22.11.22

Datoen i dag. Som et sted hvor fortid og fremtid mødes for at holde fast i de to teltstænger, der holder hele cirkusteltet oppe.

PLEASE EXSPLEEN

HAIKU HODEPINE

Der lå to piller i 
genbrugsbutikkens habit. 
En typisk smerte.

DAGENS SVAR FRA HIMLEN

Hvis det lyder for godt til at være sandt, så tro på det.

DET STORE REGNSKAB

I dag er meningsløs.
Der er intet at sige eller gøre, intet at stille op og intet at slå ned på.
Den tæller ikke i det store regnskab.

TIDERNE SKIFTER ALDRIG

 














Via Olorosa
 
mens vi roder rundt med
blinklys og mobiltelefoner
snubler over fliser og fødder
og kigger os bebrejdende omkring

mens vi leder efter elskerens
mund i mørket
diende blinde og tømt
for følelser vi håber vender
tilbage

mens vi stikker nøgler i låse
projektiler i kroppe
fødder i strømper og skilte
i frugt nåle i fluer
og næsen i lugt

mens vi peger og praler
og taler
om os selv som om
vi aldrig har gjort det før
og genopfrisker det seneste
men ikke vil huske det
oprindelige

mens vi læser så hurtigt vi kan og
tror vi mister forstanden
og påstår vi aldrig har haft det bedre
og smiler selvfedt til noget
der lige så paranoidt påstår
er verden

mens vi reviderer regnskaber
født så falske de er dømt til at synke
mod bundliniens grav
og lytter til stemmer
vi er opdraget til ikke
at tro på

mens vi betaler og betaler
for noget de siger skal give
os pengene igen
og lykkelige venter
i markedets spænd

mens vi skraber huden af huden
og kalder det skidt
står vi der til sidst med et
eneste skridt
for lidt, for lidt, for lidt 

EKSISTENTIEL KRYDS OG TVÆRS

	IKKE	GERNE
FRA	e	j
TIL	j	a

NOGLE DAGE

Dage med diem

Nogle dage er det som om, at alt hvad man rør ved kan bringe een held. Som om forandringen ligger i alt det man kan nå. 
Man rækker ud og tager ind, man kaster blikke og holder tæt. Omgivelserne er besat med genstande og mennesker som man overopmærksomt og konstant betragter og forventer. I ens indre sitrer noget, der kunne være sjælen. Fra den simpleste blyant til den tykkeste kvinde, er det hele muligvis fortryllet af en anden natur. Og man håber og griber, og griber og håber hver en chance man kommer forbi. Det er en blanding af at kunne se klarere end normalt, og samtidig være hyllet i en fremmedhed. En skæbne. En skabning. 

Som dagen skrider frem forandres det held al ting kunne rumme, til det kolde faktum, at held også forudsætter intet held, og så forstår man, at det lige så vel kan være det manglende held, man har grebet efter. 
Alt hvad jeg rør ved kan bringe mig held. Eller ikke.

FEM BEVISER PÅ AT DER FINDES ENGLE

Selvom du ikke tør sige du elsker hende, siger du det alligevel.

Kombinationen af udsigter og landskaber.

Kalkmalerierne.

Du vågner inden lige du kører galt i bilen.

Som med så meget andet genialt ville man være nødt til at opfinde dem, hvis ikke de allerede var her.

