CLASSIC CUTS

TALEMÅDER VI IKKE TÆNKER OVER - MAD

Spis noget til

Det er jo ikke hverken svært eller mystisk at bruge talemåder som (ikke at have) ‘salt til et æg’, synes om en fyr han er en ordentlig ‘bøf’ eller en pige, at hun er en ‘lækker steg’. Vi har heller ikke udfordringer - som sådan - med at 'slå større brød op, end vi kan bage’ eller få serveret ‘en tynd kop te’. Som det fremgår er madvarer en yndet gruppe til vore faste vendinger - helt sikket fordi, som andre emner, der også dominerer idiomerne, mad er sanseligt og nemt at oversætte.

Der er imidlertid en lille gruppe vendinger, jeg må indrømme, jeg ikke helt forstår, hvorfor vi siger. Jeg - og givet også De, kære læser - forstår til fulde betydningen af at ‘klare ærterne’, ‘hvile på laurbærrene’ og 'være en hård banan’. Men hvorfor siger man sådan? 

At klare noget kan betyde adskillige ting: At ‘gøre klar’ til afgang, start eller anden aktivitet. At komme ‘udenom’ eller forbi problemer; overomme udfordringer. At ordne, fikse, reparere eller ændre fra en tilstand af dysfunktion til det modsatte. At lysne, gøre gennemsigtig eller på anden måde (igen) ændre fra een tilstand til en anden. Alle betydninger kan være relevante, da ærter som bekendt kan ankomme til køkkenet i både bælge eller form af tørrede. Og man kan derfor godt se det hensigtsmæssige i, at de skal ‘klares’, for at kunne blive til at spise. Indsatsen i at bælge en pose ærter står bare ikke helt mål med den indlejrede betydning af talemåden. Hvis nogen har klaret ærterne, har de ikke ordnet en bagatel, vel? Så her er det mere oplagt at se på, hvordan man virkelig kan blive udfordret af frøene. Ifølge Ordbog over det danske sprog kan talemåden være kommet fra netop besværet med at få de tørrede ærter kogt igennem - altså noget man må antage har taget lang tid, og derfor naturligt må have sneget sig ind i den daglige tale i køkkenregionerne: Er ærterne klaret? Underforstået; så vi kan komme videre i menuen. Et mere nutidigt eksempel på slowfood finder vi med kikærterne, der som bekendt skal stå i blød i et døgn, og altså også skal klares, hvis man vil lave sig en hummus fra bunden. 

Hvis man hviler på laurbærrene svæver man i overhængende fare for at blive en badebillet … et udtryk vi må tage op en anden gang. Laurbærrene er ensbetydende med sejre - det ved vi, mere eller mindre instinktivt, når vi genkalder os billeder og logoer, hvor laurbærkransen kranser denne eller hin sejrherre: Ole Olsen (speedwaysporten har en udtalt forkærlighed for store kranse), Fred Perry (der notorisk brand-mærker sit tøj) eller Julius Cæsar (der blot bar den som diskret pandebånd). Talemåden beskriver altså metaforisk, at man sætter sig (for godt og mageligt) til rette på sine egne sejre, hvorved man dels gør sig til offer for selvforherligelse (badebilletten) og/eller kan blive stødt fra tronen af mere ærgerrige rivaler. Så vidt så godt - eller skidt. Men hvorfor laurbær? Hvad er der lige ved dét træ, hvis bær i øvrigt sjældent optræder og hos visse arter ligefrem er giftige? Så vidt jeg kan se er der to mulige spor - som meget vel kan være eet, men det kan ikke bekræftes. 

‘Laus’ betyder på latin hæder og anseelse. Man kender det fra sammenhænge, hvor man kan dimittere 'cum laude' – med ros, 'magna cum laude' – med stor ros eller 'summa cum laude' – med største ros. Forstavelsen lau- er således hjemme - og planten hedder da også på latin ‘laurus’, hvilket for en ikke-gennemskolet latiner kunne være tæt nok på, til at være en forbindelse. Men leder man videre bliver forbindelsen mellem træet og hæderen dog også mytologisk funderet. For den (intellektuelle og åndelige) græske gud Apollon fik i antikken tilskrevet træet som sit, fordi præstinderne i Delfi - dér man kunne få oraklet til at svare, ved De - spiste dem, for bedre at kunne modtage beskeder fra netop denne altseende og alvidende gud. Mytologien bunder som altid oprindeligt i liderlighed, for da bemeldte Apollon på et tidspunkt efterstræbte nymfen Daphne, forvandlede hun sig til en laurbærbusk, af hvis blade han så lavede en krans til sit hovede - vi lader billedet stå et øjeblik (mens vi ser en parade af laurbærkransede kejsere, studenter og sportsudøvere defilere forbi, og ikke tænker på Freud).

