28.02.24 - MAGRITTERUTEN - VEJLBY RISSKOV

Det er lyset. Der har forladt rummet. Mørket undrer sig. Mens solen synker bag vores rygge. Vi er født med reflekser. Blå betyder sandhed. 

Jeg har taget mange billeder ind i ruder og bliver aldrig træt af det. 

16.12.23, MAGRITTERUTEN - VEJLBY RISSKOV

 

Samtaler uden lys. Gudløse palmer. Der ventes på noget større i vinden, der smutter gennem lovens bogstaver. Der er to såler under dette udsagn. Længes efter stød og epifani. Klodernes tenniskamp sluttede sidste lilla istid. 

Det var den aften himlen havde så mange usædvanlige farver, ja. Men motivet var fascinerende uafhængigt af den - på billedet kan jeg godt se nu - ret vilde farve. Eller jeg tror bare himlen bidrog med en stemning, som fik mig til at forelske mig i motivet. Jeg kan kun se palmer - måske endda kun dem jeg har set i Los Angeles engang (og på film utallige), når jeg kigger på billedet, selvom ligheden er meget svag. Det giver motivet noget fremtidsagtigt og på samme tid nostalgisk. 

JANUAR I DECEMBER

Januar kaster sine lange skygger ind i fortiden, hvor vi er lige nu.

Går endnu et år i møde som modløse modsolssjæle. 

TABT OG FUNDET (Magritteruten Lisbjerg)

 

DOBBEL OP IGEN

STÅENDE PÅ KANTEN

Blikket tabes ud over arkitekturen, mens kroppen bliver holdt fast af skyggens oplyste logik. Men skyggen er selv en påstand skåret i stykker af hus. 

DER ER LYS BAG SKÆRMEN

 

FENETRES BERGAMESQUE

MAGRITTE-RUTEN [RISSKOV 02]

VI KIGGER EFTER MINDER 3

VI KIGGER EFTER MINDER 2

ROMER

Jeg skulle læse op for dig i nat
men bogstaverne krøllede sammen og vendte sig om
og selvom jeg stirrede på dem ville de ikke give mening fra sig
Jeg forsøgte at sige noget jeg troede kunne være et digt
men det lød ufærdigt og forkert
ordene blev til ting i min mund

Folk rejste sig og gik
Skramlede ubehøvlet med stole og hænder og hån
sendte blikke på mit hjertes urolige søvn
og forsvandt ud af billedet 
mens sidens marmorhvidhed 
lyste på mit vågnende ansigt
og ville forklare

Jeg søgte dine ord i dagens skygger 
og dontens mange skabe
men jeg fandt ikke noget jeg kunne bruge
Jeg var alt for vågen og alt for træt
Iedte i drømmen efter alt det man ikke får sagt

KIEFERNOMEN IV

(B)ALL POINT(S)

WEEK END WEAK END

ET SALVADOR DALI-BLIK

Min bror har lånt en Mercedes. Den holder i garagen og fylder den næsten helt ud. Ikke bare, fordi det er en stor bil - den fylder også i kraft af sit brand og sine linier, og den fylder med alt det potentiale, der ligger i sådan et vehikel.

Jeg står lige ved siden af den ene forlygte og nyder déns finish. Nyder detaljen i det klare, bølgende glas. Snittet, størrelseforholdene og den geometriske omhu, jeg ved der er lagt for at pærens lys kan brydes og finde vej ud på mellemrummet mellem fartens vektor og bilens underlag.

Jeg lader blikket glide ubesværet og lidt liderligt ned langs karrosseriet, samlingerne, stolperne, dens sølvgrå træk. Tænker på delene. Tænker på svejseflammer, nitter, gevind, ruller, ledninger, kobber, processorer, sikringer og instrumentbrættets dybsorte fuldendte form - fra fører til passagers fremsyn. De indlagte instrumenter, teknologiens intarsia. Jeg tænker på, hvor meget af bilen der på et tidspunkt må have været flydende, før det blev støbt i en form. Jeg forestiller mig skærmkasser og hjulnav hidsigtrødt skvulpende. Gummilister, isolering og greb boblende - sejlende frem og ned i hysterisk afmålte doser, for at finde ro i en enkelt størknende del, der nu sidder her et sted og gør bilen hel. Jeg forestiller mig al den varme, der emmer op fra værket.

Og så ser jeg, hvordan bilen som et næsehorn eller en elefant i et kort øjeblik floves og ligesom gi’r sig under deres hornede, grå hud. Som om der var kød indeni.

SOL PÅ KAPELLET

Sol på kapellet
De røde varme sten holder bygningen op over kirkegårdsmuren
Udenfor på mine to skøre cykelhjul mig på vej
Kapellets blyindfattede ruder er mørke, for det er morgen og lyset er stadig slukket derinde
Min lyse frakke blafrer som sejldug
Nu ligger kapellet bag mig og fra rampen op til Vesterbro kan jeg snart se hvordan togskinnerne stritter som neg som afskårne blodårer som afstemte vers i hver sin retning

FLY HAIKU

Morgenfly

Solen maser ind

Kabinen fyldt med ukendt lys

Kroppene basker.

Natflyver

Mit blik i ruden

Vingens blink der blander sig

Mørke tal rejser.

HVORDAN SOM MENNESKE

Øverste foto er taget på Spanien 19C's udstilling The Reminiscences of what once was af Michael Würtz Overbeck.

TRE HELTE - KRIGEREN, KUNSTNEREN OG KENDEREN