AMOR FATI

Donner und Blixen

Man skal elske sin skæbne, siges det. Bedst og mest emfatisk hos baronessen i hendes mange fortællinger: Peter og Rosa, Heloïse, Babettes gæstebud, Det ubeskrevne blad, Skibsdrengens fortælling og mange mange flere, hvor hendes hovedpersoner opnår den unikke forløsning, der kun er beskåret dem, hvis frihed ligger i skæbnens fangenskab. 
Men jeg både forstår og forstår det ikke. Jeg forstår godt man skal favne sit liv og sine muligheder, men den handling det er at gøre sådan, er dét så skæbnen, eller er skæbnen det, at man ikke kan gøre andet (noget anderledes)? Når Babette - masterchef de Paris - elsker sin skæbne i nogle pietistiske søstres grovkøkken, uden chance for andet end grød og suppe så langt armene rækker, er dét så at elske sin skæbne, fordi netop dét køkken giver hende indsigt i sanselighedens værdier? Når Simon i 'Skibsdrengens fortælling' griber muligheden for at elske, dræbe, næsten dø og flygte, er det så at favne sin skæbne, eller at lade den føre een? Når Heloïse - som er er en af mine yndlingsfigurer fra de rungstedlundske gemakker - ender i et tyndt evakostume i en anstrengt jagtscene, men med sin ungdoms skønhed i behold, er det så fordi hun forstod, og derfor greb sin skæbne på et tidspunkt, hvor netop nøgenheden var det eneste hun ikke burde vise i en jordisk sammenhæng?
Jeg har altid elsket Blixens fortællinger, fordi deres eksistentielle og adelige rebuser har talt mod den dybe meningsløshed hverdagen nådesløst udfordrer een med. Hos hende fandt man - ikke ulig hollywoods hverdagsdramaer - en storhed i det skum fjorden sender svævende ind over marehalmen, en storhed i den måde man vender cyklen på, fordi man glemte sit silketørklæde på kommoden, en storhed i hvad ved jeg det liv man prøver at få til at betyde noget mere og andet, end nogle timer klemt inde mellem drømmene.
Men nu er jeg blevet i tvivl om, hvordan man gør. Elsker sin skæbne, altså. Hvordan finder man balancen mellem det man er givet intellektuelt, fysisk og socialt (arv og miljø m.a.o.) og den vilje man også har? Hvordan gør jeg mig fri og fanget på een gang?
Når baronessen viser vejen, hvor er det så hendes point of no return ligger? Hvad er det, der er hendes skæbne? Hvornår og hvordan er det hun favner den? Er Blixen netop ikke talskvinde for at skæbnen er noget man vælger - noget man stiller an? Kan man sige hun behændigt byggede et fangenskab på sin faders grav, og at dette fangenskab var alt det hun ønskede af sit liv?
Jeg er tohundredtyvetusind sider bagud i diverse blixeniana og biografier til overhovedet at gætte på noget så kernekraftigt, men det billede jeg har af hende ligner ikke et menneske, der favner sin skæbne. Det ligner et menneske, der gør det tydeligt at man hár en skæbne, og at den skæbne er forbundet med om man tør være i verden.

Vi supplerer meget passende med en stemme fra den nykårede Alice Munros galleri:

"Somme tider er vores forbindelse flosset, den er i fare, den virker næsten borte. Udsigter og gader nægter ethvert kendskab til os, luften bliver tynd. Foretrækker vi ikke at have en skæbne at underkaste os, noget der gør krav på os, hvad som helst, i stedet for den slags usikre valgmuligheder, vilkårlige dage?"


Citat fra novellen 'Den albanske jomfru' i samlingen 'Offentlige hemmeligheder' - Samleren 1996, på dansk ved Lisbeth Møller-Hansen

TI ANTITESER DER OGSÅ ER FORBANDELSER

Tremo fati

Hvis du søger tilflugt i naturen, er det fordi byen har taget permanent bolig i dig.

Status er det samme som underkastelse.

Det er nødvendigt at kunne drukne, hvis man ønsker at sejle.

Hvis ikke man vil lære noget, opdager man heller ikke, hvor dum man er.

Når du er træt af de andre, er det dybest set dig selv du er træt af.

Du bliver stresset, for at lære at slappe af.

Skønhedsidealer får det grimmeste frem i mennesket.

En overfladisk kultur, sætter dybe spor.

Fri adgang til information kan skjule information bedre end begrænset adgang til information.

Hvis dine forelskelser er ulykkelige, er det fordi du tror det er ulykken der holder dig live.

