FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 09.03.26

 

de taler om valg

og lige så meget om sport

og især fodbolden

skal stå på mål

for at gøre valget klart

og politikerne forståelige

fordi fodbold

er nemmere at forstå

hvorfor ikke vende det om

og se hvad der sker

hvis man står på mål som en radikal

laver angrebstaktik som en moderat

offsidefælder som Dansk Folkeparti

transferregler som en konservativ

eller dømmer som en fra Enhedslisten

valget er altid et valg om sprog

sproget er altid et valg

og det fælder journalister og politikere

deler røde kort ud

og sætter i sidste ende det bedste hold

når fløjten lyder

hvis du hører efter

SÅDAN STREGES

ABSTRAKT + HEST II

En Jackson-Pollock-gemmeleg.

TALE TIL DET NYE ÅR - NYT ÅRS TALE

 

Kære nye år gamle ven. Det ved at være de tider, hvor vi vender et af de store blade i bogen, trækker vejret dybt ind i håb om at snyde alle dem, der har ventet på dette skift, og i øvrigt lader som om det at tiden går og døden nærmer sig er den naturligste ting i verden. (Hvad den jo også er.)

Kære nye gamle år, der ligger du så og byder dig til som en erfaren luder, der lader som om hun er spændt på, hvad der sker når propperne springer og klokkerne bimler. 

Men kære nye gamle år, sagen er jo den, hvad vi to godt ved, at 98% af det, der skal ske i der næste nye år ligner det, der skete i det forrige nye gamle år. 

Og sagen er jo den, gamle nye ven, at det nok er det der passer os bedst. Vi siger, når vi holder taler, at vi håber på det bedste i det nye, men langt hen ad vejen er det bedste jo det gamle. Hvor mange ville rent faktisk ønske sig et år fyldt med forandringer? Hvor mange ville villigt hoppe ned fra sofaen eller klapstolen (der er fundet frem, fordi man har ventede gæster), hvis man ikke vidste det var parketten eller kelimtæppet eller væg til fucking skræmmende væg-løsningen, der tog fra? Hvor mange lover rent faktisk andet eller mere end det kendte, når man lover man vil rejse til nye og usete steder, lave ny og ukendt mad, tabe ukendte kilo og kysse ukendte kærester? Nøjagtig som man lovede sidste nye gamle år.

Kære nye gamle år, din charme er som pudder og mascara. Det kønne ligger i at virkeligheden findes under sminken, og det gemene i, at vi ikke ønsker at kende den. Og du ved det, gør du. Du ved godt vi længes efter troen på du rent faktisk har noget at byde på. Men du ved også vi er så ræd for der ikke kommer til at ske noget godt nyt - og kun dårligt, at vi villigt ved midnatstide labber det nye års helt jævnt boblende champagne i os, mens skærmene og himlene bimler et bedrag så tydeligt man drukner i det. Man kunne hænge sig i alle de raketter vi skyder af.

Kære forkætrede nye gamle år. Hvis jeg nu lover at jeg intet lover; at jeg højst lover, du ikke får lov at holde mig for nar, lover du så at holde mig til ilden og i live? Kære nye gamle ven. Kære år som kommer og går, mens vi prøver at holde dig fast med falske forandringer. Kom over til mig. Spring ned fra sofaen, klapstolen og din piedestal. Kære tid, kom over på menneskesiden, hvor vi rent faktisk kan måle og veje at du findes. Lad os sammen følge sekunderne fra den latterlige raket tændes og baner sig vej ind i det ukendte mørke lige som os. To. Gamle. Venner.

 

FEM STORE SEMANTISKE GÅDER FRA TEGNESERIEUNIVERSET

Kan De se, hvad jeg mener?

1) Hvorfor bliver z’erne større, når de forlader den sovende figur?
Z’et angiver jo en snorkelyd - eller sovelyd er nok mere korrekt - og størrelsen må derfor henvise til lyden, altså niveauet. Men lyden må da være højere jo tættere man er på den sovende tegneseriefigur?
Måske er z’erne karikeret over æteriske størrelser som damp og røgringe, der som bekendt fylder mere og mere som tiden går, men samtidig mister deres konsistens. Det vil være en logisk konsekvens af genren, da bogstaverne jo også er frigjort af taleboblen, og derfor er fri til at være fysiske! Man kan i den anledning trække ligheder til udtrykket at ‘snorkboble’, hvor søvnen også har en slags repræsentation udenfor den sovendes krop.

