POLARISERING

Efter alt for mange år at have frygtet og forsøgt at forstå polarisering, så indså jeg i morges - ikke i den hypnagoge tilstand, men i en lige så kreativ bevægelse; nemlig den, hvor man forsøger at ignorere emnet - at polarisering ikke handler om yderpunkterne, men om midten. 

Jo mere man tilfører yderpostionerne, jo mindre bliver der tilbage, der ikke er defineret og jo mere afgørende bliver det at vinde, hvorfor man trækker endnu hårdere i ekstremen. Hvis jeg havde forstand på fysik og kemi ville jeg kunne give et naturvidenskabeligt - måske med en snert ørstedsk universalisme - billede af det. 

Facit bliver dog under alle omstændigheder, at befinder du dig på det vi i almenvellets forstand kan kalde midten, så bliv der. Bind dig til masten, hvis nødigt.

KRIMIKONSTIPATION - pitch 3

Elementært

Jeg spørger til mængden af krimier på alle vores flader - herunder natborde, sendeflader, hånd- og flade pander i disse tider. Alle bedømt, berømmet og prist som vedkommende og levende skildringer af vores tid. Og jeg vover denne påstand: Det er kriminalgenrens - for hver dag der går mere og mere endeløse - skildringer af det perverse og uacceptable, som har flyttet 'freak'- og tabergrænserne i vores samfund.
IKKE som man skulle tro længere ud i ekstremerne, hvor de fleste af fortællingerne som bekendt befinder sig, men tættere på normalen. Jagten på at forstå det onde (en altid aktuel substitut for at forstå det gode, vi har) har ikke gjort os klogere, blot mere paraniode. Vi er ikke blevet bedre til at skønne (mellem godt og ondt), blot bedre til at dømme.
Hvad man engang troede var samtidsromanens frelse er blevet til en moralsk svøbe, et sublimeret had til det unormale og alternative - herunder det uformuende og uformående. På trods af alle allegoriske medløbspointer, undersøger genren ikke det standende - den holder konservativt fast i det bestående.
Hvis dette passer - at en kultur der fodrer sig selv med udskilte og udskældte forbryderes ugerninger og (mere og mere) menneskelige og køligt intelligente lov- og ordenshåndhævere, så lurer også her den gryende nykonservatismes pæne ansigt.
Og gør ondt værre.