Bananen er nok den mest interessante fødevare i denne sammenhæng. For hvordan i alverden ender dette udtryk i munden på mennesket? Talemåden skal måske lige vendes; for en hård banan er jo en type, der ikke let lader sig skræmme eller intimidere. En person som kan stå for et vist pres. Om vedkommende er mere eller mindre hård end den hårde negl og den hårde hund er nok op til den enkeltes sproglige praksis (i.e. alder), men vi er nok trods alt ikke i kategorien ‘kynisk satan’. Med den hårde banan som udtryk er der (mig bekendt) ingen forklaringer at finde på udtrykket. Der findes beslægtede sløve bananer og man kan såmænd også gå bananas - men årsagen til denne eksotiske frugts togt ind sproget er ikke til at finde. Så her er banen fri til sproglige spekulationer.

Først overvejede jeg om netop bananens transport kunne være nøglen - altså at de læsses og (især) losses i havnemiljøer, der som bekendt huser hårde og stærke typer - så en havnearbejder kunne måske på et tidspunkt have fået tilnavnet ‘en hård banen’, men mon ikke det ville være blevet dokumenteret/registreret? Jeg må huske at spørge en havnearbejder næste gang jeg møder en. Så er der selve frugten (som egentlig er et bær - men det må man læse om andetsteds), der som bekendt kan blive meget overmoden og blød, under de rigtige (forkerte) omstændigheder. Dette giver den hårde banen en særlig status som udholdende og modstandsdygtig, hvad der naturligt nok kan være blevet til en god og forståelig vending i sproget. Problemet her - og i det hele taget med bananen - er, at den er ganske ung i det danske køkken. Faktisk kom den først hertil omkring 1900, og sprogligt set burde anvendelsen af dens ord egentlig være veldokumenteret, hvad det ikke er. Bortset selvsagt fra i slangordbogen, hvor der er mange bananer - heraf især een, der kunne være relevant. Nemlig som et andet udtryk for penis. Ja. Det er ikke det mest anvendte jeg kender, men hører man nogen sige om en fyr, at han har en vældig banan, så er man selvsagt ikke i tvivl om, hvad der hentydes til (også her ville undtagelsen, der bekræfter reglen være sjov at kigge på). Jeg vil lade det være op til Dem, kære læser, at vælge hvorfra udtrykket ‘at være en hård banan’ er kommet, og med Freud stille fejlcitere; at nogle gange er en banan bare en banan, nogle gange er en krans bare en krans og nogle gange skal man bare klare ærterne uden så mange omsvøb.

Sex og mad er og bliver faste medlemmer i talemådernes klub. Velbekomme.

Fortolkninger og bud dannet på baggrund af research, fornuft og god fantasi og således ikke videnskabeligt holdbart.

Wiki

Ordbog over det danske sprog

Urtehaven

A.K. Nielsen

bananer

PORTRÆT [detalje]

“Vi troede i Vesten, at den økonomiske globalisering ville få verden til at konvergere og automatisk føre til politisk demokrati. Sådan så det også ud lige efter Den Kolde Krig. Russerne handlede lystigt med tyskerne, og kineserne opkøbte den amerikanske gæld, mens Apple lagde sin produktion i Kina. Men vi er blevet skuffede. Kapitalismen som økonomisk system er politisk promiskuøs. I stedet for altid at gifte sig med friheden har vi set, at kapitalismen lige så vel kan hoppe i seng med autoritære herskere.”- Michael Ignatieff

Læs mere i Annegrethe Rasmussens artikel ‘En truende udemokratisk kapitalisme’

FRÆKKE ORD I MUNDEN

Oralsex

Man hører altid de frække ord. Ligemeget hvem, hvor, hvor lavt og hvornår et 'pik' eller 'patter' slipper over nogens læber, så strækker ørerne og med dem opmærksomheden sig i den retning.  Kan hænde der er en kønslig bias, men jeg vil ikke udelukke kvinders ører har nogle af de samme reaktionsmønstre som jeg. Her følger en liste over frække ord - som pludselig blev mere end det, da jeg kom til at tænke videre over dem. Det turde være unødvendigt at skrive, men vid på forhånd her kan blive tale om obskøne ord og (måske endda) synspunkter.