2) Hvorfor er smerte markeret med en stjerne?
Stjernen kan jo være alt fra et ledetegn til et astronomisk faktum, men da ikke muligt hverken grafisk eller indholdsmæssigt at forbinde med smerte? 
Måske er stjernen valgt som en slags parallelillustration på den måde smerte registreres. Hvis man er bekendt med smerter af en vis kaliber, ved man også at den kan ‘stråle’ fx ned i låret eller ud i underarmen. Stjernens takker (i visse tilfælde blot streger) kan altså repræsentere selve den måde smerten synaptisk rejser fra midtpunktet; det som fremprovokerer smerten, og så ud i kroppen. Det interessante er dog at vi forstår billedet - hvis ikke intuitivt, så trods alt kulturelt umiddelbart.
Stjernen kan også være et forsøg på at gengive det glimt man ser (måske; for det gælder vel ikke nødvendigvis for alle?), hvis man slår hovedet voldsomt. Men at gøre det til en stjerne er en fortolkning, som lige så vel kan være hentet i ikonografien eller fyrværkeriet.

3) Hvad siger Woodstock? Alternativt: Hvorfor taler Woodstock med pinde? Endnu mere alternativt: Hvilket sprog taler Woodstock?
Den grafiske provokation Woodstocks udsagn er befriende. Her er (eller var; R.I.P. mr Schulz) en tegner, som forstod at vise hvor lidt indsigt vi sølle mennesker har i kæle- og andre dyrs kommunikation. Men hvorfor vælge pinde - alternativt streger? Måske fordi Woodstock er en simpel skabning, der ikke kaster sig ud i mere komplicerede formuleringer? Måske fordi pinde og fugle deler et vist interessefællesskab? Jeg mindes en roman (‘Fuglene’) af Terje Vesaas, hvor hovedpersonen (en retarderet ung mand) læste beskeder fra fuglene i den fugtige søbred. Vi er nok tæt på med Woodstocks ‘bogstaver’. Den sandsynlige forklaring kan dog meget vel ligne nedenstående bandeordstegn: Vi skal se han siger noget, men vi må selv pinde ud, hvad det er.

4) Hvad laver spiralen i bandeordstegnene?
Det siger sig selv, at yngre læsere kan forundres over, hvad hashtag’et og snabela’et laver i ederne, men her på bloggen ved vi godt det var tegn, som i tegneseriens barndom ingen, eller meget begrænset funktion havde, og derfor var velegnet at smide ind, hvis læserne skulle bruge deres egen fantasi, til at oversætte de grove udsagn med. Det samme gælder for asterisken, som (heldigvis) endnu ikke er blevet annekteret af det grasserende virtuelle sprog. Spiralen er mystiskere - for den findes ikke på tastaturet og dens symbolske betydning leder umiddelbart i helt andre retninger end sgu og fanden.
Spiralen handler mere om tid, evighed og/eller overnaturlige kræfter. Det kan selvfølgelig i sig selv kvalificere den til en bandeordsfunktion: For syv tusinde sataniske troldmænd, som Haddock måske kunne have sagt. Men jeg tror enten spiralen er hentet ind som svimmelheds/kvalme/smerte-tegnet, som man også kan møde, hvis en figur er fuld eller af anden grund påvirket af kræfter udefra, men det kán også være spiralen er hentet ind som fjeder - sprængfarlig fyldt med edsvoren energi - eller også, hvad der måske er mest tænkeligt, så er spiralen simpelthen velegnet på grund af sin slående lighed med lorten.

5) Hvorfor en tankeboble? Og hvorfor små bobler op til en tankeboble?
Egentlig misvisende at det kaldes en tankeboble, da det mere ligner en sky, end en boble. De små bobler er dog … bobler. Ordlyden viser dog også hen til den mest sandsynlige forklaring på dette internationale ikon. Tanker er uhåndgribelige og flygtige størrelser på samme vis som (sæbe)bobler og (himmel)skyer. Skyformationen antyder dog også en vis ophøjethed ved tænkningen - uagtet der kan findes mere eller mindre ædle motiver gemt i figurernes tanker. Man kunne supplere med at de små bobler er endnu en illustration på tankens væsen: Det associative, springende og akkumulerende.
Jeg vil dog gerne tilbyde endnu en forklaring på tankeboblens form - nemlig den åbenlyse, at den deler omrids med den grafiske repræsentation hjernen ofte har. Tænk lidt over det.

BOGSTAVFIGUR

FRÆKKE ORD I MUNDEN

Oralsex

Man hører altid de frække ord. Ligemeget hvem, hvor, hvor lavt og hvornår et 'pik' eller 'patter' slipper over nogens læber, så strækker ørerne og med dem opmærksomheden sig i den retning.  Kan hænde der er en kønslig bias, men jeg vil ikke udelukke kvinders ører har nogle af de samme reaktionsmønstre som jeg. Her følger en liste over frække ord - som pludselig blev mere end det, da jeg kom til at tænke videre over dem. Det turde være unødvendigt at skrive, men vid på forhånd her kan blive tale om obskøne ord og (måske endda) synspunkter.

