Viser opslag med etiketten gåder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gåder. Vis alle opslag

lørdag den 30. januar 2021

STÅENDE PÅ KANTEN





















Blikket tabes ud over arkitekturen, mens kroppen bliver holdt fast af skyggens oplyste logik. Men skyggen er selv en påstand skåret i stykker af hus. 



mandag den 6. juni 2016

SØVNGÆNGERNOTER III

















Idet jeg træder ind på værtshuset ser han afklaret op på mig. Jeg ved i samme øjeblik, at jeg må have ledt efter nøjagtigt dette sted, for det er med en selvfølgelig følelse jeg står med mit blik i hans.
Selvom jeg kun ser ham, fornemmer jeg en mængde lysende ansigter, der svæver i det dunkle rum. De ved ikke hvem jeg er, men jeg ved de ved, hvad de overværer.
Han står med hænderne på ryggen og skuldrene let fremskudt. Hans blik er lettet og sorgfuldt på samme tid. Han siger helt unødvendigt, at siden jeg nu står her, må tiden være inde for ham. Så rækker han mig nøglerne med den ene hånd og forklædet med den anden, nikker mod kasseapparatet og går sin vej. 



torsdag den 5. februar 2015

SURE KANINER


















Det er oftere et spørgsmål om hvem man kender end hvad man kender til. Og kaniner formerer sig som bekendt hurtigt.


tirsdag den 5. november 2013

Hvor er gåden konge? I spørgsmålet




















Fem helt nye gåder for poeter og sprogbrugere

1) Hvem kan skrive mere præcist end nogen anden om afstanden mellem liv og død?

2) Hvilken skrift kan alle forstå?

3) Et ord gik til lægen og klagede over smerter, som det ikke burde kunne have. Hvilket ord?

4) Hvilket forsøg anser filosoffen for at være det fornemste?

5) Hvilket ord sidder man tilbage med når alt er sagt?


Svar længere nede














-

1) EKG-printeren
2) Underskriften
3) Usårlig
4) Det sidste
5) "Undskyld"

onsdag den 28. august 2013

FEM GODE RÅD TIL EN PERSON, DER ER FARET VILD























Bestemt ment i overført betydning

1) Udnyt tiden.
2) Find et træ, for at se på hvilken side der vokser mos. Har du fundet et træ, kan du også finde et hjem.
3) Kald på den lille Rødhætte. Hvis hun kommer skal det nok ende godt. Hvis hun ikke kommer, har du gjort dig selv til grin, og så er det at være faret vild ikke nær så slemt.
4) Lad være med af opfatte din vildfarelse som et tegn på andet end det den er: Et spørgsmål om topografi, magnetiske poler og at andre mennesker vil savne dig.
5) Hvis du véd du er faret vild - så ved du du også, at du kan finde hjem.

tirsdag den 30. juli 2013

Hvor er gåden konge? I spørgsmålet.
















Fem nye gåder for poeter og andre sprogbrugere

1) Hvilken forblindelse kan få folk til at se klart?

2) Jeg får altid det sidste ord, men er aldrig tilfreds. Hvem er jeg?

3) Jeg sagde "Jeg elsker dig", men hun troede mig ikke. Hvorfor?

4) På hvilket dørskilt har manden intet navn?

5) Ordene forsvandt lige så hurtigt som jeg skrev dem. Hvorfor?





-

1) Diktatorens
2) Spørgsmålstegnet
3) Det ved jeg ikke.
4) På døren ind til herretoilettet
5) De var skrevet i vand

søndag den 28. april 2013

TEGNESERIEUNIVERSETS SYV NÆSTSTØRSTE GÅDER
















Man kan ikke have syv næstestørste gåder, men det har vi her, af den simple grund, at jeg har fortalt om de første syv andetsteds på bloggen.
Det er altid god motion at lege på de tomme pladser i kunstens verden - med tegneserierne er det anderledes end i litteraturens og teatrets, fordi de fiktive karakterers historier og skæbner ligger fast som en del af resultatet. Mange tegneseriefigurer har en lettere tilknytning til nu'et - eller måske endda evigheden, fordi de optræder så veloplagt og ubekymrede hver gang man rammer dem.
God fornøjelse.

8) Bander Kaptajn Haddock over sine tømmermænd?
Ingen tvivl om at han har dem tid til anden - men er han mand nok til at bære dem, eller måske skulle man spørge om man kan angre ved at udskrige eder? Jeg har ingen problemer med at se ham bande over en vederstyggelig dunken fra imbecile åndsamøber der forsøger at bryde ud af kraniekassen på det skæggede barskab.

9) Kender Hulken sin egen styrke?
I Avengers-filmen antydes en intellektuel bro mellem Bruce Banner og Hulken, som jeg synes er for sentimental, men man kunne kunne godt lege med tanken om at den fåmælte kolos faktisk godt ved hvor stærk den er - at styrken er noget af det, der trækker vreden igang.

10) Hvor køber Joakim von And sine galoscher?
Og hans andre beklædningsgenstande for den sags skyld? Handler han ind i Andebys pendant til 'Tøj og sko' eller er han prisbevidst på den dyre måde? Jeg ser ham helst i en tarvelig butik, hvor han tilmed tinger om prisen - men tror måske godt man kunne forestille sig han fik tingene specialfremstillet … Ved dette spørgsmål er jeg nødt til at tilgives, hvis der findes en historie om netop denne problemstilling i ændernes krøniker. Jeg kender den ikke.

11) Hvorfor besøger Lucky Luke aldrig sine forældre?
Den ridende mr Perfect er en ret dårlig sønnike er han ikke? Man kunne mistænke ham for at have et kompleks til fælles med Tintin, Sølvpil og Prins Valiant … Så meget som han rider rundt, skulle det da på et eller andet tidspunkt være sandsynligt at komme i nærheden af sit fødested. Kan selvfølgelig hænde han er kalkeret over apokalypsens syv ryttere. I så fald er han lovligt undskyldt. Og nok heller ikke bøsse.

12) Kan Nuser spille skak?
Ja, det kan han givetvis. Men hvorfor gør han det så ikke? Og hvorfor skriver han ikke sin roman færdig? Kan det tænkes han er en distanceblænder? En åndssnob? Altså egentlig bare en hund med lidt over middelmådig hundeforstand. Hvor dum er Søren Brun så?

13) Kan Corto Maltese tegne sig selv?
Det ville være en virkelig smart måde at finde ud af, om han godt ved han er en tegneseriefigur på. 

14) Er alle Ferd'nans dage delt ind i uheldige episoder?
Til forskel fra en del andre stribede karakterer, så er Ferd'nans oplevelser ofte baseret på almindelige hændelser med regnvejr, aviser, nøgler, tøj og sko. Man tænker han kunne have brug for, for een gangs skyld at kunne finde sine tøfler og have en lænestol til rådighed. 

Fortsættes.

EN MAND FRA