Blowjob - Det første der slog mig i eftertanken ved dette ord var, at handelssproget fra den branche, hvor man kan købe og sælge sex havde sneget sig ind i privatsfæren. Hvilket i princippet ikke er en ny ting; sprog og begreber vandrer tit fra en sammenhæng til en anden. Det der er særligt ved denne vinkel på blowjobbet er, at der med den seksuelle praksis følger en status-stigmatisering og en økonomisk konstruktion, som kunne understrege nogle kønspolitiske konflikter i præcis denne sammenhæng. Groft sagt kunne det hedde et blowjob, fordi det på traditionel (jeg medgiver også ret fordomsfuld) vis udstiller manden som likvid og kynisk, og kvinden som en seksuelt udbyttet proletar. Det kræver imidlertid to ting: At ordet blowjob typisk bruges af mænd om fellatio, og at ordet 'job' rent faktisk henviser til en ydelse, der skal betales for og har en pekuniær (…) værdi. Af forskellige i den grad for denne blog uvedkommende grunde, må jeg bekende, at jeg ikke ved, om blowjob er en udbredt betegnelse for cunninlingus blandt kvinder. Jeg har mine tvivl, og både ordbog (Den Danske Ordbog) og korpus.dk henviser til noget i retning af "seksuel ydelse, der består i stimulering af penis med munden".
Det er straks sværere med jobbet. Ordet kan have to oprindelser - eller kommer sandsynligvis af begge. I den ene er ordet job dannet af det engelske ord 'gob', som betyder mund - nogle vil genkende det fra udtrykket 'shut your gob'; en ikke særlig høflig måde at bede nogen om at tie stille på. En ekstra mund gør ikke sagen mindre speget, når det handler om blowjobs, men det peger altså ikke på jobbet som job, måske mere noget, der kan give een (undskyld) noget at putte i munden. Det peger den anden oprindelse 'gobbe' nemlig også på. 'Gobbe' betyder 'stykke' (hvad vi jo sjovt nok også kender fra udtrykket 'et stykke arbejde'), og er altså en betoning af, at jobbet en slags enhed, en indsats naturligvis, som vi samlet set igen kan opfatte som årsag til et udbytte, man kan putte i munden, i.e. mad. Jeg tror altså etymologisk set IKKE et blowjob udført i privaten kan eller skal sammenlignes med et job, man betaler andre for at udføre. Det ville dybest set også gøre det usmageligt. Og smag er det i denne sammenhæng helt udelukket at komme ind på. Skulle nogen tænke at etymologi og oralsex ligger så langt fra hinanden, at man ikke kan udelukke nogle mænd finder en vis tilfredsstillelse i at 'få et job' i betydningen 'blive betjent' af en kvinde - det være sig kone, kæreste, flirt men ikke prostitueret - så kan det ikke udelukkes. Men i så fald er det fordi betydningen af job har ændret sig, og det evige luder-madonna kompleks altid vil blande sig, når det kommer til sex.

Lolitadukke - Her falder tanken på, hvorfor denne dukke, som jeg antager ganske almindelige mænd anvender, for at skabe en slags totaloplevelse i forbindelse med masturbation, skal have navn efter en mindreårig pige?! Man kunne endda få den tanke, at alene navnet på denne dukke har perverteret brugerne. Jeg kan måske godt se en slags sammenhæng mellem det noget naive og 'babyfacede' udtryk nogle af disse dukker har, og så Lolita-figuren, men med de seneste års heksejagt på alt pædofilt, er det svært at forstå, man har holdt fast i navnet. Det undrer mig i høj grad også, at et navn fra en af den vestlige verdens mest anpriste romaner har fundet ind i en branche, der ved Gud ikke ellers er kendetegnet ved akademiske referencer og finkultur. Men selvfølgelig kan man forestille sig, at kendskabet til den opsigtsvækkende roman, eller eventuelt efterfølgende filmatisering, er kommet så bredt ud, at en producent har grebet ideen. Det er ikke lykkedes mig at opspore hverken navnets oprindelse eller dukkens ophavsmand - men synkroniciteten mellem romanens udgivelse og starten på dukkens produktion er ikke helt skæv.

