AARHUS FESTUGE 2024 - KIGGER PÅ

jeg kigger på festugen

i folk

om den sidder helt tæt og 

dybt

eller bare er et vedhæng som et 

fnug 

eller en å-våd brudekjole

jeg kigger på festugen

i deres øjne

for at se

om vi er enige

om glæden 

promillen

om at natten kommer med sit skjold

og den utålmodige fortælling om

sidste år hvor

jeg kigger på festugen

og dens fliser

der stikker op

som fadølssnublesten

eller scener for opgør

mellem elskende

børn og byen

DET REGNER

det regner

jeg skriver alting ned på papir

ting skylles rene for støv og pollen

står blanke tilbage og ruster

gaderne giver slip på deres skodder og slikpapir

til ukendte egne

overflader forklædt med sig selv i vand

papiret er så skrøbeligt

(DER ER) INGEN POETIK

(det er) lyden fra en lås 

der bryder min tanke op

jeg lytter og venter uforstandigt

men tror det er længslen jeg mærker 

for den plejer jeg at kunne forstå

jeg sender fugle op som løse tegn og ved godt de ikke er mine 

men det blå ejer jeg på en måde

jeg har ingen poetik

ønsket om at være en anden er virkeligt

SOM VI SER DET