Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regn. Vis alle opslag

søndag den 7. december 2025

SAMTALE OM BOMBEPULSEN ANNO 2025-2026























samtale med bombepulsen

be like

hvornår går det her galt

den svarer

det gik galt for længe længe siden du

 

regnen er min trofaste revisor

den lægger små optiske forvrængninger på min hud

og min rude

det er smuthuller for håbet om en anden udsigt

og en balanceakt der konstant falder ned på kravebenet

 

livet smager som at stikke tungen ud

og slikke på en alexandriner fra sidste sommers fryser

en lynstang på tværs af rimet

gul og gammel som nikotin eller lak eller

papir gledet bag reolen

 

han vil ikke gå ned fra scenen

selvom han forbløder i lys

en Broby-Johansen-lampe i mini-skørt der spermer sig selv

han vil ikke slås af hesten

fordi hesten slet ikke er

og næsten ikke findes for en forhærdet narcissist

han må klynge sig til en opretstående katastrofe

 

han vil ikke grine

selvom latteren er ægte nok

han vil størkne i rollen

som den faste statist

som den sidste fantast

som den falske cellist

der bukker og buher

fordi publikum er gået

eller aldrig kom

 

han er bare et fjols

en nar

en charlatan hvis det går an

for Kierkegaardske permissioner

han er bare en der vil have lov at være

en forvirret elsker

en forivret tekst der

bliver væk

for sig selv

hvem vil være et tankeeksperiment

hvis man kan holde om et menneske

mens pulsen bomber fremtiden



lørdag den 22. juni 2024

DET REGNER




det regner

jeg skriver alting ned på papir

ting skylles rene for støv og pollen
står blanke tilbage og ruster

gaderne giver slip på deres skodder og slikpapir
til ukendte egne

overflader forklædt med sig selv i vand

papiret er så skrøbeligt


lørdag den 8. juni 2024

TRE DIGTE FRA JUNI TOTUSINDEOGFIREOGTYVE





det er juni og regnen vasker alt det gamle væk men
tynger alt det nye ned med vemod
over tørken og kulden som altid følger
der var engang hvor

jeg søger som altid tilflugt i fortællingernes evighed
selvom den er og bliver en melankoli sat på formel
lige så ufri som fantasier

-

Det er frygteligt at gå til lægen

Du er dødelig
Du skal ikke dø 

-

Jeg taler om Douglas Couplands roman
og mærker en ungdom gøre mig rastløs
over en indsigt og viden jeg ikke havde
men alligevel stadig har i dag

Genkender en tomhed
som jeg med mit ene ansigt siger jeg ikke
kunne spejle mig i
men afslører med det andet
at den tomhed stadig er her

Jeg må rejse mig og rydde bordet for vinglas og rester