Kussemanke - Dette helt fantastiske ord er egentlig mest medtaget for at gøre Dem opmærksom på en ny ordborg på nettet (og som app). På Moths Ordbog kan man nemlig læse om kussemanke, at det …  "kaldes det over Fitten, hvôr hâret sidder." Moths ordbog dækker det danske tale og skriftsprog omkring 1700, og udvider dermed Ord.nets i forvejen enorme historiske sprogbank, som også kan friste med en Holberg-ordbog. Man bemærker her, at man i 1700-tallet åbenbart også var bekendt med fissen - selvom en svensk påvirkning er åbenlys. Men nu vi er i området, kan jeg da fortælle, at ordet 'kusse' bl.a. kommer af 'kude', som betyder hul eller fordybning. 

Vagina - Er jeg den eneste som kan se man har brugt kussens latinske navn i en art anagram, da man skulle døbe potenspillen Viagra? Ikke noget VitaLift eller Penstrong, ingen Hardon eller Erectin. Næh, fisse får man, hvis man spiser denne pille. Måske ikke ligefrem forkert, men heller ikke fri for at være en lille smule misvisende (ahem). På 4-men.org kan man ganske vist finde en mere faktuel og kedelig forklaring, hvor navnet alene blev valgt på teknikaliteter som, at ingen havde brugt det før, det var nemt at udtale og huske og - her vil jeg så indføre ovennævnte overvejelser - at dets ordlyd ingen associationer har til noget. Dette må De kære læser selv bedømme.
Hertil kommer så at jeg (først) for nylig (så hensigten er nok ikke helt indfriet) blev klar over, man på 'Tidens kvinder' havde afholdt en på alle måder interessant konkurrence, for at finde et nyt navn til kvindens kønsdel, fordi "Det er [skal være] slut med at referere til kvindens køn som fisse, mis, kusse og andre mere eller mindre vulgære og negativt ladede navne." Man bemærker jeg her på blokken flere gange har anvendt f-ordet, og vil forhåbentlig kunne gennemskue, hvorfor hvornår. Vinderordet blev 'Gina'. Jo tydeligt (om man så må sige) hentet ud af vagina, men med en mere egenavneagtig, måske endda personificerende (Gina Lollobrigida fx) sound. Det er en gammel kamp i nye klæder. Kan man som den forfordelte selv opfinde en ny fordeling og forvente den kommer til at gå forrest derefter? Onde tunger ville sige, man kunne stikke den slags skråt op. Sagligt set skal man nok (hvad jeg da heller ikke antager Tidens Kvinder har gjort) ikke tage konkurrencen for mere end en kampagne, for en i øvrigt rimelig og relevant sag. For sproget er altid relevant og altid rimeligt medbestemmende i, hvad vi tænker og tror. Fx om et blowjob er mere eller mindre blæs end arbejde, og om en fisse er mere eller mindre end en fisse.

Disse overvejelser har ikke taget stilling til de homoseksuelle aspekter af sagen. Dem kan jeg ikke gennemskue.
Forklaringer på ord og begreber er ikke videnskabelige, men dog udført i respekt og med den glade amatørs indsigt.

[ Tidens Kvinder ]
[ 4 men ]
[ Moths ordbog ]
[ Korpus dk ]

[ Sprogspillet ]

03.04.22 - Ifølge Sprogspillet (hermed anbefalet) kommer blowjob af den sproglige sammentrækning af below + job = blowjob, understøttet af at man på en tid kaldte sexarbejdere for "blowsies." Det var naturligvis den på overfladen mest kyske tid vi kender; Victoriatiden.

10.07.23 - Et god bud på navnet kan komme fra den tyske dukke Bild Lilli, som fonetisk ligger tæt på og konspiratorisk kan kobles til nazisternes produktion af en dukke, der skulle afholde soldaterne fra af besøge prostituerede med kønssygdomme.

