SubVerbum #2

jeg så vintergækker i dag

nu står de i mørket med deres stadig hvide små lygter

jeg så et rygvendt menneske i en vindueskarm i dag

ny lyser lampen på et menneske derinde

hvert forår ser vi nye ting

19.04.23, MAGRITTERUTEN - AARHUS C

Saftløse streger på svømmende blå. Beslægtet men adskilt af industri og plastination. Slettelak grafik. Husker vinden og tiden og kirken ved siden af mig. Vanen tilsiger afgrunden ligger for dine fødder. Du skal ned for at dø. Du kan også bruge dine øjnes vinger. Punktere, pochere din hvidhed. 

Der er så mange steder, hvor bortkommet plast er gået i en forbindelse med træer eller buske. Uden sammenligning i øvrigt - hvilket er noget sludder - kan man se noget lignende, når havets dyr bliver filtret ind i fiskenet. Her er ulykken bare i en slags slow motion og ender som regel med en syntese. Naturens cyborgs?

HAIKU APRIL

Et forår cirkler

fuglene bygger reder

af de tabte fjer

FORÅR I PARKEN

Forår i parken
Daggryets gasagtige lys
Fylder egenes bladløse hjerner
Før natten er forbi

HAIKU HAVE; FORÅR I FORSTADEN

Tidligt i morges

gyvel sprunget ud, ligner

en tændt glemt lampe. 

HAIKU OK; FORÅR PÅ LISBJERG BAKKE

Morgen ved tanken

Lærkesang overdøver

Pumpe og trafik

DER FINDES ÅR

Uforsætligt

Der findes år, hvor man ikke ved om man kommer til at fare vild; og om man håber på eller frygter for det vil ske.
Der findes år, hvis halvdel af mørke ikke virker til at være lagt til rette; selv på den første dag.
Der findes år, som spejler sig så anstrengt i deres ham, at de aldrig kan blive nye.

Der findes år man kan gribe og flække med de bare næver. Sprøde og saftige og lovende; som æbler fra frugthaven.

SOMMERMORGEN

Solsort i haven

Der er ingen forskel på

dens sang og min sjæl

BILLEDE = TEKST

Jeg tænker det er et passende billede på, hvor hårdt vinteren holder fast på sin ret til at give os kolde lunger og klart lys.