FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 23.03.26

 

Den kritiske journalist: Så I arbejder på at afsløre politikernes sande jeg?
Den ultrakritiske journalist: Ja, altid og til hver en tid.
Den kritiske journalist: Hvorfor det?
Den ultrakritiske journalist: Fordi de er nogle magtliderlige, hykleriske og strategisk tænkende kynikere, der gemmer sig bag demokratiet. 
Den kritiske journalist: Hvad driver jer?
Den ultrakritiske journalist: Vores journalistiske idealer. 
Den kritiske journalist: Og hvad vil du kalde det, der driver politikerne?
Den ultrakritiske journalist: Magt.
Den kritiske journalist: Ikke idealer.
Den ultrakritiske journalist: Nej.
Den kritiske journalist: Hvad er din holdning til politikerleden?
Den ultrakritiske journalist: Den har de fortjent.
Den kritiske journalist: Det er ikke noget din journalistiske praksis er med til at underbygge?
Den ultrakritiske journalist: Nej. 
Den kritiske journalist: Hvad tror du der sker, hvis I får ret i at afsløre alle politikere som magtliderlige, hykleriske og strategisk tænkende kynikere?
Den ultrakritiske journalist: Vi får nogle nye politikere.
Den kritiske journalist: Som er hvordan?
Den ultrakritiske journalist: Alt det modsatte. 
Den kritiske journalist: Politiere som ikke interesserede i magt, som kun taler sandhed og ingen langsigtede planer har?
Den ultrakritiske journalist: Ja. 
Den kritiske journalist: Og hvad skal du så lave?

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 18.03.26

Det er menneskeligt at fejle.

så står den der

og er noget man kan sige

hvis noget måske

en dag 

er gået galt

og det var nogens skyld

måske ens egen

man kalder det sesamord

nogle vil sige talehandlinger

og andre igen bon mot’er

selvom den måde sætningen virker på

ikke er mere til eventyrsiden

end til lingvistikken eller antropologien

noget gør den

i alle tilfælde

mener jeg

for jeg kan tage fejl

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 09.03.26

 

de taler om valg

og lige så meget om sport

og især fodbolden

skal stå på mål

for at gøre valget klart

og politikerne forståelige

fordi fodbold

er nemmere at forstå

hvorfor ikke vende det om

og se hvad der sker

hvis man står på mål som en radikal

laver angrebstaktik som en moderat

offsidefælder som Dansk Folkeparti

transferregler som en konservativ

eller dømmer som en fra Enhedslisten

valget er altid et valg om sprog

sproget er altid et valg

og det fælder journalister og politikere

deler røde kort ud

og sætter i sidste ende det bedste hold

når fløjten lyder

hvis du hører efter

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 04.03.26

de kriminelle udlændige 

skal ud af landet

så der bliver bedre plads

til de danske

SubVerbum #3 : VERDENS RIGESTE MAND

han er verdens rigeste mand

han er verdens rigeste mand

 

han der 

er så verdens bruneste mand

og 

ham der er verdens mest luftige mand

og

han er verdens ensomste mand

og

han der er verdens dybeste mand

og

han er verdens mest jodlende mand

og

han er verdens mest brasilianske mand

og

han er verdens mest gennemsnitlige mand

og

ham her er verdens mest skråsikre mand

og

han er verdens mest rugbrødsspisende mand

åh

ham der er verdens mest syngende mand

og 

ham her er verdens mest verdensmandsagtige mand

og ham der

er karl for sin verdenshat

som han tryller verdenskendte kaniner op fra

 

mørket er heldigvis fyldt med hvide dyr og ukendt håb

vi er mange mænd 

der ikke er rige

de fleste

POLARISERING

Efter alt for mange år at have frygtet og forsøgt at forstå polarisering, så indså jeg i morges - ikke i den hypnagoge tilstand, men i en lige så kreativ bevægelse; nemlig den, hvor man forsøger at ignorere emnet - at polarisering ikke handler om yderpunkterne, men om midten. 

Jo mere man tilfører yderpostionerne, jo mindre bliver der tilbage, der ikke er defineret og jo mere afgørende bliver det at vinde, hvorfor man trækker endnu hårdere i ekstremen. Hvis jeg havde forstand på fysik og kemi ville jeg kunne give et naturvidenskabeligt - måske med en snert ørstedsk universalisme - billede af det. 