VELFRISERET UGLE SØGER RAGEKNIV

Ord og vendinger der påkaldte sig min opmærksomhed i uge 23: 'Sætte foden i døren og blokere', 'casus belli', 'skrap', 'at køre alle over med en kam', 'blame game'.

I forhold til sidste uges ørehængere [lænke], hvor den bekendte abe blev sendt rundt, fortsætter det spil åbenbart, men i denne uge med en af de engelske specialiteter: Blame gamet. Det er som man kan høre et udtryk der henter en del af sine kvaliteter i vellyden (som 'hip som hap', 'vinden vender' osv.), men jo med den markante forskel, at det er et engelsk udtryk vi ikke lige kan finde på dansk - med mindre aben altså skal sendes rundt. Og selvom vi gør det får vi ikke samme tempo og snuhed med i udtrykket; et blame game er måske en oplagt disciplin for folk der står i kø ved håndvasken?
To nye versioner af ofte misforståede eller -opfattede talemåder bankede også på de ømme trommehinder denne uge: Hvis man sætter foden i døren er det næppe for at blokere noget - nærmere for at holde nogle muligheder åbne. Men hvis man sætter foden ned (igen blander det engelske sig i det oprindelige udtryk), så er det da fordi man ikke gider mere. Så 'sætte foden i døren og blokere' giver ikke mening, med mindre man da klasker hele sin flade sål op på døren for at holde den lukket med en sådan kraft, at noget af foden går ind i materialet … 
Landsholdet har sprogligt betragtet jo haft (og har til tider stadig) ret alternative brugere, hvad angår både ordforråd, metaforik og diktion, og i denne uge tog Jess Thorup (U21-landstræner) i den grad  arven op med denne smukke vending: "Man kan vel sige, at sådan er det blevet generelt med de unge mennesker i dag uden at køre alle over med en kam." Man fristes til at tilføje det kunne blive svært med al det voks de har i håret pt. Man SKÆRER alle over een kam, fordi udtrykket er hentet fra gamle dage, hvor 'hårskæreren' kunne behandle alle på samme lidt grove måde, når han skar (i.e. klippede) dem. Thorup mener selvsagt det samme som talemåden, men det er svært at høre!
'Casus belli' er et udtryk jeg hørte for første gang i denne uge. Det betyder 'krigens årsag' og er vel sagtens opstået i efterkrigstidernes jura og analyser, fordi en sådan altid vil og må kunne findes. Mordet i Sarajevo kan tjene som eksempel - selvom man måske kunne forestille sig andre grunde end mordet på Franz som den egentlige årsag til krigen. Her kan Iraks masseødelæggelsesvåben tjene som et andet eksempel på 'casus belli'.
Vi slutter af i det kønspolitiske: En god kollega - kvinde - oplevede at blive kaldt 'skrap' i forbindelse med sin uddannelse, hvad hun prompte protesterede mod, da hun mente man aldrig ville kalde en mand for skrap, men noget mindre pejorativt som 'bestemt' eller 'hård'. Hun har givet ret. Skrap ville man aldrig kalde en mand, men mindre han var god til noget - fx spille dart eller kaste med knive. Med hvorfor hedder det 'skrap', og hvorfor har ordet to betydninger?
Ja, som man næsten kan se, er ordet skrap beslægtet med skarp - og hvor skrap har i rod i et ord, der betyder 'parat til handling', har skarp rod i et ord der betyder 'at skære'. Jeg synes måske ikke umiddelbart det løser den sexistiske anvendelse af ordet skrap om kvinder, der er parate til handling, og mænd der dygtige til noget? At man kan skære (fx hår) igennem, fordi man har værktøjet i orden, kan til gengæld nemt forklare, hvor skarp man er til det. Det kan selvfølgelig være, at hele miseren kommer af, at frygten for en, med et skarpt redskab bevæbnet og i øvrigt handlekraftig, kvinde bliver så intimiderende for en hankønssprogbruger, at han må ty til en indforstået (med andre mænd selvsagt) mobning af hende. Det gør man ved at lade ordet skrap blive negativt, når det er noget kvinder er, og positivt, når det er noget mænd er. Hvis altså manden kan se sit snit til det, inden det er for sent. Det er det så nu.