DET SÆDVANLIGE

Something usually comes this way

Cirka to gange om året rammes man af det sædvanlige i et omfang der gør det umuligt at bortforklare. Det er med andre ord så sædvanligt, at man - alt efter balancen i kroppens væsker - reagerer på det. Når det sker cirka to gange om året, og dette tidspunkt er et af dem, har det med den måde vi har indrettet vores liv og samfund på. Vi er en civilisation af livsnydere og skemalæggere. Ikke en kombination jeg ville have anbefalet, havde jeg haft mulighed for at intervenere. Livsnyderaspektet har med ferien at gøre. Skemaet har med kalenderen at gøre. Deadlines, oprydning, bestillinger og afbestillinger, planer, statusopgørelser, afskeder, sågar livskriser sniger sig halvårligt og halvdårligt ind sommer og vinter. Nu er det jo et modent menneske, der skriver disse betragtninger - men jeg vil nu alligevel påstå tilstanden gælder for de fleste.
Det sædvanlige skal ikke forveksles med det ikke-overraskende, som er langt mere spiseligt og acceptabelt. Det ikke-overraskende er udtryk for en kvalificeret livs- og selvforståelse, som måske nok kan snerre "hvad sagde jeg!" men ikke desto mindre aldrig kommer i nærheden af det sædvanliges sump. Man kender det sædvanlige punktum Hvis man ikke kendte det ville det ikke være sædvanligt. 
At gøre tingene igen har altid en snert af tvivl om, hvorfor man så skulle gøre det sidst, når man nu står her igen med buskort, trillebør, lægetjek, sommerdyner, løbeskader og hjertesorger. Og 'igen' er omdrejningspunkt for det sædvanliges forbandelse. Både fordi der er noget ydmygende i gentagelsen - et nedrigt eksistentielt rotationsprincip: Gjorde jeg ikke også det her sidste år? Har jeg overhovedet flyttet mig? Og så findes der en endnu mere djævelsk variant, hvor man er tvunget ud i at gøre ikke bare det sædvanlige, men det man også sidste år og ALLE årene har vidst var forkert at gøre. Jeg taler om det sædvanlige man hvert år rystende og elendigt pakker ind i at det skal fandeme ikke gentage sig, for led og ked at pakke det ud af den forvitrede forbøn, når man står der igen. Dette kan lyde vel meget abstrakt, men lad os så eksemplificere med budgetter der ikke holder, løgne der holder lortet sammen, 'sådan gør vi jo her-kontrakter', længsler der dæmpes med såkaldt realistiske skøn og fester hvor man bliver for fuld og grådkvalt på een gang.
Nu er det som bekendt Kierkegaard-år i år. Og vor nationale tænkehat har også gjort sig tanker om gentagelsen. 
Kierkegaard siger blandt andet at gentagelsens forbindelse med erindringen (fortiden) sikrer et mere fyldigt nu - nok noget beslægtet med hans 'uno tenore-teori' om at livet skal leves sammenhængende, som een lang tone, hvor vi så kan se gentagelsen som en understregning af, hvad vi kommer af, men måske også hvor vi skal hen. Jeg skal ikke indlade mig yderligere på fortolkninger af hans tanker, men da gerne se det positive i gentagelsen, hvis det er muligt. For man gentager jo også gode ting to gange om året. Der findes ting man ser frem til, fordi man ved de kommer: Kærlighed, fritid, salmer og samvær. Her er gentagelsen en indsigt i noget glædeligt, der kommer og nogle gange er indsigten så dyb og så levende, at det glædelige kan blive helt lykkeligt, når man igen drikker sig så fuld at man græder af begejstring, når man klikker kadaveret fast på cyklen for at inddrikke rapsmarkernes farver og dufte, når man finder sin adressebog frem til de postkort man skal skrive eller når man gør det gode, fordi det onde nu er lagt til side for en stund. 
Jeg ville nok bare aldrig kalde de ting for 'det sædvanlige'.
Hvad mener privatdetektiven, stamkunden og gæsten egentlig, når de siger 'det sædvanlige' på beverdingen. Mener de det, der holder dem i live - eller det, der langsomt slår dem ihjel?

