DEN PERSONLIGE HISTORIE

 

NAILED #5

MÅLESTOKSFORHOLD

GULD SER ALT

DER ER EN I HVER MÆNGDE

Lignende værker ses i levende papir hos Galeri Parnasse, Rosensgade 22 - baghuset, Aarhus C

A WORD FORM OUR SPONSORS

ZEPPELIN

CARDBOARD BYGONE

VENDINGER VI IKKE VISUALISERER

Lige så vel som der er talemåder vi ikke tænker over (se mere under ‘talemåder’ i etiketterne) så er der jo også metaforer vi ikke kigger på længere. I sprogvidenskabelige sammenhænge kalder man dem ofte ‘døde metaforer,’ men det har altid provokeret mig lidt sådan at henrette et perfekt godt ordbillede, bare fordi man sløser med eftertanken. Jeg betragter det nærmest på linie med Freuds manifeste og latente drømme - for så bliver det hele meget mere interessant. Hvorfor skulle sproget da ikke også have en underbevidsthed? Lad os betragte nogle af de mest populære og et par af de mindre brugte.

- Hvad forestiller De dem fx at fingeren skal trækkes ud ad, når nogen skal se at få (trukket) den ud? Således stillet til ansvar er der ikke mange muligheder vel? Jeg undrer mig blot over, hvad den laver deroppe? Muligheden for at den befinger sig oppe i næsen er selvsagt også til stede, men ret beset, hvem ville bede en person, der har fingeren permanent i næsen, om at foretage sig noget som helst, der involverer et ansvar? Ikke at det hjælper den sidder fast i den anden ende. Selvfølgelig kan fingeren befinde sig i så mange andre - mindre vulgære, for ikke at sige latrinære, huller; ørerne fx, eller honningkrukken. Maskinen endog. Det er bare ikke særlig plausibelt, fordi vendingen har den der chokerende og måske afslørende tone, som man nemt kan sammenligne med det at blive taget med bukserne nede. Det antyder jo også, at det er en ældgammel problemstilling med folk, der simpelthen sidder for længe på lokum, hvad der jo er upraktisk både fordi man selv kan være trængende, eller fordi det ikke er særlig produktivt … så ja, jeg tror faktisk fingeren sidder dér. Selvom det bestemt ikke er et nydeligt billede, vel?

- I første ombæring må man spørge, hvad det er  for en bro man har brændt? Ud over en af træ, hvad der tydeligt anviser en alder for vendingen. I anden ombæring åbner udsagnet også for den fantastiske mulighed, at man rent faktisk kan træde ind i metaforens rum; Hvorfra ser De således den brændende bro? Landsiden, vandsiden, fra luften? Og siger dette syn noget om, hvordan De har det med de brændte broers taktik? Jeg må bekende at se broen fra flodsiden - eller måske bare fra siden. Altså i dens mest allegoriske (og derfor lidet tredimensionelle) form. Men ser man den fra den ene side vil jeg vove den påstand man har et iltert, men jo stadig strategisk, temperament. Ser man broen fra luften har man en levende fantasi, eller spillet for mange krigsspil. Befinder man sig på den … må man være offer for andres opgør eller ude på at give betydningen et selvmorderisk tvist, hvad man jo godt kan se muligheden i, hvis man virkelig ultimativt vil brænde sine broer.