Blowjob - Det første der slog mig i eftertanken ved dette ord var, at handelssproget fra den branche, hvor man kan købe og sælge sex havde sneget sig ind i privatsfæren. Hvilket i princippet ikke er en ny ting; sprog og begreber vandrer tit fra en sammenhæng til en anden. Det der er særligt ved denne vinkel på blowjobbet er, at der med den seksuelle praksis følger en status-stigmatisering og en økonomisk konstruktion, som kunne understrege nogle kønspolitiske konflikter i præcis denne sammenhæng. Groft sagt kunne det hedde et blowjob, fordi det på traditionel (jeg medgiver også ret fordomsfuld) vis udstiller manden som likvid og kynisk, og kvinden som en seksuelt udbyttet proletar. Det kræver imidlertid to ting: At ordet blowjob typisk bruges af mænd om fellatio, og at ordet 'job' rent faktisk henviser til en ydelse, der skal betales for og har en pekuniær (…) værdi. Af forskellige i den grad for denne blog uvedkommende grunde, må jeg bekende, at jeg ikke ved, om blowjob er en udbredt betegnelse for cunninlingus blandt kvinder. Jeg har mine tvivl, og både ordbog (Den Danske Ordbog) og korpus.dk henviser til noget i retning af "seksuel ydelse, der består i stimulering af penis med munden".
Det er straks sværere med jobbet. Ordet kan have to oprindelser - eller kommer sandsynligvis af begge. I den ene er ordet job dannet af det engelske ord 'gob', som betyder mund - nogle vil genkende det fra udtrykket 'shut your gob'; en ikke særlig høflig måde at bede nogen om at tie stille på. En ekstra mund gør ikke sagen mindre speget, når det handler om blowjobs, men det peger altså ikke på jobbet som job, måske mere noget, der kan give een (undskyld) noget at putte i munden. Det peger den anden oprindelse 'gobbe' nemlig også på. 'Gobbe' betyder 'stykke' (hvad vi jo sjovt nok også kender fra udtrykket 'et stykke arbejde'), og er altså en betoning af, at jobbet en slags enhed, en indsats naturligvis, som vi samlet set igen kan opfatte som årsag til et udbytte, man kan putte i munden, i.e. mad. Jeg tror altså etymologisk set IKKE et blowjob udført i privaten kan eller skal sammenlignes med et job, man betaler andre for at udføre. Det ville dybest set også gøre det usmageligt. Og smag er det i denne sammenhæng helt udelukket at komme ind på. Skulle nogen tænke at etymologi og oralsex ligger så langt fra hinanden, at man ikke kan udelukke nogle mænd finder en vis tilfredsstillelse i at 'få et job' i betydningen 'blive betjent' af en kvinde - det være sig kone, kæreste, flirt men ikke prostitueret - så kan det ikke udelukkes. Men i så fald er det fordi betydningen af job har ændret sig, og det evige luder-madonna kompleks altid vil blande sig, når det kommer til sex.

Lolitadukke - Her falder tanken på, hvorfor denne dukke, som jeg antager ganske almindelige mænd anvender, for at skabe en slags totaloplevelse i forbindelse med masturbation, skal have navn efter en mindreårig pige?! Man kunne endda få den tanke, at alene navnet på denne dukke har perverteret brugerne. Jeg kan måske godt se en slags sammenhæng mellem det noget naive og 'babyfacede' udtryk nogle af disse dukker har, og så Lolita-figuren, men med de seneste års heksejagt på alt pædofilt, er det svært at forstå, man har holdt fast i navnet. Det undrer mig i høj grad også, at et navn fra en af den vestlige verdens mest anpriste romaner har fundet ind i en branche, der ved Gud ikke ellers er kendetegnet ved akademiske referencer og finkultur. Men selvfølgelig kan man forestille sig, at kendskabet til den opsigtsvækkende roman, eller eventuelt efterfølgende filmatisering, er kommet så bredt ud, at en producent har grebet ideen. Det er ikke lykkedes mig at opspore hverken navnets oprindelse eller dukkens ophavsmand - men synkroniciteten mellem romanens udgivelse og starten på dukkens produktion er ikke helt skæv.