Vi må tro på den frie vilje. Vi har intet valg.

- Isaac Singer

Bogen "verdens værste citater" (Bazar, 2007), hvor citatet optræder, nævner desværre ikke om det er forfatteren (Isaac B. Singer) eller symaskineopfinderen (Isaac M. Singer), der har formuleret dette skønne paradoks. 

TI BUD PÅ HVAD DER ER GALT MED DIT LIV

Reddes eller regeres?

1) Du blev aldrig spurgt.

2) Du fik aldrig svaret.

3) Du kom for sent.

4) Du kom for tidligt.

5) Du ved ikke hvorfor du kom.

6) Du har ikke ord.

7) Du føler dig fremmed overfor din egen latter.

8) Du ved at du ved, men ikke hvad der er vigtigst at vide.

9) Du kan ikke holde stilheden ud.

10) Du kan genkende dig selv i en af ovenstående sætninger.

Ønsker De at ændre et eller flere af disse forhold anbefaler jeg hyppig læsning, gåture og ærlighed. Siden samtale.

NØJAGTIG POESI

HOS LÆGEN

Et nedkogt kammerspil

Patienten: Jeg har ondt i livet.

Lægen: Højre eller venstre side?

Patienten: Jeg har også ondt i hodet.

Lægen: Jeg har nogle piller som kan save hodet af og derved tage de værste smerter.

Patienten: Jeg har ondt af mig selv.

Lægen: Det er jeg ked af at høre. På Deres vegne naturligvis.

Patienten: Jeg har ondt i blodet.

Lægen: Her kan vi tage en prøve.

Patienten: Rorschach?

Lægen: Var det højre eller venstre side, de sagde?

Patienten: Jeg kan prøve.

Lægen: Mener De at forstå?

Patienten: Nej. Det modsatte.

Lægen: Udstå?

Patienten: Nærmest.

Lægen: Det kan forklare nogle af smerterne.

Patienten: Som sagt.

Lægen: Jeg tror vi skal tage en leverbiopsi.

Patienten: Jeg mener nu nok jeg er klar over at jeg lever.

Lægen: Men biopsien er uvildig.

Patienten: Men jeg er uvillig.

Lægen: Det kan forklare nogle af smerterne.

Patienten: Har De nogle piller der kan save livet af?

Lægen: Sidste dør på egen hånd.

Patienten: Ak ja.

Lægen: Selv tak.

BILLEDE = TEKST



Eksistentiel falsifikation

 

 Fysikkens kærlighed

Her et citat som kan få selv den sikreste pessimist til at vakle under sin egen vægt, når han spørger hvorfor alting dog skal være så forfærdeligt:

"Det er måske, fordi det ikke er sandt."

Citatet stammer fra den franske fysiker Dominique François Jean Arago (1786 - 1853) og jeg stødte på det i Jules Vernes fornøjelige roman 'Rejsen til månen' (1865). Givet det er fysiker, der har fundet frem til denne nyttige rækkefølge af ord, kan man også slutte de næppe har været ment som motto for mennesker eller modsvar til pessimister (også mennesker), men jeg ser ingen grund til at ikke at anvende naturvidenskabens redelige tilgang til hypoteser i bred forstand, på livets mange andre forhold. Således vil Aragos sætning også kunne besvare følgende:

"Hvordan kan det være, jeg ikke kan finde det, der gør mig lykkelig?"

FUQs - Frekvent Unspoken Questions

Am I the only one?

In honor, awe and bittersweet mood of the fuckin' anglifornication of the danish language, we'll keep this post in that foreign language you know so well. Following are questions I'm sure we recognize from whenever we bump into that reference or actual page with frekvent asked questions.

