Flora Danica
Kongers og dronningers porcelæn
For sprog og artsbetegnelser hersker mens den vilde natur størkner i æstetik og ild
Har de forhekset riget med magt og skrift i den tro planterne nu er deres
POESI ER DET PÅ KANTEN
Flora Danica
Kongers og dronningers porcelæn
For sprog og artsbetegnelser hersker mens den vilde natur størkner i æstetik og ild
Har de forhekset riget med magt og skrift i den tro planterne nu er deres
jeg læner mig op ad en konge
for det kan man gøre i Danmark
og visse andre steder
mens man betragter undersåtterne haste forbi
med ting de skal have byttet
eller har forkøbt
eller købt før men glemt
mens de tænker på parkeringsbilletten
hurtigretten
eller den endelige dom
jeg læner mig op ad kongen
og låner lige nøjagtigt ingenting af kronen
for selv om han er lavet af materialer meget mere døde og giftigere end mig
så er alle omkring mere forbundet til ham
end til den skikkelse der er krøllet sammen ved hans fod
som er en plint som man kunne bygge en udestue af
hvis man havde en have
et kongerige
en hest
eller en hund der ville stå på den anden side af ruden
med en tennisbold i kæften og spørge om ikke
man kunne bruge sine arme til noget fornuftigt
noget andet end
denne formålsløse kvasirepublikanske lyrik
trofast til bolden og tilbage til herren igen
neongrøn klode stiger over landet som en punket sol
1. Du skal ikke tro, at du 'bor' her.
2. Du skal ikke tro, du er lige som vi er.
3. Du skal ikke tro, du ved hvem vi er.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at din måde er bedre end vores.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere om verden end vi gør.
6. Du skal ikke prøve at bruge andre netværk end vores.
7. Du skal ikke tro, du er bedre til dit job end vi er.
8. Du skal aldrig bagtale os.
9. Du skal ikke tro, at vi uden videre synes om dig.
10. Du skal ikke tro vi kan lære noget af dig.