Kussemanke - Dette helt fantastiske ord er egentlig mest medtaget for at gøre Dem opmærksom på en ny ordborg på nettet (og som app). På Moths Ordbog kan man nemlig læse om kussemanke, at det …  "kaldes det over Fitten, hvôr hâret sidder." Moths ordbog dækker det danske tale og skriftsprog omkring 1700, og udvider dermed Ord.nets i forvejen enorme historiske sprogbank, som også kan friste med en Holberg-ordbog. Man bemærker her, at man i 1700-tallet åbenbart også var bekendt med fissen - selvom en svensk påvirkning er åbenlys. Men nu vi er i området, kan jeg da fortælle, at ordet 'kusse' bl.a. kommer af 'kude', som betyder hul eller fordybning. 

Vagina - Er jeg den eneste som kan se man har brugt kussens latinske navn i en art anagram, da man skulle døbe potenspillen Viagra? Ikke noget VitaLift eller Penstrong, ingen Hardon eller Erectin. Næh, fisse får man, hvis man spiser denne pille. Måske ikke ligefrem forkert, men heller ikke fri for at være en lille smule misvisende (ahem). På 4-men.org kan man ganske vist finde en mere faktuel og kedelig forklaring, hvor navnet alene blev valgt på teknikaliteter som, at ingen havde brugt det før, det var nemt at udtale og huske og - her vil jeg så indføre ovennævnte overvejelser - at dets ordlyd ingen associationer har til noget. Dette må De kære læser selv bedømme.
Hertil kommer så at jeg (først) for nylig (så hensigten er nok ikke helt indfriet) blev klar over, man på 'Tidens kvinder' havde afholdt en på alle måder interessant konkurrence, for at finde et nyt navn til kvindens kønsdel, fordi "Det er [skal være] slut med at referere til kvindens køn som fisse, mis, kusse og andre mere eller mindre vulgære og negativt ladede navne." Man bemærker jeg her på blokken flere gange har anvendt f-ordet, og vil forhåbentlig kunne gennemskue, hvorfor hvornår. Vinderordet blev 'Gina'. Jo tydeligt (om man så må sige) hentet ud af vagina, men med en mere egenavneagtig, måske endda personificerende (Gina Lollobrigida fx) sound. Det er en gammel kamp i nye klæder. Kan man som den forfordelte selv opfinde en ny fordeling og forvente den kommer til at gå forrest derefter? Onde tunger ville sige, man kunne stikke den slags skråt op. Sagligt set skal man nok (hvad jeg da heller ikke antager Tidens Kvinder har gjort) ikke tage konkurrencen for mere end en kampagne, for en i øvrigt rimelig og relevant sag. For sproget er altid relevant og altid rimeligt medbestemmende i, hvad vi tænker og tror. Fx om et blowjob er mere eller mindre blæs end arbejde, og om en fisse er mere eller mindre end en fisse.

Disse overvejelser har ikke taget stilling til de homoseksuelle aspekter af sagen. Dem kan jeg ikke gennemskue.
Forklaringer på ord og begreber er ikke videnskabelige, men dog udført i respekt og med den glade amatørs indsigt.

[ Tidens Kvinder ]
[ 4 men ]
[ Moths ordbog ]
[ Korpus dk ]

[ Sprogspillet ]

03.04.22 - Ifølge Sprogspillet (hermed anbefalet) kommer blowjob af den sproglige sammentrækning af below + job = blowjob, understøttet af at man på en tid kaldte sexarbejdere for "blowsies." Det var naturligvis den på overfladen mest kyske tid vi kender; Victoriatiden.

10.07.23 - Et god bud på navnet kan komme fra den tyske dukke Bild Lilli, som fonetisk ligger tæt på og konspiratorisk kan kobles til nazisternes produktion af en dukke, der skulle afholde soldaterne fra af besøge prostituerede med kønssygdomme.

HOVEDSAGEN

Metaforismer

Det er selvfølgelig nødvendigt at bruge sproget og sprogets redskaber til det vi har dem for. Så her skal ikke lyde den fjerneste kritik af brugen af metaforer, når man forsøger at hitte rede, eksemplificere eller understrege, hvad det er man taler om. Men nogle gange bliver det simpelthen for bizart, hvad man hører, hvis man lige får stillet modtageren 'mellem stationerne'. Således er brugen af 'hoved' et ganske underholdende eksempel på en metafor, der kan misforstås.
'Hoved' bruges i rigtig mange sammensatte ord - i princippet et uendeligt antal, da 'hovedet' er et gængs præfiks, som understreger en hierarkisering. (kognitive) Metaforforskere vil hævde denne sproglige praksis peger på en kultur, hvor kroppen og de kropslige erfaringer er undertrykt af et intellektuelt herredømme. Det sætter det efterhånden pænt udbredte udtryk 'mavefornemmelse' i perspektiv, når man tænker over, at det som hovedregel bruges af mennesker, der ikke har bedre argumenter, ikk'?
Men prøv engang at lytte til disse ord - og tænk konkret, ikke metaforisk. Det er skøn musik for poeter og andre øremennesker, der ved at ørerne sidder på hver sin side af hjernen, for at holde den i skak.

