FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 03.03.26

 

de taler om valg

folkets

ikke de eksistentielle

men de umulige

hvor man skal sige

ja

eller

nej

så man ved hvor man er

og især hvor man var

når man skal være

noget bestemt

engang

de taler om valg

mens de

klemmer livet ud af sproget

og gør det eksistentielt 

og udemokratisk

FÆRDIG MED AMERIKA

18.08.25

jeg er færdig med engelsk

jeg har elsket og begæret

brugt og misbrugt 

øvet og mestret

det engelske 

i mit danske alle mine unge og voksne år

slang

begreber

idiomer

fraser

neologismer

sig ordet jeg har gjort det 

det har hængt klar og parat under og 

lige ved siden af mine sætninger

kommentarer 

udråb

parodier og

argumenter

det har blomstret

suppleret

og løftet mit sprog og min hjerne

jeg har følt mig hjemme men aldrig udstødt hjemmefra

med engelsk

det har været sjovt 

udfordrende

skørt

overraskende 

og synes jeg mærkeligt nok

på sin plads 

selv for en dansklærer 

der gerne ville se sine elever i øjnene

nu er det slut

jeg er færdig med engelske gloser i mit sprog

ikke mere sukker på

det er Amerika der har slukket for

lyden

elektriske flimrende susende strålende Amerika 

som kom med sproget og

kulturen 

og cigaretterne

filmene

bukserne

musikken

og lærte mig at sproget

var alt det 

jeg også gerne ville være del af

og det skulle være del af mig

mine t-shirts

mine sko

tyggegummi og kasket

men jeg vil det ikke mere

jeg er færdig med Amerika 

og Amerika er færdig med verden

vi bliver døve for det

vi bliver trætte af jeans og burgere

majs og barbecue

pikrock og blodpop 

slå en knude på det

selvoppustede profeter

selvfølende selvmedlidende

fede men udflydende

vent og se

sproget er strandet på europas kyst

som ikke er en ø

SPORTSSOMMER 2024

jeg ser sport

og jeg ser sport

lytter til endeløse analyser og hierarkiseringer

forskønnede båndsløjfer

der får mig til at glemme

det er sport

der er sport

i mit hoved Berlin 

Paris Elben Nice

vender kroppen

holder blikket

så jeg ikke mister glimtet 

af den nye mytologi

HAIKUESQUE 3

 

al den smerte

en gift der dræber langsomt og

livgivende

EKSISTENTIELLE PARADOKSER

 

Holder aldrig op med at være et sted som ikke er et andet sted.

Holder aldrig op med at tænke at tanken ikke kan slippe for tanken.

Holder aldrig op med at mærke smerten med noget som ikke er smerte.

Holder aldrig op med at skrive om det umulige for at gøre det muligt.

JEG VAR VED FORFALDET FOR AT GEMME HJEMMET

 

(B)ALL POINT(S)

DET SIDSTES HUS

Man går ikke ind i det sidstes hus, fordi man vil. Men der er ikke andre ulåste døre tilbage.

Man går ikke ind i det sidstes hus, for at være alene. Men det bliver man.

Og man går ind i det sidstes hus med en vilje. En ukendt og manende vilje, man ikke vidste man rummede.

Der er en mulighed for at viljen bor i det sidstes hus, og derfor er en kraft, der både rinder af det man kan og vil, og det man ikke kan og ikke vil.

Man skulle tro det sidstes hus var fyldt med ting. Skabe og reoler og borde og bøjler og nips og souvenirs.

Men der er ingenting i det sidstes hus.

Det er meget nådigt.

Og nemt at holde rent.

HOTEL ØSTRIG

Mit værelse ligger op til elevatorskakten

der er tre elevatorer

som flytter ukendte kroppe op og ned

kan jeg høre

på nogle tider af døgnet

mere end andre

det første jeg hører om morgenen

det sidste jeg hører om aftenen

er lyden af ikke at gå

omsat til teknik og arkitektur

elevation apoteose hypostase

så jeg venter og synger på kanten af

søvnens modsatte dyb

om disse gemte mennesker i deres kontrollerede baner

men det er ikke et digt
det er Hotelschmerz.

HAIKU HODEPINE

Der lå to piller i 
genbrugsbutikkens habit. 
En typisk smerte.

HVIS DETTE ER ET SVAR - HVAD ER SÅ SPØRGSMÅLET?

Hvad skal man stille op med de voldsomme begivenheder man rammes af i sit liv? Især dem der har en evne til at drage meningen ud af samme, fordi de på ingen måde har logisk konsekvens eller åbenlys årsag. Vi taler om ulykker, nærdød og alskens ødelæggelse uden gyldig hjemmel.

Måske er man bekendt med den angelsaksiske vending “if this is the answer, what is the question?” - alternativt “if this is the answer, I want to know the question,” som jeg tror man primært bruger i kvikke eller ’sjove’ sammenhænge. Ikke desto mindre er grebet godt og abstraherende, hvis man er slået af forundring eller bare momentan dumhed over et uheld.

Så selvom jeg er klar over jeg roder i kassen med overtro og fatalisme, kan jeg godt komme til at tænke over, om de ulykker vi rammes af, er et svar på noget vi har søgt. En slags reaktion på at vi mere eller mindre bevidst har hamret løs på døren ind til noget ukendt, fordi vi ville have vished.

For ér ulykken et svar, er det jo et svar, der umisforståeligt viser dig på plads som udsat, skrøbelig, prisgivet, gudløs, sårbar - vælg selv, fortsæt selv. Men dermed bliver svaret også en understregning af, at det vi ofte glemmer, når noget nager os, er at vi er menneskelige og dødelige. Vi kan miste alt det vi har - og livet med.

Sådan betragtet er det ikke et dårligt eller uanvendeligt svar. Banalt, javel. Langtfra tilfredsstillende i den givne situation. Tilmed tæt på carpe diem-retorikken, som jeg aldrig har dyrket eller anbefalet, men dog med den afgørende forskel, at svaret handler om hele livet - det at være i livet - ikke et nu her og der. Svaret er en opfordring til at vende sig mod livet, hvor det er. I alt det, der ikke er uvished og ulykker.