27.04.23 - MAGRITTERUTEN, MILANO

 

Vi glemte nøglen. Dem der var derinde. Sagde den tynde lyd af materialer fremmede for hinanden. Det var opspind, det var løgn, det var en fortælling - men heller ikke usandt, at vi aldrig ville nå den elskede. Et forhæng kunne have hjulpet. En tryllekunstners hat. Trappen forblev en trappe i en drøm. 

Jeg er ret sikker på det er et kunstakademi og derfor øvelser eller måske skulpturer vi ser på billedet. Men det var den smalle dør, der fangede min opmærksomhed. Måske også at trappen ligesom var usamlet eller aldrig kunne samles. Der er en tragedie i motivet - eller minimum noget melankoli, hvad der ofte er i mine billeder. Hvad dette end er kommer det aldrig til at lykkes. 

DEN DER HAR ELSKET DEN DER HAR SOVET

Prøver på at sove. Jeg skriver at jeg prøver at sove. Falde i søvn. 

Prøver at sove som sig selv for mange år siden. Falde i søvn i en ikke eksisterende kløft mellem mig og mig. Skriver jeg. 

Som kunne tiden og glemslen bedøve. 

Sovepiller er fyldt med melatonin. 

Minder om min krop i en seng et andet sted med samme tyngde og fornemmelse af den varme ryg. 

Genkommende drømme hober sig op. 

CHEST OF BREATH

 

Stairs are externalizations of lungs and bones, poems and cathartic jokes. Is it you mr Jones, swirling like a bee between my knees? 

I will not go to prison to learn what freedom is, but rather mount the thin air of somewhere else.

Pictures and words are easy steps. Not really made out of air.

UPSTARES

Et hjem i mørket
Et mørke i hjemmet
Et hjørne af livet om natten
En trappe til tanker der vandrer
Op til det gardindrømte kammer

RUMER II