Længes efter hinanden. Det er en åbenlys hemmelighed at de ikke skal mødes. Ikke som et lærred og dæksel i en hotelseng. Ikke som en velourspundet aforisme om mørket under byen. De skal ikke mødes, de skal stå deres distance som materialer og mønstre. Som led i en sætning fyldt med grus.
Muren er også fin. Men paradokset i at bagsiden vender ud og det skjulte er mere skjult af klædet var det, der gjorde udslaget. Jeg kunne godt have beskåret billedet, så dækslet forsvandt, men så ville motivet nok miste det irritationsmoment, som virkeligheden skal være.
