FLORA DANICA

Flora Danica

Kongers og dronningers porcelæn

For sprog og artsbetegnelser hersker mens den vilde natur størkner i æstetik og ild

Har de forhekset riget med magt og skrift i den tro planterne nu er deres

ROYALTIES

så jeg læner mig op ad en konge

for det kan man gøre i Danmark

og visse andre steder

mens man betragter undersåtterne haste forbi

med ting de skal have byttet

eller har forkøbt

eller købt før men glemt 

mens de tænker på parkeringsbilletten

hurtigretten

eller den endelige dom

 

jeg læner mig op ad kongen

og låner lige nøjagtigt ingenting af kronen

for selv om han er lavet af materialer meget mere døde og giftigere end mig

så er alle omkring mere forbundet til ham

end til den skikkelse der er krøllet sammen ved hans fod

som egentlig er en plint man kunne bygge en udestue af

hvis man havde en have

et kongerige

en hest

eller en hund 

der ville stå på den anden side af ruden med en tennisbold i kæften og spørge 

om ikke man kunne bruge sine arme til noget fornuftigt

noget andet end

denne formålsløse kvasirepublikanske lyrik

 

trofast til bolden og tilbage til herren igen

neongrøn klode stiger over kongeriget som en punket sol

KONGEMAGT

jeg læner mig op ad en konge

for det kan man gøre i Danmark

og visse andre steder

mens man betragter undersåtterne haste forbi

med ting de skal have byttet

eller har forkøbt

eller købt før men glemt 

mens de tænker på parkeringsbilletten

hurtigretten

eller den endelige dom

jeg læner mig op ad kongen

og låner lige nøjagtigt ingenting af kronen

for selv om han er lavet af materialer meget mere døde og giftigere end mig

så er alle omkring mere forbundet til ham

end til den skikkelse der er krøllet sammen ved hans fod

som er en plint som man kunne bygge en udestue af

hvis man havde en have

et kongerige

en hest

eller en hund der ville stå på den anden side af ruden

med en tennisbold i kæften og spørge om ikke 

man kunne bruge sine arme til noget fornuftigt

noget andet end

denne formålsløse kvasirepublikanske lyrik

trofast til bolden og tilbage til herren igen

neongrøn klode stiger over landet som en punket sol

HISTORIERS

TALE TEMPEL

SØVNGÆNGERNOTER SYV

På en tilfældig gade vokser ud fra de røde sten i boligblokkens mur en enorm tragt efterhånden som jeg nærmer mig. Jeg standser og ved, at taler jeg i denne tragt lytter præsidenten for Amerikas Forenede Stater til det jeg siger. Jeg overvejer en original måde at spørge ind til positionen som verdens mest magtfulde menneske, men han svarer uadspurgt og formfuldendt: Verdens mest magtfulde menneske er kunstneren.

PORTRÆT [detalje]

“Vi troede i Vesten, at den økonomiske globalisering ville få verden til at konvergere og automatisk føre til politisk demokrati. Sådan så det også ud lige efter Den Kolde Krig. Russerne handlede lystigt med tyskerne, og kineserne opkøbte den amerikanske gæld, mens Apple lagde sin produktion i Kina. Men vi er blevet skuffede. Kapitalismen som økonomisk system er politisk promiskuøs. I stedet for altid at gifte sig med friheden har vi set, at kapitalismen lige så vel kan hoppe i seng med autoritære herskere.”- Michael Ignatieff

Læs mere i Annegrethe Rasmussens artikel ‘En truende udemokratisk kapitalisme’

… OG HISTORIEN KORT

HVOR ER JEG NU?

Papirtigre og paphoveder

Jeg har mistet min kalender. Eller forhåbentlig forlagt den i sommerhuset (200 km væk, sic). Det sætter gang i nogle tanker. Dels om hvilket menneske jeg dog må være, at jeg endnu ikke har fået organiseret mig med en virtuel kampplan og automatisk opdatering. Sådan et liv, hvor datoer forsvinder, når dagen er brugt. Dels om hvilket menneske jeg må være, at jeg nærmest ikke kan forestille mig jeg skal på arbejde i morgen og resten af ugen, fordi jeg helt konkret forbinder arbejdet med den fysiske genstand min kalender er. Jeg tænker ugen gennem siderne, punkterne, tegningerne og fluebenene. 
Mest tænker jeg dog over, hvad der er sket med papirets skurkerolle. Jeg taler om de hemmelige arkiver, de fortroligt stemplede charteques, de smuglæste breve, de oprettede sager med noter, gennemslag, fotokopier og billeder. Jeg tænker på billedet af mørke mænd, der kigger på hvide papirer foran blanke stålskabe. Jeg tænker på bureaukrater, stempler, registranter og protokoller - hængemapper, hulkort og hæftemaskiner. Støvede sagsakter, krøllede referater og tårnhøje ind- & udbakker. Jeg tænker på, at engang var billedet på en usympatisk, ugidelig penneslikker altid forbundet med papir. Der var papir i billedet et eller andet sted. På samme måde med de hemmelige tjenester og ulovlige aflytninger; alt skulle nedfældes eller eksistere på papir. Papir var magt og magtmisbrug var uomgængeligt knyttet til dokumenter.
I dag … i dag kunne noget hånd-, blik- og følelsesløst læse dette indlægs statsfjendtlige udsagn og gemme det i ingenting. Bureaukraterne er nu bevæbnet med en skærm og et bagvedliggende sort hul, som kun programmer kan rejse i. Kongerne regerer ikke fra bjerge af papir, men gennem et omnipotent blik, hvis parametre skifter hurtigere end dine øjne kan læse disse bogstaver, og hvis robotter færdes hjemmevant i områder med det ildevarslende navn 'optiske fibre'.
Jeg siger ikke vi er værre eller bedre stillet uden papir. Jeg observerer bare. Og kommer pludselig i tanke om, at da jeg i sidste uge pludselig stod med en anseelig mængde kontanter i form af sedler, så kunne jeg ikke komme af med dem, fordi min bank ikke længere har kasser. 
Det er forunderlige tider. For papiret foruroligende. For papirmennesker ulykkelige.
Skriver jeg.