Hovedvej

Hovedsag / hovedsageligt

Hovedårsag

Hovedmistænkte

Hovedpulsåre

Hovedstad

Hovedrolle

Hovedsætning (og er det ikke det, så må det småsurt summende finde sig at være en bi-)

Hovedindtægt

Hovedregel

… jeg hviler min sag, og mit dejligt trætte hoved på hovedpuden, fordi nogle ord godt kan være ægte hoved-ord. Hold næsen i sporet og hovedet højt.

SET I CHAMPAGNEBRANDERTENS ULIDELIGE BAGKLOGSKABS SPYT

Ugens ord og vendinger uge 25 2013

I denne uge blev mine ører torpederet af følgende: Bagklogskabsstyring, champagnesocialisme og ren i spyttet.  Hvor de to første ord er ganske uhørte for mig, er spyt-vendingen en almindelig fejlbrug.
'Bagklogskabsstyring' er et politikerord - i dette tilfælde Kristian Jensens (V) - som kan bruges mod folk, der vil konfrontere politikere med, hvor galt det gik med det de spåede ville gå anderledes, da de foranstaltede det. Det er der ikke noget nyt i - hverken deres fejltagelser eller journalisternes spørgsmål. Det nye er 'styringen'. At Jensen mener man forgriber sig på, hvad der egentlig skete - en slags historieforfalskning, hvis vi skal skrue bissen på. For i og med der nu 'styres' retrospektivt, antyder han man manipulerer med tingene og tiden - og ikke accepterer forholdene som de var, og dermed viser forståelse for de politiske beslutninger, som derfor ikke kunne have været anderledes! Vi finder en parallel i den historiske analyse, som kan være hhv. diakron eller synkron, hvor man hhv. tager højde for den historiske udvikling eller kigger isoleret på begivenheden. Hvorvidt politik skal tage højde for den efterfølgende udvikling eller ej, kan vi lade stå som et åbent spørgsmål.
Med ordet 'champagnesocialisme' bliver vi selvsagt i det politiske. Ordet stod i overskriften på en leder i dagbladet Information, og blev helt uhørt ikke taget op igen i selve lederen!? Om det var et udslag af, at lederen henviste til en artikel, hvor analysen af Francois Hollande netop trak på champagnefænomenet, eller det var fordi Tine Byrckel ønskede vi læsere selv skulle kunne slutte os til sammenhængen skal være usagt her. Det interessante er under alle omstændigheder altid sproget. 
Det er jo boblerne der gør det, når man snakker om champagne, men selvfølgelig også det økonomiske aspekt; at det er drik, der er knyttet til det bedre borgerskab og - med visse flasker - den deciderede overklasse. I denne sammenhæng bruges udtrykket nok om den socialistiske Hollandes politik som en slags parallel til det danske udtryk 'kystbanesocialisme' eller 'luksushippie' - selvom der ikke er meget hippie over Hollande. Champagnen må dog have en anden stilling/betydning i Frankrig, hvor man som bekendt har lagt navn til drikken? 
Boblerne i champagne finder vi i udtrykket 'champagne-bold', når arbejderklassens(!) sportsgrene udføres ekstra sprudlende. Om det er en subtil fornæmelse, eller måske en diakron spådom, der fremstiller holdet som champagneoverøst mesterskabshold kan vi lade stå som et åbent spørgsmål.
Hvis man beskriver nogen som 'ren i spyttet', hvad mener man så? Hvad skal vedkommende bruge det rene spyt til? KAN spyt overhovedet være rent? 'Ren i spyttet' er en ret almindelig sammenblanding af to talemåder: 'Lang i spyttet' og 'ren i mælet'. Og de betyder selvfølgelig nøjagtig det modsatte af hinanden. Hvis man er lang i spyttet, så vil man simpelthen ikke tale lige ud ad posen, man har uld i mund og taler udenom - jeg antager billedet kommer af den type spyt (her taler man af egen eller bevidnet erfaring), der ikke rigtig vil slippe. Er man man ren i mælet, taler man uden mislyd som en kordreng. 
Hvorfor spyt indgår i en mængde vendinger vil vi vende tilbage til, når vi har samlet spyttet.

