Viser opslag med etiketten ekko. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ekko. Vis alle opslag

tirsdag den 9. september 2025

DRØMMER EMOJIS OM LEVENDE SMIL



jeg læser i simulakrer hele dagen

og min verden ryster

som en lille korthåret hund

der har været for længe i havet

 

jeg spår i simulakrer hele dagen

og finder ingen hund

begravet blandt tegnene

men i stedet blinker et parallelunivers

indforstået for enden af mit svidende emoji-øje

 

jeg sender min

agent provocateur 

ind i simulakrernes kød

gal som en

hund

gøende

af sit eget ekko

 

er der en gravplads

for robotter

der ligner hunde

plus strøm

 

et sted

hvor skyggerne under solen

gør dem levende på græsset igen

som i dette

stygt overskyede digt

 

det er meningsløst at få et digt til at ligne internettet

så hellere gå tur med hunden

og mærke verden op



mandag den 11. april 2022

ØJEBLIKSBLIKÆSKEÆSTETIK





































Hurtigt. 
Kom her ind.
Her er trygt.
Man kan se det hele
uden at deltage.
Det er helt sikkert at frygte sig selv
og verden vil falde sammen.

Alle disse kamre
de forkerte steder.

Uduelige minder.