EN SLÆGTNING BLIVER TIL EN FLYGTNING

en slægtning bliver til 

en flygtning 

mens vi taler sammen

han siger at alt det

vores lokale snøvlende

analytikere 

kalder krise og katastrofe 

og vores medier ekkoer ulækkert

og vores politikere bruger som soda og sjæl

også er noget andet 

at det er mennesker og våben

at det er kirker og skoler

tavshed

vrede meningsløse hverdage 

og aftaler

det er håb som man aldrig har mødt det før

han siger at det er 

at han ved vi har plads til dem 

hvis de kommer

og selvom han siger det med en familiær sikkerhed 

og jeg svarer med det samme

så er det

at hans stemme rummer en tvivl

der kommer

vil jeg tro 

fra det samme 

som har ødelagt det land han troede han boede i

 

POLARISERING

Efter alt for mange år at have frygtet og forsøgt at forstå polarisering, så indså jeg i morges - ikke i den hypnagoge tilstand, men i en lige så kreativ bevægelse; nemlig den, hvor man forsøger at ignorere emnet - at polarisering ikke handler om yderpunkterne, men om midten. 

Jo mere man tilfører yderpostionerne, jo mindre bliver der tilbage, der ikke er defineret og jo mere afgørende bliver det at vinde, hvorfor man trækker endnu hårdere i ekstremen. Hvis jeg havde forstand på fysik og kemi ville jeg kunne give et naturvidenskabeligt - måske med en snert ørstedsk universalisme - billede af det. 

Facit bliver dog under alle omstændigheder, at befinder du dig på det vi i almenvellets forstand kan kalde midten, så bliv der. Bind dig til masten, hvis nødigt.