'Taktisk champagnesocialisme' af Tine Byrckel 
Kristian Jensen i P1 
Talemåder i dansk
ODS
Korpus

FORLISTE FRASER, NYE VINDE OG VENDINGER

Stole, aber, landbrug, spin og vind i uge 22, 2013

Også i denne uge oplevede jeg noget, der fik mig til at tænke over sprogets veje og stier. 
Kan man sige at talemåder efterhånden er blevet et laboratorium, hvor knap så dannede, men velmenende sprogbrugere på den ene side udvider betydninger og fortolkninger, men på den anden side svækker kommunikationen, fordi de sproglige varianter af de faste former nemt kommer til at lyde af noget andet?
Hvad vil det fx sige at noget "forsvinder mellem to stole" eller at "lægge aben over"? 
Det hedder som bekendt "at sætte sig mellem to stole", og det gør det fordi det både resulterer i en dårlig siddestilling og sjældent ser nydeligt ud - og dermed er godt til at beskrive et futilt forsøg på både at blæse og have mel i munden. Hvis noget 'forsvinder mellem to stole' lyder det pludseligt mere af noget magisk eller uforklarligt. Det mener jeg ikke er en heldig merbetydning. Det svarer til at rette bager for smed.
Aben kan omtales på en række måder (sende vindere, have eller få, sidde med eller ende med), men er aldrig før hørt som et dyr der er 'lagt over'. Her er nok tale om en sammenblanding af 'lægge op til' og 'sende videre', men med den nye betydning, at aben nu er blevet en slags 'serv' eller bold i et spil. Og ikke på samme måde et problem eller … for nu at blive i faunaen, en sorteper.
"At grønthøste uddannelsesområdet" er egentlig helt i orden. Men kun for så vidt man kender til en grønthøster, og har oplevet den politiske (spare-)diskurs i så mange år, at metaforen er størknet som begreb. Ved man ikke hvad en grønthøster er, eller var man ikke til stede tilbage i 80'erne, hvor der (også) blev sparet over en bred kam, så kan udsagnet lyde sært. Det er første gang jeg hører det bøjet på denne måde; at grønthøste et område. 
I samme boldgade (bøjningsformer) stødte jeg på udtrykket 'en naturvidenskaber'. I mine ører lyder det nordjysk på den ufede måde. Måske fordi det bare ikke klikker, at bøje noget så upræcist som man bøjer selvhentere, begyndere og genstande en bloc, når vi snakker livssyn, forskning, fag og videnskabsteori. At man kan sige en 'statsvidenskaber' undskylder det ikke. Mig bekendt er der stor forskel på en mikrobiolog og statiker. Skal man '-er' en person med naturvidenskabelig baggrund, så skal man gøre hende til forsker eller  mediciner.
Ugens uden sammenligning mest overraskende udtryk stod i Information: "En vind-vind-situation"! Ingen er vel i tvivl om der her er tale om et aggressivt forsøg på at tilbageerobre noget af det tabte sprog - og props for det! - men hvor sér det dumt ud. Man kommer uværgerligt til at tænke på blæsten på Grenen eller i Issefjorden. Jeg vil dog her love at følge op på det, og bruge det ved alle kommende lejligheder. Skulle udtrykket få min modpart til at se uforstående ud, giver det blot lejlighed til en snak om talemåder og domænetab … en ægte vind-vind-situation!
Dette var også ugen hvor 'øv-dagen' viste hvor hurtig en karriere et udtryk kan få. Fra folkemund til folketing på fire dage. Fra helt regulær lortedag en smædesag. Det bliver spændende at se hvilken form det ender i, i ordbogen. Der er som i dette indlæg flere gange bemærket og bevist fordele og bagdele ved udtryk, der har mere end een fortolkningsmulighed. 

Udtryk og vendinger hørt og læst i P1 morgen, Berlingske, på arbejdet, Dagbladet Information.
ODS.dk, DanskOrdbogen, NARKIVE, vind-vind-situationen

TALEMÅDER VI IKKE TÆNKER OVER

Fik jeg sagt det?

Vist forstår og bruger vi udtrykkene 'ud af vagten', 'brænde sit lys i begge ender', 'solgt til stanglakrids' og 'at stå op før Fanden får sko på'. Men forstår vi dem på samme klare måde som vi forstår, 'at man ikke skal slå større brød op end man kan bage', 'som at slå i en dyne' og 'sulten som en ulv'? Nej vel.

