Mit værelse ligger op til elevatorskakten
der er tre elevatorer
som flytter ukendte kroppe op og ned
kan jeg høre
på nogle tider af døgnet
mere end andre
det første jeg hører om morgenen
det sidste jeg hører om aftenen
er lyden af ikke at gå
omsat til teknik og arkitektur
elevation apoteose hypostase
så jeg venter og synger på kanten af
søvnens modsatte dyb
om disse gemte mennesker i deres kontrollerede baner
men det er ikke et digt
det er Hotelschmerz.
det er Hotelschmerz.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar