der er ingen hunde i Gellerup
de er fordrevet til mundhulen
det passer mig fint
for der hvor jeg kommer fra
er der alt for mange
og de bliver holdt i snor
mens de skider
som symboler
på deres ejeres selvkontrol og arvemasse
POESI ER DET PÅ KANTEN
der er ingen hunde i Gellerup
de er fordrevet til mundhulen
det passer mig fint
for der hvor jeg kommer fra
er der alt for mange
og de bliver holdt i snor
mens de skider
som symboler
på deres ejeres selvkontrol og arvemasse
jeg læser i simulakrer hele dagen
og min verden ryster
som en lille korthåret hund
der har været for længe i havet
jeg spår i simulakrer hele dagen
og finder ingen hund
begravet blandt tegnene
men i stedet blinker et parallelunivers
indforstået for enden af mit svidende emoji-øje
jeg sender min
agent provocateur
ind i simulakrernes kød
gal som en
hund
gøende
af sit eget ekko
er der en gravplads
for robotter
der ligner hunde
plus strøm
et sted
hvor skyggerne under solen
gør dem levende på græsset igen
som i dette
stygt overskyede digt
det er meningsløst at få et digt til at ligne internettet
så hellere gå tur med hunden
og mærke verden op