- Hvor går man ned med flaget? I skraldespanden, i kælderen eller måske med det synkende skib. Udtrykket er med garanti ældre end Asterix, men seriens piratskib går så klart ned med flaget, at det burde være ophavet (…). Vendingen kommer nu også fra det maritime. Men det er ikke entydigt et spørgsmål om heltemod eller nederlag. Den almindelige betydning er det sidste; hvis nogen er gået ned med flaget, har de mistet grebet (om hvad fristes man til at se efter) - men sætter man billedet og hele skibet på, synes jeg egentlig ikke det er en fair udlægning. Man bliver jo ombord, hvis man går ned med flaget? Som en rigtig kaptajn gør. Der er på den anden side også historier om, at kaptajnen gik ned med skibet, som en slags selvmord, for at undgå det retlige og økonomiske efterspil. Forklaringen på udtrykkets billede må være ‘gangen’ - det at gå - som har erstattet ‘strygningen.’ Altså det at flaget (fanen, standarden) ikke længere (kan) holdes oprejst i kamp. På samme måde som man kan gå op i limningen (en metafor som man faktisk stadig har ret god visuel id på eller hvad?), uden at gå nogle steder. At gangen spiller så afgørende en rolle (Hvordan går det med dig? Det lige op for mig, at … etc.) i de sproglige faste vendinger, må vi spekulere over en anden gang. Vi går videre.

- Men hvad strammer man op, når man strammer op? Hvad ser De for dem, når noget trænger til at blive strammet op? En anseelig mængde metaforer betjener sig jo af den menneskelige anatomi - men spørgsmålet om det også gør sig gældende her? Man kan jo stramme så meget: Barduner, bælter, remme, liner og bånd. Man kan stramme garnet, rebet, grebet og skruen. Lige meget, hvad jeg prøver på, ender jeg med at se en vom, der ikke helt vil blive i bukserne. Det siger nok noget om mig og min vom - men siger det så til gengæld noget om den helsebringende tid jeg lever i? Var der engang, hvor man så billeder af tovværk i sit ubevidste, når udtrykket blev brugt? Næppe, når talen faldt på de stramtandede typer (som jeg har hørt er blevet til stramtantede! med tidens sløsede og så alligevel også kreative udtale), og næppe heller når noget lugtede stramt. Jeg ser mere og mere hud for mig. Og hvis ikke hud - så strambuks, så det næsten kommer ud på et. Stram op! Sproget hænger dig langt ud ad halsen.

- Sluttelig MÅ jeg alligevel spørge, hvad er det for en abe, man sender videre? Hvis vendingen har en oprindelse, hvilken slags abe var det så, og i hvilke omgivelser og især hvordan? Sender man aben videre med post, virker det umiddelbart for langsommeligt til en talemåde, der handler om at slippe af med noget i en fart. Kan man håndtere aben selv, er det vel fordi den er armgænger og håndtam, og så er der jo ingen grund til at skille sig af med den, al den stund den ikke er besværlig og bider med sine gule tænder. Vi ved godt, hvorfor den bliver sendt videre - det er fordi ingen bryder sig om at sidde med den (til sidst). Meget lig spillet om Sorteper, der jo er en kat … abe-kat? Er den for nem? Men udtrykket ‘at sende videre’ er slet ikke uforeneligt med spil. Nå, men i gamle dage var aben også lig en ubegavet person - som man således godt kan forstå ingen gider være sammen med og derfor sender videre til de næste gæster eller personer i rækken. Hvis dette besøg på bloggen var alt for abeagtigt og slapt, så se at få fingeren ud og send det videre, før De går ned med flaget.

HVIDERE

BUSTER AUSTER II

Boohook line and sinker

Der er al mulig grund til at ønske boghandlen Ark Books tillykke med udgivelsen af de to unikke tekster af hhv. Paul Auster og Siri Hustvedt. Det er et spændende og højt profilerende projekt, som forhåbentlig ikke alene hjælper butikken, men bogen som sådan.

Men når det kommer til at prise og lade sig forføre af Paul Austers tekst - Alone - som han angiveligt “skrev 22 år gammel i 1969” må jeg bede om en eftertanke. 

Slår det ingen, hvor svimlende et tilfælde det er, at han allerede på dette tidspunkt foregriber emner og især en central fiktiv karakter (Quinn) fra udgivelser, der kommer både ti og tolv år senere? Slår det ingen, at hvis ikke Auster skulle kunne, eller have skrevet en tekst, der var hans for mere en fyrre år siden på et hvilket som helst andet tidspunkt, hvem skulle så?

