hvor smal er smal litteratur?
skal den være skrevet med akademisk fraktur?
knække sine elfenben i det gyldne burs tårnagtige favntag
bagstræberisk lade loddet falde i utur som et defekt kukur?
er det kun bøger for de få der dur - til at være det?
til at hærge de særlige stuer
hvor man sutter på brillestængerne og
godt ved man aldrig ender sammen med ørehængerne
i boghandlernes rammer?
bestsedlernes stammer?
kan man være uheldig at tabe den smalle litteratur ned i en kloakrist
til hvor den først og sidst i nogles ører måske også hører til
plaskende lander den der hvor lorten er
og sidernes kildne materiale får pludseligt et andet potentiale
og så bliver bogens naturlige element til et ufikst moment
hvor man står i ord til halsen og et suffiks uden ende?
kan den synke ned ned mellem to forstoppede puder
i smagsdommerens sofistiske møbel af en flyder
gemme sig med småmønter og lommefilosofisk fnuller
mens han daler om og taler om og guldrander sine
selvrosende tilankelnedsablende flovser om værkets
utilstrækkelige huld
og drikker sig fuld i billige magtspil og stikpiller
om minimalistiske noveller der sælger stort
kan den klemme sig ind mellem ordene over og set
og så stå der som et stumt alfabet
tumpet nok til at blive udlet
af alle dem der ved bredere?
eller
kan den komme ind på hoteller og parceller
til et menneske i en kælder
kan den komme ind de steder hvor sprækken er lukket til
af angst for reklamer i lange bonformede baner
ind hvor bekymringerne har trukket læberne stramme som bånd
og hænderne knuget hårde om håbet
og dér være
et velment blik på det elendige liv
det besværlige hiv og halen mellem benene
skabe et håb med sprogets helende deling
autofiktivt præcist som en præstindes vitriol
kan finde og rette alt på plads i sindets reol
klemt inde mellem genesis og gogol?
er der en højere mening med at smal er et anagram for slam
og at jeg derfor slammer over
at jeg ikke skammer mig over
at min bog stammer fra de lammeste rim
på smerte og hjerte
krop og nok
bortrømte drømme
ordenes rod?
husk på
de rimende får altid skåret ulden ud af munden
og mærket varmen i frostmorgenstunden
helt til benet kan det gå
hvis fødderne sidder ordentligt på
og vorherre ellers har stillet termostaten
der hvor satan ikke kan se den
jeg tager mig til hodet
der hvor det' smallest
der hvor alle siger
der' kortest fra tanke til handling
fra ælling til forvandling
tapper mine to tindinger
for hjernevindinger
med hænder som tvillinger
ligner Munch på broen
bare billigere
bare villigere til at
smide troen på kontoen
kunst koster hjernekassen
ikke det masser af nuller mener passer
hjernen er smallest lige mellem øjnene
der hvor man først lugter løgnene
det er nemt at forestille sig
at smal litteratur må være smal
fordi der kun er kaldt
på det aller aller bedste
som forfatteren kan fatte og formulere
klatte ned på papirer
der er ikke noget onkelvakkert favntag her
det ikke en lounget sarkofag der
ikke nogen brede varme arme der griber kage og karma
i den smalle bog er skriften kommet ud af en kanyle
sylespidsformuleret og topreguleret fra det skarpeste æg tænkelig
sproget er siet fra himmel til hav og
fra tønde til stav og
fra sø til pyt
fra sky til til omvendt paraply
tilbage står man med
et fossende vandvid på et tyndt beskrevet blad
det' en gedde i et guldfiskebad
en hammerhaj i et hyttefad
men
det er nemmere at svømme mod strømmen når
man står på højkant
og kan komme ud
og komme ind
selv det smalleste sted
for at så blomster i selv det smalleste bed
hvor der er jord er der ord
