jeg læser i simulakrer hele dagen
og min verden ryster
som en lille korthåret hund
der har været for længe i havet
jeg spår i simulakrer hele dagen
og finder ingen hund
begravet blandt tegnene
men i stedet blinker et parallelunivers
indforstået for enden af mit svidende emoji-øje
jeg sender min
agent provocateur
ind i simulakrernes kød
gal som en
hund
gøende
af sit eget ekko
er der en gravplads
for robotter
der ligner hunde
plus strøm
et sted
hvor skyggerne under solen
gør dem levende på græsset igen
som i dette
stygt overskyede digt
det er meningsløst at få et digt til at ligne internettet
så hellere gå tur med hunden
og mærke verden op