- Ud af vagten.
Vi siger det når vi vil have nogen skal skride. 
Og som man måske kan forestille sig, nu man opfordres til det, så er vagten jo et sted - men her altså et ganske særligt sted, hvor man, eller den påråbte udskridende, ikke har noget at gøre. Det kunne være den besked man fik, hvis man fx sad og gjorde sig magelig i et rum tilegnet hjertekirurger eller dyrepassere, og man ikke var nogen af delene. Bedre endnu kan man se for sig, at man ytrer noget om noget, man slet ikke har forstand på. Og bliver bedt om at forlade etablissementet. NU! Man genkalder sig en og anden spæd protest overfor forældrenes reglement.
- At brænde sit lys i begge ender.
Vi siger det, når vi vil understrege at nogen, eller een selv, tager for meget (arbejde/ansvar) på sig. I den helt andet ende, når nogen fester/lever livet i overdreven grad.
Her giver litteraturen ikke megen hjælp, udover at påpege det oplagte i lysets symbolske repræsentation (livet, you know). Jeg ser ikke anden forklaring end den praktiske, at hvis man tænder et stearinlys i begge ender, og holder det på sin (så at sige) forkerte akse, så får man absolut mere lys, men stearinen forbrændes ikke, fordi den drypper spildt til jorden, og lyset brænder desto hurtigere. (Lys er i øvrigt en af de hyppigste gæster i talemåderne.)
- Solgt til stanglakrids.
Vi bruger det, når vi vil understrege, at nogen er prisgivet (også et spændende udtryk!), eller ikke har en chance.
Talemåden kommer - som nogen måske vil vide - af at man solgte sin (udtjente?) hest til slagtning, og slagteren (eller nok en anden fagmand) derefter brugte blodet til lakridsfremstilling. Det der kan undre er, hvorfor det er sammenligneligt med ikke at have en chance? Det kan vel kun ligge deri, at er det dét man er solgt til - så bliver der ikke meget andet ud af den affære. Tingene er altså afgjort på forhånd. Man er skæbnesvangert og "på rad & række solgt til stanglakrids."
uPassende til sidst - At stå op før Fanden for sko på.
Vi bruger det, når vi vil sige at noget sker meget tidligt. Fx kl. fire om morgenen.
Man hvorfor skal fanden have sko på? Og hvilke sko passer den kløvede klov? Det melder litteraturen desværre ikke noget om - men den peger på den logiske sammenhæng med 'ukristeligt tidligt.' Talemåden kommer givet fra en levende forestiling om djævelen som en altid entrepenant type, der kun lurede på muligheder for at ødelægge liv og levned for vi svage kønnede mennesker. Og netop det kan vel også forklare skoene, som i de gamle dage var utænkelige ikke at stikke i, når man stod ud af halmen (før man fik fjer) og satte fødderne på det kolde gulv. At det så er ensbetydende med, at Den Hornede gik i træsko er svært at forestille sig

Talemåder i dansk (Gyldendal 2010)
Politikens hvorfor siger vi sådan (2001)
Ordbog over det danske sprog
Hvorfor det (Frydenlund 2006)
http://www.ebbemunk.dk/cvs_tekster/index.html

NØJAGTIG POESI

TEKST = BILLEDE

TALEMÅDER OM TYVE

Efter tyve kommer tyve mere

Flere gange på det sidste har jeg hørt talemåden (de, den, det) "er kommet som en tyv om natten." Og jeg må sige jeg har det lige så ømfindtligt med det udtryk som med det, der handler om at føre nogen bag lyset. Der er en indbygget irritation - noget ulogisk - i billedet. Hvorfor er det, det skal være nat, for at det tyven gør er slemt? Personligt kan jeg ikke se, at døgnet gør den store forskel på tyvens lidet ærværdige hverv. En tyv er vel en tyv - og hans bestjæling ændrer da ikke karakter, og bliver da ikke mere lovovertrædende af, at det er nat? Så det, der irriterer mig er altså, at talemåden bygger på noget vrøvl. Bare for at illustrere kunne man lave en lignende dum talemåde således: Du kan regne med ham, som du kan regne med en repareret regnemaskine. Den regner sikkert udmærket - men den har jo altså også været i stykker, så reparationen skulle være en garanti for det, det netop ikke kan være. 
Interessant er det dog, at der findes andre talemåder og begreber med tyve, som er både velfungerende og vellydende: Således er ordet 'tyvagtig' helt fantastisk. Bemærk det hippe suffiks og i det hele taget den klassiske ordlyd. 
Talemåden 'tyv tror hver mand stjæler' er ligeledes meget anvendelig og sigende. På engelsk har man ganske vist et mere dækkende udtryk (it takes one to know one), men jeg synes egentlig det uhæderlige element virker forstærkende på den idiosynkratiske praksis det er at pege mennesker ud, man ikke kan lide.
Udtrykket 'en luder og en lommetyv' (som egentlig hedder 'to ludere og en lommetyv') har altid undret mig. Hvorfor er det lige de to professioner, der bliver tilbage som de sidste - eller møder op som de eneste? Både fordi de begge så udtalt intet har at bestille uden andre mennesker, men også når man må formode de ikke kan betjene (sig af) hinanden, når lommetyven ingen penge har, og luderen ikke ligefrem går klædt i tøj med lommer - i så fald sidder tøjet vel så stramt, at det ikke kan lade sig gøre at komme til lommerne på den. Man forestiller sig også det vil være ret afgørende for aftenens forløb og oplevelser om man møder den ene eller den anden først … skulle man dukke op.
Til sidst endnu et blik på det engelske, hvor begejstringen for den arketypiske tyv er ret udtalt (…). Således kan man sige "There is no honour among thieves", hvis man vil understrege det føromtalte tynde moralske kodeks i faget. Men man man kan også finde steder hvor "There is honour among thieves" - hvilket vi må udlægge som en vis tillid til det menneskelige i alle mennesker. Afslutningsvis kan de engelsktalende også kloge sig med følgende slutning: "It takes a thief to catch a thief", hvad man så kan se, som et hverdagsligt udtryk for den angelsaksiske rationelle tænkemåde, men måske også udspringet for hele krimigenrens kernekompleks.