Ord fundet/hørt: P1, på arbejde og i Aarhus Stiftstidende
Research: ODS, Talemåder i dansk, fremmedordbogen

SEMANTISK FATALISME - 3.0



 

 

Der er mere mellem A og Z

Dette er ikke en teori. Det er ikke engang en formodning. Det er håbløs, uregerlig påstand. En sang fra de arme lande, der er befolket af poeter og fantaster. Polemikere og fatalister.
Tror de således, behørigt advaret, at det er tilfældigt man kan stave sig følgende par?

ORD & ROD (sproget er en fæstelse)
MOD & DOM (man fælder ikke dom uden mod)
SKO & SOK (...)
PIK & KIP (man kan kippe med meget)
TRÆ & ÆRT (en ært er og et frø)
LIV & VIL (intet liv uden vilje)
KLO & LOK (heksens finger, eller blot formen)
BAG & GAB (en åbning)
MAG & GAM (monogam med sin mage)
VIG & GIV (skab plads, vær gavmild)
DUG & GUD (panteistisk morgenspil på plæne)
RUL & LUR (formen på instrumentet er let rullet)

KØNNE TALEMÅDER OM "MAVEFORNEMMELSER"

Metaforisk a-sexistisk ventrikelidiomatik

Maven er ofte i spil i talemådernes tyranni. Overskriften er et strålende eksempel på det - ifølge ordnet.dk har vi brugt det siden 1994 som udtryk for at have en slags vished for noget, hvis det er en 'god mavefornemmelse', hvad det oftest er. Jeg kan ikke mindes jeg har hørt om nogen, der havde en 'dårlig mavefornemmelse'; sammenstillingen af 'dårlig' og 'mave' kan bære noget af forklaringen, men som udgangspunkt er det nok fordi mavefornemmelsen er en slags måler til os, der ikke stoler på kiromantik og auralæsning. For dem der har den (fornemmelsen), bruger den - som udtryk helt sikkert, og måske også i praksis. Hvilket kan forklare, at der teknisk set dårligt nok er tale om en metafor - vel nærmere en sammenligning.
Det er imidlertid mavemetaforerne der skal handle om - og så det at talemåder har det med at være kønsneutrale på brugerniveau. Jeg blev inspireret af to ekstreme udtryk, et meget gammelt og et nyt, der som udgangspunkt må siges at høre til hver sit køn: "Pik" værende det ene - forekommer mig mere og mere at blive til et kraftudtryk, der selvfølgelig bærer en rudimæntær henvisning til det mandlige kønsorgan (lige så videnskabeligt det ord lyder, lige så primalt bliver det i brug), men ikke længere nødvendigvis. Man kan sagtens bruge "pik" som kvinde, hvis man vil understrege noget - hun kan fx have "pikketravlt" eller være "pikkefrustreret". Kvinder kan også have "big dick energy."Jeg antager pikken er blevet en dansk erstatning for "fuck"-ordet, der også udmærker sig ved sin fleksibilitet i brugen, har samme tabuiserede rod og tilkender brugeren en vis status og opmærksomhed. 

Det gamle udtryk er en graviditetsmetafor - og som sådan lige så knyttet til kvinden, som pikken til manden. Man kan nemlig sagtens være mænd og have en forfatter i maven - alternativt en gartner, en pilot, en smed eller en taber. Det vi har i maven har vi selvsagt som et potentiale for livet - måske som ønske eller håb, men jeg tror nu der skal være etellerandet at bygge på.
Og da nu vinklen her er fundet, hvad ser vi så af vidundeligt ligestillede kønsspecifikke talemåder?
Mænd der griber i egen barm og kysser farvel? Kvinder der rejser sig til lejligheden og bryder igennem? Mænd der føder tanker og nærer dem ved deres eget bryst? Kvinder der er karle for deres (Derby?)hat og går på jagt? Ultimativt stiller det (ellers i andre sammenhænge meget kønsbevidste) vidunderlige sprog jomfruelige mænd op ved siden af kvinder bevæbnet til tænderne, og - tør jeg nok sige - udfordrer alfald dele af den feministiske kønsforskning, der selvfølgelig også har dekonstrueret sproget for at finde udertrykkelsen. Ikke at jeg ikke abonnerer på sprogets bevidsthedsdannende evne - men jeg synes nu at det er tankevækkende, at vi ikke har problemer med at betjene os af det andet køn (so to speak) i visse idiomatiske sammenhænge. Måske er det fordi jeg har en ræv bag øret.