Facit bliver dog under alle omstændigheder, at befinder du dig på det vi i almenvellets forstand kan kalde midten, så bliv der. Bind dig til masten, hvis nødigt.

INTET MENNESKE ER EN Ø-KONOMI

Det er ikke lønnen, der er problemet i velfærdsstatens mangel på ansatte, det er udsynet og menneskesynet. I sidste ende er det nok os selv den er gal med.  

Jeg skal ikke her mene noget om andre gruppers lønforhold, når jeg ikke selv er ansat i nogen af de jobs man omtaler i forbindelse med hvervning og fastholdelse. Men jeg vil gerne vil gøre opmærksom på, at selvom man også taler arbejdsvilkår - hvad der bringer os nærmere sagens kerne - så tror jeg krisen kommer et andet sted fra.

For nogle år tilbage talte man om, at problemerne med at hverve skolelærere kom fra den manglende respekt, der stod om jobbet. Udover, at der var en vis enighed om det, var det som om der så ikke skete mere. Hvad skulle der også ske, kunne man spørge? 

I dag tillader jeg mig at mene, at vi står i en lignende situation, blot med en endnu dybere konflikt omkring respekten. Vi er nu som individer blevet så krampagtige i vores krav på respekt fra alle andre, at vi ikke længere forstår, at en væsentlig del af den respekt alene vindes i uegennyttig omgang med andre mennesker. Der er en sandsynlighed for, at en af årsagerne til dette uhyggelige tab kommer fra den politiske italesættelse af, at der er lighed mellem løn og respekt, men jeg tror i lige så høj grad den kommer af en social og kulturel udvikling, som iblandet den digitale kommunikation har fritskrabet vores liv fra andre samfund, grupper, familier og mennesker. Og det altså i en grad, at vi har mistet evnen til at finde og mærke selvrespekten ved at være et medmenneske.

Jeg kan ikke fritage mig selv fra denne ulykkelige situation med mit månedlige bidrag til Folkekirkens Nødhjælp, min brok over ventetider, min ligegyldighed overfor grupper i befolkningen, der ikke ligner min egen, min ved at være træt af at høre om Ukraine, min frustration over manglende likes på Instagram osv. Men når jeg betragter de frivillige jeg kender og møder, eller hvis jeg enkelt gang skulle række ud over mine egne trygge rammer for at møde en ukendt, så må jeg sige, at dér føles livet og mennesker igen virkelige. Virkelige som en mulighed for at vokse med dem. 

KIEFERHOMEN XIX

 

HVAD HISTORIE MÅSKE ER

TO BEDRE GRUNDE TIL AT TEA PARTY-BEVÆGELSEN HEDDER TEA PARTY-BEVÆGELSEN

De fleste har en mere eller mindre klar idé om, hvorfor Tea Party-bevægelsen hedder som den gør … det er noget med en (national)historisk begivenhed i  Boston (1773), hvor nogle borgere protesterede mod en beskatning (fra London) ved at hive en større mængde te i havnen. 

Der kan imidlertid findes andre grunde til at man taget dette navn; grunde som grundlæggerne måske ikke har fået overvejet i begejstringen over den forgyldte selvtægt og historiske legitimering.

For det første er det slående, hvordan den politiske dynamik og grundlæggende tilgang til verden har slående ligheder med den udvikling vand (en substans uden bevidsthed) gennemgår, når den bliver lukket inde i et begrænset kammer og varmet op. Hvis vi skal blive i den gammeldags stil - hvad teselskabstilhængerne jo ynder - kommer de politiske budskaber ofte ud på samme skingre og indiskutable måde som fløjten på kedlen reagerer på overtrykket inde i samme. Hvorefter man drikker en kop skoldhed te.

For det andet er det ikke mindre slående, hvor mange ligheder der er mellem det tossede teselskab i Alice i Eventyrland og bevægelsen: Tiden står stille, ingen er velkomne ved det (store) bord, den despotiske dronnings frygtregime hersker - selv når hun ikke er til stede, samtalen er absurd og grov og selskabet handler dybest set kun om at udstille hinandens utilstrækkeligheder.

Forståeligt nok fik Alice nok.