de taler om valg
og de taler fejl
de andres
som de aldrig ville have begået
og hvis det var tager afstand fra
de taler om valg
og fejl
de andres
for de skal begå deres egne
ved at tale om de andres fejl
som om de var deres
POESI ER DET PÅ KANTEN
de taler om valg
og de taler fejl
de andres
som de aldrig ville have begået
og hvis det var tager afstand fra
de taler om valg
og fejl
de andres
for de skal begå deres egne
ved at tale om de andres fejl
som om de var deres
Hvorfor gør han det, hvorfor vil han det, hvorfor blive ved med det? Han kan ikke leve af det, han betaler selv for det, han bliver syg af det, han har flest dårlige dage.
Det klassiske forfattersvar er, fordi han ikke kan lade være og det stiller langt de fleste sig tilfredse med. Ligesom med myten om den lykkelige luder. Det er en kontroversiel påstand, men ikke en sammenligning med det, nogle mennesker måtte udsætte sig selv eller udsættes for som prostituerede, så meget som en måde at pege på, hvordan man nogle gange foretrækker det mest anvendte eller distribuerede svar, fordi det er det mest bekvemme.
Jeg har selv brugt det, svaret, og endda følt en slags stolthed over det. Der findes noget stærkere end fornuft og finans. Jeg træder ind i en klub af uansvarlige flammer, der brænder for kunsten. Det er smukt og stærkt som et kunstværk i sig selv. Og det er sådan, det kommer til at skygge for elendigheden. Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan klage over elendighed i almindelig forstand, for jeg er ikke fattig, har pension, hus, bil og fremtiden sikret i banken, fordi jeg også har arbejdet som underviser hele mit arbejdsliv. Men jeg har valgt at bruge omkring en halv million kroner på at holde orlov i et år og skrive på en bog.
Forklaringsproblemet opstår som altid i det pekuniære, for så mange penge kan ingen jo bruge på andet end sig selv. Fordi jeg ikke kan lade være, bliver således det samme som for min egen skyld og det tror jeg ikke passer. Hvis en redder eller en diakonisse en fisker eller en politiker sagde det samme om deres hverv, ville de færreste vel kalde dem for selvoptagne eller navlepillende. Hvorfor er forfattere så?
Han gør det, fordi kan, fordi han vil og fordi det skal til. Det er pligtarbejde og som pligtarbejde er det nogle dage ikke sjovt, nogle dage fantastisk og langt de fleste bare meget, meget vigtigt, hvis dette valgslægtskab vi kalder Danmark skal holdes sammen på en måde, der også kan føre det videre.
Det bliver ikke med garanti mine bøger, der gør det - men måske en lille bitte del af en af dem. Det bliver med garanti en af de andre forfatteres bøger, der gør det - åbenlyst, umærkeligt eller på et tidspunkt i fremtiden. En garanti som vildt nok gælder for både levende og døde forfattere. Det hele hænger sammen.
Hvis jeg kun skrev for min egen skyld, ville jeg slet ikke kunne skrive.
de taler om valg
og lige så meget om sport
og især fodbolden
skal stå på mål
for at gøre valget klart
og politikerne forståelige
fordi fodbold
er nemmere at forstå
hvorfor ikke vende det om
og se hvad der sker
hvis man står på mål som en radikal
laver angrebstaktik som en moderat
offsidefælder som Dansk Folkeparti
transferregler som en konservativ
eller dømmer som en fra Enhedslisten
valget er altid et valg om sprog
sproget er altid et valg
og det fælder journalister og politikere
deler røde kort ud
og sætter i sidste ende det bedste hold
når fløjten lyder
hvis du hører efter
de taler om vand
de taler om valg
og ødelægger begge dele
ved at lade fejltagelser
være argumenter
for at gentage dem
at tingene var værre i gamle dage
er årsagen til det ser ud som det gør i dag
folkets
ikke de eksistentielle
men de umulige
hvor man skal sige
ja
eller
nej
så man ved hvor man er
og især hvor man var
når man skal være
noget bestemt
engang
de taler om valg
mens de
klemmer livet ud af sproget
og gør det eksistentielt
og udemokratisk
Hvis De mener hjulet er en del af mennesket, eller De mener det er så vigtig del af dets historie, at det er en del af mennesket, så vil jeg bede Dem betragte hjulet igen med en del af dig, der kan minde om dets form.

støvet fra alle de opløste statuer
er ikke til at se igennem
selvom vi godt forstår at
noget heroisk slået til atomer
er det samme som
svævende metaforer
der er det samme som en tåge
der tørrer stemmen ud
kan de finde hinanden
ved de overhovedet de leder
efter kærlighed