Jeg anklager på ingen måde forfatteren for at svindle eller boghandlen for at have fået katten i sækken, men konstruktionen af dette dokument må da være et af fascinationspunkterne ved denne udgivelse. Alene den fristelse at fikse med genetikken i den korte stund novellen bevæger sig fra skuffen over tastaturet til Ark Books må have været svær at modstå.

Lytter man til novellen (på Skønlitteratur på P1 kan man høre den i oversættelse) er det da også slående, hvor genetisk den netop er. Genetisk i den forstand, at den væver en skabelsesberetning om, hvordan ord og litteratur netop bliver til (på eet sted) og forsvinder (fra et andet) på samme tid, for overhovedet at kunne siges at have været (født). Quinn i novellen - en forfatter; pennefører er måske et bedre ord - er lig Quinn fra New York-trilogien i den forstand, at han gennemgår en lignende proces ved først at være til, siden forsvinde helt, for igen at kunne være nogen eller noget. 

Dertil kommer den helt centrale sætning om ‘løgn’ - ikke fiktion - "Og så skriver han: "Løgne og opspind med hvert eneste åndedrag," og så begynder det." (De mange citationstegn dækker over, hvad jeg tror er et citat, som fortælleren gengiver.)

Så når Auster udnævner denne novelle til at være hans måske allerførste arbejde, hvad siger han, eller kommer han så til at sige, om hele sit oeuvre? 

At litteraturen og dens forfatter indgår i en art nulsumsspil, hvor det alene er placeringerne, af personer, steder, tider og bogstaver, der bestemmer udkommet?

At ensomhed og sprog er lige fiktive forestillinger, som i det øjeblik de forbindes bliver virkelige?

Under alle omstændigheder (svangre såvel som fædrende) er denne novelle næsten for god til at være sand. Og hvis den ér sand - i betydningen fra 1969 - så er det lige før den er for dårlig til at være god.

Artikel i Politiken

Skønlitteratur på P1 om ensomhed og Auster

Ark Books

EKSISTENTIEL KRYDS OG TVÆRS

	IKKE	GERNE
FRA	e	j
TIL	j	a

NYE DUMME ORD - OG KLOGE

Kan De veksle en dummer?

Gammeldum - når gamle mænd overvurderer sig selv, eller ikke er i stand til at indse deres reelle alder. Pandæmonisk udbredt i grupper af mænd i alderen 35 - 65.

Bagdum - hvad man er, når man nægter at indse noget er gået galt, eller følger uheldigt op på en i forvejen skæv strategi. Pandæmonisk udbredt i grupper af mænd i alderen 5 - 65.

Klogdristig - hvad man kan siges at være, når man tager en chance, som ikke er en chance. Enhver ved bedst selv, hvornår det er han gør det - og om han kan tillade sig at prale med det.

Dumme Åge - ham som nægter nogensinde at prøve at sige noget bare en lille smule intelligent, fordi han tror hans job er at være dum på alles vegne. Som sin fætter 'Kloge Åge' er hans mest irriterende træk, at han har ret: Alt kan fordummes. Men de fleste ting kan også brændes eller glemmes på en kold perron.

Klogebøder - systemet tilskrev at de skulle med. Jeg ved ikke i hvilken sammenhæng man kunne møde en klogebøde … udover i et fællesskab, fx på en ø i Limfjorden eller en café på Kødtorvet, hvor man ikke tolererer analytisk sans.

Dumbphone - ja hallo! Det kan man da lige så godt kalde apparatet. Taget i betragtning hvor meget af ens selvstændige hjerneaktivitet den æder og op med sin lokkende hukommelse og de meningsløse tidsfordriv. Jeg er ærligt talt blevet i tvivl om, hvem der er den smarteste af vi to, bare fordi den har et brandet forspring, og jeg rutinemæssigt, dagligt glemmer mit eget navn, og svarer "Hej," i stedet for "Homo Sapiens," når den ringer.

