Viser opslag med etiketten træer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træer. Vis alle opslag

lørdag den 20. april 2024

19.04.23, MAGRITTERUTEN - AARHUS C

























Saftløse streger på svømmende blå. Beslægtet men adskilt af industri og plastination. Slettelak grafik. Husker vinden og tiden og kirken ved siden af mig. Vanen tilsiger afgrunden ligger for dine fødder. Du skal ned for at dø. Du kan også bruge dine øjnes vinger. Punktere, pochere din hvidhed. 


Der er så mange steder, hvor bortkommet plast er gået i en forbindelse med træer eller buske. Uden sammenligning i øvrigt - hvilket er noget sludder - kan man se noget lignende, når havets dyr bliver filtret ind i fiskenet. Her er ulykken bare i en slags slow motion og ender som regel med en syntese. Naturens cyborgs?


lørdag den 9. marts 2024

16.12.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY RISSKOV



 













Samtaler uden lys. Gudløse palmer. Der ventes på noget større i vinden, der smutter gennem lovens bogstaver. Der er to såler under dette udsagn. Længes efter stød og epifani. Klodernes tenniskamp sluttede sidste lilla istid. 



Det var den aften himlen havde så mange usædvanlige farver, ja. Men motivet var fascinerende uafhængigt af den - på billedet kan jeg godt se nu - ret vilde farve. Eller jeg tror bare himlen bidrog med en stemning, som fik mig til at forelske mig i motivet. Jeg kan kun se palmer - måske endda kun dem jeg har set i Los Angeles engang (og på film utallige), når jeg kigger på billedet, selvom ligheden er meget svag. Det giver motivet noget fremtidsagtigt og på samme tid nostalgisk. 



lørdag den 27. januar 2024

14.10.23, MAGRITTERUTEN - FANØ



























Glemte søde grave står og venter på at blive bygget ind i de levendes minder. Plastik er uforgængeligt indtil ild. Vandet fortæller hver nat historier vi kender men ikke forstår. Ting tænker og bliver til uden et billede griber ind. 


En nær ægte Magritte, fordi der både er mystik og myte. Træets organiske fortælling folder sig naturligt ud bag en gådefuld forgrund. Lidt Cristo og lidt moderkage og fosterhinde. Den mærkelige kranlignende målestok stikker ind. Husker gåturen tydeligt. Det regnede og jeg havde søgt ly i et sommerhus under renovation og stod så der indtil jeg forstod jeg kiggede på et motiv. 


lørdag den 14. april 2018

FORÅR I PARKEN


























Forår i parken
Daggryets gasagtige lys
Fylder egenes bladløse hjerner
Før natten er forbi