http://www.phrases.org.uk
Talemåder i dansk, Gyldendal

UGENS FANGST AF FANTASIFULDE FRASER - uge 52

Lad årets sidste uge love godt for det nye år sprog og talemåder. 

Det er lykkedes mig at indsamle, hvad jeg tror er ærlige forsøg på at pudse sprogets fantastiske muligheder for at sige sandheden op til nye bud på, hvordan man siger det man plejer at sige:

"Jeg vil gerne gøre det lidt godt for mig selv."

Udsagnet er tydeligvis et forsøg på ydmygt at ønske at (måtte) gøre noget for een selv. Men det er også tydeligt sammenstukket af udtrykket 'lidt godt' - som typisk er noget spiseligt/drikkeligt - og så det at 'gøre noget for sig selv'. Den endelige klang er hyggelig og måske meget passende for tiden. Den forandrer dog også det man vil gøre for sig sig selv til noget mere nydelsesorienteret.

”Kast ikke med sten når du selv har boet i et glashus.”
Trofaste læsere vil vide det ikke er første gang jeg har kastet mit blik på denne talemåde. Denne variation udtrykker dog en særlig tidsfornemmelse i kombination med almindelig moral. Hensigten har givet været at opfordre til refleksion og historisk bevidsthed - måske også socialt ansvar. Jeg kaster bolden videre uden at blinke.

"Forgøgler." 

Udtrykket stammer tydeligvis fra 'foregøgler' - at 'fake' noget eller 'lade som om' - fx i vendingen "Han foregøgler at have forstand på sprog." Men her bliver den til at helt nyt ord beslægtet med at 'forvandle' eller måske bedre 'fortrylle.' Det smukke er, at det gamle ord 'gøglebillede' vækkes af sin tornerosesøvn.

"Men det med at være centrum i pressens nåleøje har aldrig drevet Jacob Bellens."

Her er jo tale om poesi. Minimum metastaseret metaforik hentet i en vildtvoksende have af bibelsk, biologisk og måske også 'bellensk' sprog. Selv betydningen og dermed intentionen med udtrykket fortaber sig i de fantasifulde vover; handler det om hvad pressen er eller kan gøre for kunstnerne? Handler det om hvor voldsomt det kan opleves at blive omtalt? Eller handler det slet og ret om, at en ellers erfaren skribent har givet los og ladet sproget tage for sig af rettelserne?

Vi tror det sidste. Og tak for mad og vin i glas. Det var godt med lidt gådebillede til sig selv.

God jul og godt nyt år.

Eksempler overhørt og hentet i radio (P1), Gaffa og mit professionelle virke.

HVEM TÆNKER HVAD OG HVORFOR?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Knald i låget

Hvorfor er det de tillader sig at tro, at man ikke kan tænke andet end at den nye kvalitet så er bedre end den gamle?
Hvorfor er det at de tror man ikke tænker over, om man så har spildt sine penge på deres tidligere produktion, som åbenbart var ringe nok til at skulle forbedres? Og i tilkøb til dette - da slet ikke ønsker at handle med sådan nogle fuskere igen?
Hvorfor er det at de tror at man kan klæbe hvad som helst på en vare og så sælge 10% mere?
Fordi jeg har spist det, der var under låget.
Undskyld. Min hjerne er som jordbærmarmelade.
Det er en ny kvalitet ved den.