AKTUELLE MUSIKALSKE ANAGRAMMER

Alt om GAFFA, deres liste og show ufortalt - her er listen over årets danske albumkunstnere (albumformen hermed anbefalet) 2012 som den ser ud i anagrammatisk bearbejdning fra Le Bureau Rouge
Listen er hentet på Gaffas hjemmeside

1. Før Vi Blev Lette af Christian Hjelm / HAJMIL NITSCHER
Man kan høre kombinationen af filosofi, udholdenhed og dyrisk vilje

2. Piramida af Efterklang / ENGLEKRAFT
...

3. School of Euphoria af Spleen United / PENISLUNTEDE
Et band der til at tænde den og fyre den af

4. Kids & Drunks af The Floor Is Made Of Lava / AMATO HVALFEDE SOLORIF
Man fornemmer kærlighed til storladent guitarspil

5. Observator af The Raveonettes / TEEVAH TEENSORT
Godt mix af populærkultur, myter og evigt ungdomssind

6. Alt Sammen, Lige Nu af Nikolaj Nørlund / JUNNOR KØLILAND
Han er søn af Norden

7. Rolig Under Pres af DJ Static / CD SJITAT
...

8. Skandinavisk Lyst af Love Shop / SELVHOOP
Nu er Jens Unmack (Junkmascen) helt alene om at lege

9. Oppefra & Ned af Søren Huss / S.H. ØRESNUS
Initialer er billige løsninger i anagrammer - men øresnus var for godt til at droppe. Shh

10. Lukas Graham af Lukas Graham / SMUKH GALAAR
...

PANGRAM

Alt hvad alfabetet kan

Læs ikke længere, hvis du har de små timer kære og en svaghed for ord og ære. Pangrammet er en sætning sammensat af et alfabets bogstaver. Ultimativt KUN af de bogstaver, der er i alfabetet. Med det danske alfabet har Kenneth Rosenkilde (hil!), hvis navn i sig selv indbyder til et anagram, som jo er en beslægtet ordleg, gjort det med følgende sætning: "Høj bly gom vandt fræk sexquiz på wc." (29 bogstaver!) At sætningen er gjort med  de 29 unddrager den kritik - men ellers ser man gerne pangrammet udført som en logisk (men da gerne sjov, for søren) sætning, uden fremmedord, forkortelser og egennavne. Som det engelske pangram: "The quick brown fox jumps over the lazy dog," som jo emmer af eventyr og jagtmarker. OG vil nogle nu have bemærket, flere ens bogstaver! Men se det er jo det smukke ved denne leg. Den slags slinger tolereres, hvis sætningen har andre kvaliteter - så længe den ikke bliver urimelig lang, selvsagt.
Og ja, på denne smukt og svært udspændte line og i disse sene timer har deres øjen-, stum-, brok-, blog- og sprogtjener sammenflikket følgende pangram: Qua goms exces flød whisky jævnt på bazar. (34 bogstaver.)
Den vil og kan diskuteres - men jeg er meget tilfreds. Ikke nødvendigvis færdig med pangrammet, men indtil videre godt brugt af det.

PS
Kenneth Rosenkilde hedder Hinkened Enkelsort
PPS 27.12.11
på www.h33.dk (hermed anbefalet - omend den er ikke er forfrisket) kan du finde mere om pangrammer, men også noget om 'autogrammer' (Dette autogram er skrevet for at stå i denne parantes) og Sallowsgrammer (Her er en sætning med 33 bogstaver og to tal) og meget mere af den slags, der går benærende nær en grænse i sproget.

Helt nye ord i dansk

Allebefindende - en slags social angst, hvor man synes man forsvinder i mængden; det være sig holdningsmæssigt, økonomisk, visuelt og/eller hipt.

