MAGRITTERUTERN 6. MAJ 2026 - SOFIA

TALEMÅDER VI IKKE TÆNKER OVER: OPERATIONEN LYKKEDES, MEN PATIENTEN DØDE

Det er et vigtigt men, det der. For den samme sætning uden men, kan give en noget anden betydning. Det er imidlertid ikke til at se, hvilken, der er den rigtige så at sige. 

 

Hvis vi tager idiomet i sit mest udbredte version - altså med men’et - bruges det almindeligvis kritisk-sarkastisk om sammenhænge, hvor mennesket bliver overset, kørt over eller rent faktisk slået ihjel af ‘operationen.’ Operationen kan være så meget, men er i store træk det man vil kalde systemet, staten, bureaukratiet eller noget andet teknokratisk-despotisk. Og i de sammenhæge kan det sådan set være alt fra fint nok til nødvendigt med lidt ironi eller skru i de hverdagslige vendinger, når man har mødt og stødt sig på det. 

Udsagnets etymologi henlægger bemærkningen til en operationsstue på et hospital, og der virker det også oplagt med galgenhumor, omend det ikke er for svage eller evt. pårørende sjæle. Det betyder så, at analogierne til andre kuldsejlede projekter skal understrege, at man er kritisk overfor en unødvendig eller alt for omstændelig proces i skikkelse af bedrevidende og instrumentalistiske kirurger og overambitiøse kolde videnskabsmænd. I andre fx bureaukratiske sammenhænge taler vi så om bedrevidende og instrumentalistiske embedsmænd … eller nyttige idioter, som det ser ud udefra. 

Det smukke ved talemåden er selvfølgelig, at den på en måde parodierer - som det hedder, når man arbejder med replikker - udsagnet, som det ville være sagt, konstaterende, men i overensstemmelse med sandheden, af dén involverede part, som ikke døde naturligvis. Det gør den ekstra skarp og ekstra opmærksomhedskrævende. Lidt som med “Derfor ikke”-kommentaren, som jeg må skrive om en anden gang

. 

Talemåden uden med: Operationen lykkedes - patienten døde, fremtræder nu enten som en stramning af anklagen for magtmisbrug eller semantisk mere oplagt, at man havde til hensigt at slå patienten ihjel. Og så ender vi igen i det paradoksale felt, for hvilken operation har til hensigt at slå en patient ihjel? En patient vel at mærke. Hvis det var en stikker eller en diktator eller bare fjenden, så var det jo fint nok, men så var operationen jo heller ikke den slags operation vi har talt om tidligere. 

Spørgsmålet et således ikke overraskende, hvor meget metaforen i talemåden kan holde til. Kan en patient sidestilles med en medborger eller også med en fjende? Som man måske kan fornemme ligger udfordringen i parodien; det at talemåden er lagt i munden på en karakter og ikke den person, der anvender talemåden. 

Flere talemåder er faktisk parodier eller vandret ind via citater (Forholdene i jernindustrien, Du kan sagtens narre alle folk noget af tiden, Man har et standpunkt til man tager et nyt) og det kan nogle gange give et godt hint til, hvordan man skal udlægge dem - men her er citatet enten en slags koncentrat eller anonymt. 

Jeg hælder selv til versionen med men’et, fordi den stadig har det absurde og kyniske og overgrebet i fuldt omfang, og med men’et får den halt klassiske uempatiske tone med, man nogle gange kan opleve i sammenhænge og sammenstød med store operationer som banker, kommuner og parkenringsselskaber. 

Håber De overlever til vi mødes igen. 

Ordnet

Politiken overskrift

The Big Apple (etymologisk ordbog)

MAGRITTERUTEN 28. APRIL 2026 - BUDAPEST

LUFTHAVNEN ER TURISTENS NATURLIGE HABITAT

lufthavnen er turistens naturlige habitat

her oplever vi endelig den perfekte balance 

mellem at være et sted

og ikke et andet

mellem at være anonym og verificeret

Adam bedes gå til gate 13

Eva følge med

de har hatte på

som de har stjålet fra et sted

de bekvemmeligt har glemt

butikkerne er som turisten selv

en sjæl i en sjæl

forynget med folie

for de sidste penge

skal blive de første igen

det er ikke en rejse

det er en tilstand

siger en filosof 

og drukner

i et rullende fortovs bølger

MAGRITTERUTEN 6. NOVEMBER 2025 - RISSKOV

DER ER INGEN HUNDE I GELLERUP

der er ingen hunde i Gellerup 

de er fordrevet til mundhulen 

det passer mig fint

for der hvor jeg kommer fra

er der alt for mange

og de bliver holdt i snor

mens de skider

som symboler

på deres ejeres selvkontrol og arvemasse

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 07.04.26

 

i lygtepælene

hvor der for lidt siden
hang plakater med bogstaver
partier og portrætter
anstrengte slogans
og bydeformer

hænger der nu plakater
med portrætter
årstal
apolitiske postulater
og kulørte slogans
for en cirkusforestilling

hermed oplyst

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 25.03.26

vi har haft valg i en nation med fire

milioner stemmeberettigede

hvor et menneske kan stille op

og få

155 stemmer

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 23.03.26

 

Den kritiske journalist: Så I arbejder på at afsløre politikernes sande jeg?
Den ultrakritiske journalist: Ja, altid og til hver en tid.
Den kritiske journalist: Hvorfor det?
Den ultrakritiske journalist: Fordi de er nogle magtliderlige, hykleriske og strategisk tænkende kynikere, der gemmer sig bag demokratiet. 
Den kritiske journalist: Hvad driver jer?
Den ultrakritiske journalist: Vores journalistiske idealer. 
Den kritiske journalist: Og hvad vil du kalde det, der driver politikerne?
Den ultrakritiske journalist: Magt.
Den kritiske journalist: Ikke idealer.
Den ultrakritiske journalist: Nej.
Den kritiske journalist: Hvad er din holdning til politikerleden?
Den ultrakritiske journalist: Den har de fortjent.
Den kritiske journalist: Det er ikke noget din journalistiske praksis er med til at underbygge?
Den ultrakritiske journalist: Nej. 
Den kritiske journalist: Hvad tror du der sker, hvis I får ret i at afsløre alle politikere som magtliderlige, hykleriske og strategisk tænkende kynikere?
Den ultrakritiske journalist: Vi får nogle nye politikere.
Den kritiske journalist: Som er hvordan?
Den ultrakritiske journalist: Alt det modsatte. 
Den kritiske journalist: Politiere som ikke interesserede i magt, som kun taler sandhed og ingen langsigtede planer har?
Den ultrakritiske journalist: Ja. 
Den kritiske journalist: Og hvad skal du så lave?

FOLKETINGSVALG I POETENS HODE 18.03.26

Det er menneskeligt at fejle.

så står den der

og er noget man kan sige

hvis noget måske

en dag 

er gået galt

og det var nogens skyld

måske ens egen

man kalder det sesamord

nogle vil sige talehandlinger

og andre igen bon mot’er

selvom den måde sætningen virker på

ikke er mere til eventyrsiden

end til lingvistikken eller antropologien

noget gør den

i alle tilfælde

mener jeg

for jeg kan tage fejl