I HOVEDET UDE AF HOVEDET

 

halsens snit er så tydeligt

hovedet sidder så yderligt

det kunne være så nydeligt

hvis ikke jeg stod på skuldrene af mine egne fortrydelser

HAIKUESQUE - DRØMMESCENARIE

Det skråner det stråler

inde på det blanke gulv

mit hus det svæver

det svæver

det væver en flok hjemløse følelser

der stavrer staver

morser kalder på

knalder på mine drømme

vers mod vers

trods mod trods

blodet dunker blod imod

ikke enig med mig selv

om hvor jeg skal bo

ikke levende i mit sprog

ikke stemt

ikke glemt

ikke tænkt

bare glidende gulv for nu

og nu

du er kommet

spørger om jeg er hjemme

i seng

eller ude.

JANUAR I DECEMBER

Januar kaster sine lange skygger ind i fortiden, hvor vi er lige nu.

Går endnu et år i møde som modløse modsolssjæle. 

HAIKUESQUE 4

Der er krager på landevejen

Det er meget forstyrrende

med alle de biler

RESPIRANT

det er hverken livet eller døden der følger mig i disse dage

men to dårligt udklædte aspiranter som åbenlyst (leende)

ikke ønsker at være andet end det

HAIKUESQUE 3

 

al den smerte

en gift der dræber langsomt og

livgivende

HAIKUESQUES 2

det var træerne

deres spor i vinden

og mine arme som jeg bar hjem

HAIKUESQUES 1

parken var lukket da vi fandt den

og låst 

kærligheden gik i stå

minder vristede sig fri 

HAIKU APRIL

Et forår cirkler

fuglene bygger reder

af de tabte fjer

FORÅR I PARKEN

Forår i parken
Daggryets gasagtige lys
Fylder egenes bladløse hjerner
Før natten er forbi

DRØMMEMOTTO

Øjeblikket findes
Så længe
Det holder fast i de faldende klippestykker

RUPTUR

Jeg jager stemmen for at kunne tale om tavsheden.

Det lykkes ikke. 

Hør. 

Jeg jager smerten for at kunne vende mig væk fra den.

Jeg jager noget andet end sorgen, men begynder altid med den.

Jeg jager skønheden, fordi jeg ikke vil tro på, jeg ikke tror på den. 

Jeg jager uden held det hæslige, fordi det ikke vil være i nogen form for relation.

Jeg jager modvilligt konstant min egen tid.

Jeg jager blikke overbevist om de jager mig.

Jeg jager denne sætnings pointe.

Jeg jager sprogets ufortalte.

Jeg jager sorgen, fordi jeg ikke forstår den.

Jeg jager intetheden, for at finde det, jeg har.

Jeg jager mig selv. Men jeg flygter ikke. 

Jeg jager desperat det, jeg havde glemt.

Jeg jager roen, som om den var en løgn. 

Jeg jager tragedier og finder ingenting.

Jeg jager ingenting og finder en tragedie. 

Jeg jager den ærlighed, jeg ikke ved jeg har.

Jeg jager altid alene. 

Jeg jager et andet ord for at jage. Som kun en digter kan jage. 

Jeg jager projektilets roterende spor ind i den uskyldige krop. Tilgiv mig.

Jeg jager lyden i mit hode.

Jeg jager lyden af mit hode.

Jeg jager lyden af det i mit hode, som lyder.

Jeg jager det banale, fordi det ikke må findes.

Men det gør det. Jeg prøver at jage falsk. Jage ved siden af. Jage forbi. 

Banalt, banalt, banalt. 

Jeg jager blodet, fordi jeg ikke vil jage blodet.

Jeg jager en anden metafor for det, blodet betyder.

Jeg jager i forstillet blindhed og finder forstillet sandhed.

FLY HAIKU

Morgenfly

Solen maser ind

Kabinen fyldt med ukendt lys

Kroppene basker.

Natflyver

Mit blik i ruden

Vingens blink der blander sig

Mørke tal rejser.

DER . HVOR . MAN . ER . SIG . S

Her hvor jeg befinder mig, kan jeg kun være, fordi jeg siden skal et andet sted hen. Sorg og håb er er hver sit kronologiske grundstof.

HAIKU HODEPINE

Der lå to piller i 
genbrugsbutikkens habit. 
En typisk smerte.

I SKOVEN

Efter storm ligger

nattens sagn om dagens lys

Birkestammens skrift

I REGNEN

Klatter af vand der

rører min hud næsten glas 

Vådt efterår nu

OPTISK SPLEEN

Jeg ridser bogstaver i mine brilleglas, og læser verden gennem ødelagt klarhed.

SØVNGÆNGERNOTER [4]

Mine læber. Tanken om ord. Visceral afasi. 

HAIKU HAVE; FORÅR I FORSTADEN

Tidligt i morges

gyvel sprunget ud, ligner

en tændt glemt lampe.