Am I supposed to feel stupid if I find my question amongst the FAQs?
Am I supposed to feel stupid if I don't find my question amongst the FAQs?
Do I really want to know?
How long will this (mess I'm in) take?!
Who are alle the others with problems I don't recognize?
Is someone watching my behavior?
Is there a FAQ to these FAQs?

FUQs in more general aspects of the FAQs:

Is the FAQ invented out of rage, lack of respect for the next of kin or merely a cost benefit- analysis?
Can FAQs be reached and conducted via telephone - if so, how humiliating is that?
Computergenerated help and service is undoubtly easier, quicker and less expensive - but is it?

This is a danish blog, who also found it obvious to fuq.

EN ULTIMATIV PERSONLIGHEDSTEST PÅ KUN TI SPØRGSMÅL!

Hvem er du, hvem?

1: Hvad tænker du på foran en blomsterbutik?
A) Døden
B) Din elskede
C) Livet
D) Linné

2: Kommenterer du andre folks trafiketik?
A) Altid.
B) Aldrig.
C) Hvis den er iøjnefaldende.
D) Ved ikke.

3: Du skal pludselig på toilettet, så du
A) begynder at lede efter et i nærheden som du straks entrer og tømmer dine organer i.
B) forbereder dig på at kontrollere dine organer så du kan finde det rigtige sted at komme på toilettet.
C) ignorerer det og fortsætter dine gerninger og venter på næste udkald.
D) mærker efter

4: Du har læst et digt af Søren Ulrik Thomsen, hvad ser du for dit indre blik?
A) Din barndoms yndlingssovedyr.
B) En kirkegård.
C) Potsdamer Platz, Berlin.
D) En blomsterbutik.

5: Dit livs kærlighed har lokket dig i vandet - men det er så koldt, at det gør ondt i knoglerne. Du beslutter dig for
A) at fingere at du måske har trådt på en knivmusling/er blevet brændt af en brandmand og humper ind.
B) at vente til dit underliv også er følelsesløst og håber det gør dukkerten mere udholdelig.
C) at spørge om I ikke kan gå ind igen sammen, fordi det smpelthen er så koldt, at det gør ondt i knoglerne.
D) det du hele tiden har besluttet dig for.

6: Du har fået råd til at købe lidt til dig selv - skal vi sige 8 - 900 kroner.
A) Du vælger en modevare.
B) Du vælger en vintageting.
C) Du køber noget der kan deles med din elskede - fx noget fra en blomsterbutik.
D) Du lægger lidt oveni og køber et par sko.

7: Du skriver invitationer og har glemt hvordan man staver til bedste vens kærestes navn, så du
A) tager chancen og staver det på den mest almindelige måde.
B) SMS'er din ven.
C) skriver "& Co :-)" efter vennens navn.
D) skriver deres efternavne.

8: I har lige elsket og der er meget snasket på lagenet, du
A) tørrer efter med det der måtte være ved hånden.
B) rykker dig selv og din elsker over i en anden del af sengen og cuddler.
C) står op og rykker lagenet af - det kunne jo sive videre ned i topmadrassen.
D) falder i søvn.

9: Du står for at skulle henrettes.
A) Du er skyldig.
B) Du er uskyldig.
C) Du er medskyldig.
D) Du ved ikke hvorfor.

10: Du falder over en personlighedstest i et blad/på en blog.
A) Du tager den, men svarer ikke ærligt.
B) Du ignorerer den.
C) Du læser den, men svarer ikke.
D) Det er denne test.

Flest A-svar: Du er et menneske, præget af livets tildragelser og de humørsvingninger de nu giver. Du er både asocial og afhængig af andre - og elsker begge dele (dig selv og de andre). Du er indbildsk i en grad der lige netop gør du ikke selv kan se det.
Flest B-svar: Se "Flest A-svar:"
Flest C-svar: Se "Flest B-svar:"
Flest D-svar: Du er lige nøjagtig den du skal være. Se evt. "Flest C-svar:"
Tag testen igen imorgen - så skal du bare se det.