Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

søndag den 18. maj 2025

EN SLÆGTNING BLIVER TIL EN FLYGTNING



















en slægtning bliver til 

en flygtning 

mens vi taler sammen


han siger at alt det

vores lokale snøvlende

analytikere 

kalder krise og katastrofe 

og vores medier ekkoer ulækkert

og vores politikere bruger som soda og sjæl

også er noget andet 


at det er mennesker og våben

at det er kirker og skoler

tavshed

vrede meningsløse hverdage 

og aftaler


det er håb som man aldrig har mødt det før


han siger at det er 

at han ved vi har plads til dem 

hvis de kommer


og selvom han siger det med en familiær sikkerhed 

og jeg svarer med det samme

så er det

at hans stemme rummer en tvivl

der kommer

vil jeg tro 

fra det samme 

som har ødelagt det land han troede han boede i




 


torsdag den 13. februar 2025

SubVerbum #3 : VERDENS RIGESTE MAND



























han er verdens rigeste mand

han er verdens rigeste mand

 

han der 

er så verdens bruneste mand

og 

ham der er verdens mest luftige mand

og

han er verdens ensomste mand

og

han der er verdens dybeste mand

og

han er verdens mest jodlende mand

og

han er verdens mest brasilianske mand

og

han er verdens mest gennemsnitlige mand

og

ham her er verdens mest skråsikre mand

og

han er verdens mest rugbrødsspisende mand

åh

ham der er verdens mest syngende mand

og 

ham her er verdens mest verdensmandsagtige mand

og ham der

er karl for sin verdenshat

som han tryller verdenskendte kaniner op fra

 

mørket er heldigvis fyldt med hvide dyr og ukendt håb

vi er mange mænd 

der ikke er rige

de fleste



lørdag den 9. november 2024

VALGT PRÆSIDENT













en 

tre bogstavs slagssang

USA

og mit hjerte

min mave

min lukkemuskel

slipper

det fælles håb for andre

for alle

for os

og bliver til noget

jeg er alene om

ikke at kunne

gøre noget ved



lørdag den 12. oktober 2024

POLARISERING





















Efter alt for mange år at have frygtet og forsøgt at forstå polarisering, så indså jeg i morges - ikke i den hypnagoge tilstand, men i en lige så kreativ bevægelse; nemlig den, hvor man forsøger at ignorere emnet - at polarisering ikke handler om yderpunkterne, men om midten. 
Jo mere man tilfører yderpostionerne, jo mindre bliver der tilbage, der ikke er defineret og jo mere afgørende bliver det at vinde, hvorfor man trækker endnu hårdere i ekstremen. Hvis jeg havde forstand på fysik og kemi ville jeg kunne give et naturvidenskabeligt - måske med en snert ørstedsk universalisme - billede af det. 
Facit bliver dog under alle omstændigheder, at befinder du dig på det vi i almenvellets forstand kan kalde midten, så bliv der. Bind dig til masten, hvis nødigt.


lørdag den 7. januar 2023

ÅRSOPGØRELSE A LA BRAINARD 2022























I år blev det tydeligt for mig at klima bliver en del af alt vi foretager os som mennesker. Vi kommer ikke til slå en skid eller bygge et legehus eller købe en oliven uden at tænke klima. Intet vil forblive uberørt af klima i fremtiden.

I år blev det tydeligt for mig at sproget altid vil udvide sig. Udvide udvide sig. det er ikke kun et politisk lingvistisk drej at kalde noget for top top-skat eller midten midten af dansk politik. Vi gør det selv når vi vil understrege betydningen af det vi siger. Jeg prøver ikke at forklare forklare dig dette. Jeg siger det bare: Sproget er vores vigtigste træk. Og det er mere end syntaks og kohærens Chatbot. Mere mere.

I år blev det tydeligt for mig at filmen har fået et talerør (Joachim Trier), som kan (gen)installere den kunstform som langsom, analytisk, æstetisk og (altså) ægte. Hvor har jeg ventet længe på det.

I år blev det tydeligt for mig at Amerika er en del af mig. De ting - ingen nævnt ingen glemt - der sker med den nation har kroge i så definerende dele af min selv- og verdens- og musik- og kunstforståelse, at den næsten-undergang vi er vidner til minder om at se en af sine nærmeste synke ned i elendighed og død. 
"America is waiting for a message of some sort or another.
Takin' it again. Again! Again! Takin' it again.
Well now... no, no... now, we ought to be mad at the government not mad at the people."

I år blev det tydeligt for mig at Disney kommer til at få et problem med alle de dyr de har approprieret i deres fortællinger.

I år blev det tydeligt for mig at vreden er på vej frem (igen). Indignation, forargelse måske endda hævntørst? Det kan også være jeg kom til at læse tre bøger i træk, der trak på den samme energi (Glenn Bech, Kristina Nya Glaffey og Gry Stokkendahl Dalgas), men der tegnede sig alligevel en ny og skarp position i dansk kultur vi kommer til at se mere af, tror jeg.

I år blev det tydeligt for mig at det, at kulturen skrumper ind til mere mundrette stykker for nemmere at kunne fortæres er en form for overlevelsesstrategi, der han glemt forplantningsevnen.

Her blev det tydeligt for mig, at