hang plakater med bogstaver
partier og portrætter
anstrengte slogans
og bydeformer
hænger der nu plakater
med portrætter
årstal
apolitiske postulater
og kulørte slogans
for en cirkusforestilling
hermed oplyst
POESI ER DET PÅ KANTEN
de taler om valg
og de taler om fejl
de andres
som de aldrig ville have begået
og hvis det var tager afstand fra
de taler om valg
og fejl
de andres
for de skal begå deres egne
ved at tale om de andres fejl
som om de var deres
de taler om valg
og lige så meget om sport
og især fodbolden
skal stå på mål
for at gøre valget klart
og politikerne forståelige
fordi fodbold
er nemmere at forstå
hvorfor ikke vende det om
og se hvad der sker
hvis man står på mål som en radikal
laver angrebstaktik som en moderat
offsidefælder som Dansk Folkeparti
transferregler som en konservativ
eller dømmer som en fra Enhedslisten
valget er altid et valg om sprog
sproget er altid et valg
og det fælder journalister og politikere
deler røde kort ud
og sætter i sidste ende det bedste hold
når fløjten lyder
hvis du hører efter
de taler om vand
de taler om valg
og ødelægger begge dele
ved at lade fejltagelser
være argumenter
for at gentage dem
at tingene var værre i gamle dage
er årsagen til det ser ud som det gør i dag
folkets
ikke de eksistentielle
men de umulige
hvor man skal sige
ja
eller
nej
så man ved hvor man er
og især hvor man var
når man skal være
noget bestemt
engang
de taler om valg
mens de
klemmer livet ud af sproget
og gør det eksistentielt
og udemokratisk
hvem vil du være?
onklen uden alvor
den janushovedede bøddel
manden med den plettede pik
den arbejdende fattige
damen med arret på kinden
efterligneren
den overdrevent gestikulerende
stik replikken ind
og pod for blodige svar
men bør jeg
leve i dette legeme af en fortælleteknisk konstruktion
så meget lettere
end adamantium og tvivl
hvem ville du være
hvis du ikke kunne vælge?
en
tre bogstavs slagssang
USA
og mit hjerte
min mave
min lukkemuskel
slipper
det fælles håb for andre
for alle
for os
og bliver til noget
jeg er alene om
ikke at kunne
gøre noget ved