Betalingsrensning - variant af det katolske aflad, men helt verdsligt begreb, som dækker køb af forskellige artikler alene for at styrke sin selvfølelse.

Chancement - [ikke at forveksle med 'changement' s.d.] evnen til at administrere sine chancer og tilbud med stil og kynisme.

Druideisme - [sammensat af 'druide' og 'deisme' s.d.] ifølge sociologen G.W.F. Hindringer en adfærd, hvor man tror 100% på sin coachs filosofi, og netop derfor er i stand til at klare sig selv. Se også 'næste kærlighed'.

Essenstiel - ynkeligt men tidsbesparende forsøg på at barbere eksistentiel erkendelse ned til at spørgsmål om noget essentielt.

Færromenal - karakteristik af en overvældende, men delvis kunstigt frembragt og hypet kvindelig eller transseksuel seksualitet; typisk indenfor musikindustrien.

Gyropyro - [slang, sammensat af ordene 'gyroskop' og 'pyroman' s.d.] person som med fuldt overlæg destruerer den gode stemning.

Hilisme - dannet ved at fjerne første stavelse i det filosofiske begreb 'nihilisme' [se intet]. Betydning usikker.

Inspedition - at lade sig inspirere af konkrete og forvalgte kilder.

Jobrogging - sammensat af ordene 'jogging' og 'job'. Betegner adfærd, hvor indvider udmatter sig selv ved at løbe efter jobs de ikke kan få.

Klatreeufori - følelsen af at avancere.

Lallipati - empati på baggrund af indtagelse af rusmidler. Medicinsk betegnelse "sympathetic rush".

Mobilisering - kendes oprindeligt i betydningen 'gøre bevægelig', men her som beskrivelse af mobiltelefonernes stadig voksende funktionsområder.

Nippoton - udtryk for japansk/asiatisk prægning: "Hans opførsel er meget nippoton."

Oogle - [låneord fra engelsk slang] beskriver det stive blik man får når man har 'googlet' [s.d.] for længe på sin  pc.

Plasticsol - [slang, oprindeligt, men ikke i samme betydning, møntet af Michael Strunge i digtet af samme navn] solarium.

Q -

Readuktion - fornemmelsen af at virkeligheden er kedeligere end de virtuelle spil og 3d-film.

Strategipels - opstået som betegnelse for 'fake fur' båret i offentlige sammenhænge, hvor man gerne vil fremtræde 'politisk korrekt' [s.d.] senere er begrebet udvidet til også at dække skægvækst, frisurer og (sjovt nok) voksede områder.

Telemor - forældrerolle (begge køn), hvor kontakten med barnet primært er understøttet af mobiltelefoni.

Uffervillig - [slang, ordspil med brug af UFF, frivillig og offervillig] person som udfører frivilligt arbejde.

Varedepression - følelsen af ikke at kunne finde noget at købe, når man nu har sådan lyst.

Worklag - dannet af de engelske ord for arbejde og underskud. Beskriver følelsen af ikke at kunne slappe af, når der faktisk ikke ER mere arbejde. Kendes også fra begrebet 'jetlag' [s.d.]

X -

Ymerdage - [slang; en slags parallel til 'hvedebrødsdage' [s.d.] betydning usikker, muligvis en beskrivelse af perioden efter en langvarig druktur.

Zeusificering - mere eller mindre frivillig accept af, at hvis bare der er nogen der kigger, så skal man nok opføre sig ordentligt.

Æblefælde - [slang med konkret henvisning til Apples produkter, men kan også bruges generelt] betegnelse for at blive lokket af noget lækkert udseende grej, som senere viser sig på alle måder inkompatibelt eller mindre funktionsdygtigt.

Ø -

Åmennesker - [slang] udtryk der skal karakterisere folk der holder fast i bolleå'et - og andre soon to be uddøde regler; henvisningen til folkeeventyrlige væsner er sikkert tilsigtet.