THINK BACK BETTER

KIEFERHOMEN XIX

 

12.04.23, MAGRITTERUTEN - CASINELLE

Det er mit tempel. Blomsterne er minder fra sidste år. Jeg køber alt og betaler ikke. Min omhu er en knap, mit sindelag en pløk. Detaljerne er vigtige for små mennesker. 

Igen et Magritte-greb, for indpakningen er så gådefuld. Her så stor og smuk som en vifte. Vi er i landbrugsland, så noget med den relationer oplagt. Her bliver det blot en meget mystisk forhøjning på en bakke, som ligner en bygning, en remise måske, og så alligevel forklædt i grønt. Stoffet - eller presseningen - er så genkendelig. Lagener på senge, tørklæder om hoveder. Madfilm. 

KIEFERHOMEN XIV

MESTERFORTÆLLING

Selvom jeg slet ikke turde eller ønskede det for alvor, besluttede jeg mig dengang for at gøre alle ting dårligere, end jeg vidste jeg kunne - især det jeg var god til.

Skrive. Elske. Læse. Tænke. Træne. Undervise.

I mange af tilfældene viste det sig blot at være et spørgsmål om at stoppe tidligere med aktiviteterne. Derfor var den største mærkbare forandring, at jeg fik mere tid. Den brugte jeg på ting, jeg vidste, jeg ikke var dygtig til.

Grammatik. Politik. Håndarbejde. Svampe. Blomster. Håndværk.

Indtil et vist punkt naturligvis. Hvis jeg opnåede en slags øvelse, som var over middel eller mere end man almindeligvis kunne, holdt jeg selvfølgelig op med at bruge meget tid på det.

Det var lykkelige år i mit liv. Uforpligtende, frie, givtige og på en måde hemmelige. Visse dage syntes jeg at lære verden at kende. Jeg blev en slags renaissancemenneske, selvom det var i en anden slags samfund end det klassiske. Lidt højtideligt kan man sige, at jeg fik indsigt i tilværelsens og virkelighedens store sammenhænge.

Indtil jeg indså, at jeg var blevet meget, meget dygtig til at lyve for mig selv.

(DER ER) INGEN POETIK

(det er) lyden fra en lås 

der bryder min tanke op

jeg lytter og venter uforstandigt

men tror det er længslen jeg mærker 

for den plejer jeg at kunne forstå

jeg sender fugle op som løse tegn og ved godt de ikke er mine 

men det blå ejer jeg på en måde

jeg har ingen poetik

ønsket om at være en anden er virkeligt

THE HILLS

SOVE STÅENDE

UMØDELIGT

 

OVER~VØMMELSE

U.T. (Bb'er)

KIEFERHOMEN XVI

PAPIRMAND 3 [BLOMSTERVARIANT]

FROM THE HEAD DOWN

KIEFERHOMEN VIII

KIEFERHOMEN VII

KIEFERHOMEN VI

KIEFERHOMEN V (I hate straight people)

KIEFERHOMEN IV (Galla)

Alle de ting man dør fra og vågner op til. Det er de ting man ikke husker man har. Før man ser dem igen. Mennesketing. Man ville kunne kende en knap. Et bogstav. Et øje. Inde i hodet alle disse unødvendige ting. Må de ligge i bevidsthedens uendelige kategorier. Billedflader. Tegn.

Man går i en ørken som ikke er ørken og møder uanvendeligt sig selv. 

Arvestykker spøgelser gennemsigtige parader. Perler foran brændende bygninger og lys. En metalstige i et hul. En fortælling. Glimtende. Genkendelsens blikhviler.

KIEFERNOMEN V