opslag med etiketten sesamord. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sesamord. Vis alle opslag
søndag den 1. november 2015
torsdag den 8. maj 2014
lørdag den 11. februar 2012
ANONYME EPONYMER
Ord for ord i ord
Vi er i den boldgade som hedder 'eponymer'. Et eponym er (på dansk) et ord som rummer egennavnet på den person, der ska'visige foranstaltede ordet eller begrebets opståen: 'Sandwich' (efter Jarlen af Sandwich - der kom på den fikse idé med at lade brødet tage af fra det fedtede kød), 'røntgenstråler' (efter fysikeren Wilhelm Conrad Röntgen), 'dieselmotor' (efter Rudolf Diesel) og skal vi ikke lige tage 'dræsinen' med (efter K. F. Drais von Sauerbronn). For er 'at google' ikke netop opkaldt efter søgemaskinen (og firmaet)? Helt på linie med det engelske 'hoover', som fik sit navn efter det firma som fremstillede den bedste(?) støvsuger gennem alle tider: the 'Hoover'. Men det kan i sagens natur ikke være et eponym, da det i høj grad står og falder med det personlige islæt. Under min research (som bestemt involverede flere søgninger .. men altså også regulære opslag i bøger) stødte jeg på begrebet 'sesamord' (udtales sesam-ord), som er ord, der er giver adgang til penge eller værdier - i konkret og overført (referencen til Ali Baba antyder det overførte) betydning. Der er tale om ord som 'sesam', 'buzzword', 'plusord' og 'løsen' *). Her kunne 'google' måske finde en plads? Sammen med andre ord som 'pay-off', 'joke', 'password' og 'cumshot' fristes man til at tilføje i disse stand-up-porno-digitaliserede tider. Men så er der jo alle de futile søgninger man laver, når man googler? Og så er 'google' også stadig lidt for verbum-agtigt til at det helt falder til ro som et sesamord. Det er lidt det samme som at 'wallraffe', der dog har fordelen af at have en person (Günther Wallraff) knyttet til sig og sin betydning. Jeg tænker vi i det mindste kan finde nogle brødre og søstre til det: Hvad med at 'sms'e'? Eller 'junke' noget? Tivolisere? (Muligvis findes det ikke i en verbalform - men det er tæt nok på. Ligesom at være 'speedet'.) Alle gode, anvendelige og udbredt anvendte ord, som er navngivet efter upersonlige begreber. Anonyme eponymer.
Jeg er ked af at skuffe Dem. Men der kommer ikke en løsning.
Hvis den dukker op ser De den først her. Skulle De sidde inde med den, så tøv ikke med at bekendtgøre den her eller et andet sted, så man kan 'google' 'google' og endelig vide, hvad man gør.
*) www.ordnet.dk/ddo
PRØV deres grafiske fremstilling af ord og deres sammenhæng med resten af sproget. Det er bedre end fx ..
Abonner på:
Opslag (Atom)



