MASKINDREVET HISTORIE

Elleve uvidenskabelige sprog- & kulturhistoriske opdateringer til eftertanke eller ikke til eftertanke

Oliekrise > Finanskrise

Rotteræs > Selvrealisering

Homofili > Pædofili

Ideologi > Fanatisme

Workout > Fitness

Den kolde krig > Civilisationernes sammenstød

Det offentlige rum > De sociale medier

Dannet > Selfmade

Tankegang > Mindset

Ugift > Single

Jeg > Mig

Fem måder teknologien kommer til at ændre Deres liv uden De opdager det

 

What is the Matrix?

1) Internettes svar på (stort set) alle spørgsmål vil langsomt fjerne paratviden til fordel for søgekompetencer. Når man ved at det vides, hvem vil så vælge at vide det alene. De vil gå fra at vide hvem Roald Amundsen, Roald Dahl og Roger Rabbit er, til at vide, hvordan man finder dem.

2) Trivia og intertekstualitet bliver før eller siden ligestillet med budskab og fortolkning. Den narkotiske aha-oplevelse, og fornemmelsen af at have fundet en dybere mening med en film eller en bog eller bare en reklame, ved (på internettet) at læse om de 'hemmelige budskaber' kommer til at erstatte indlevelse, research og reflektion. De vil gå fra at blive berørt og beriget af 'Stranger than Fiction' til at tro den handler om matematik.

3) I bedste fald ender vi med at kunne lide 7 forskellige genrer inden for ALT. I værste fald kun 1. Computerprogrammernes venlige vejledninger om, hvad andet man kan lide, når man kan lide noget, fører ikke til et bredere kendskab. Det fører før eller siden ind i en hierakisk folkeforførelse. Ultimativt bliver vi også simplere mennesker, der ikke udforsker noget spontant eller nyt. De går fra ikke at udelukke 'Madame Butterfly' til at kun kunne lide country.

4) Tegnene : / og ? forsvinder fra skriftsproget. Jo oftere man støder på programmørernes hellige tegn og forbydes at anvende dem, jo mere vil man søge nye veje, når man døber sine dokumenter. Kolon og skråstreg er i sig selv store tab, men jeg tør slet ikke tænke på, hvad det må komme til at betyde for skriftsproget ikke at kunne skrive?

5) Banale sandheder som disse, der er fæstnet til en ligegyldig og lidet læst blog vil underbygge fremtidens hånlige forhold til denne paradoksale tidsalder, hvor selvforglemmelse og selvdyrkelse indgik i en uhellig alliance med teknologi.

Den lille verden

Den lille verden er i sagens natur en verden som trænger sig ind på dig og strammer til. Den lille verden er befolket med mennesker som du kender eller har en mening om på forhånd. Den lille verdens værdisæt er velsmurt og redebon. Det rummer udelukkende rimelige og rettelige værdier og holdninger - og næres af en uudslukkelig ild af foragt.
Den lille verden er som en diamant, fremkommet af noget snavset man har presset meget hårdt sammen over meget lang tid. I den lille verden er alle enøjede, blinde og konger på samme tid - og så skeler man i øvrigt konstant. I den lille verden kan man ikke lide modetøj og mad, der smager af for meget. Den lille verdens energi hentes fra tændte tv'er, hvis varme og flimren føres ind i kraftværkernes turbiner, der således kører på en blanding af bedrag og naive drømme.
Den lille verden vil altid gerne have nye borgere at være enige i at være sure på. I den lille verden tilbeder man paradokserne fordi. I den lille verden er man enig med de andre om at man er en idiot, men altid en mindre end de andre idioter. Kærlighed findes i den lille verden. Men kun når tilfældet lader et øje stå åbent mens et andet kommer til at udtrykke sig selv.
Den lille verden har intet med himmel og helvede at gøre - for selvom der er lige så mange kirker som hospitalssenge tror man ikke på Gud og efterliv - evt. syndefaldet - den lille verden er i sig selv en slags brugt og sammenfoldet snotklud af paradis og purgatorie på samme tid. Håbet er lysegrønt.
Hvis man bor i den lille verden, hvad mange gør, og rigtig mange uden at vide det, tænker man altid sin hoveddør udefra, fordi man egentlig helst vil hjem og sidde lidt. Hvis man lever i den lille verden er andre mennesker dybest set det samme som problemer - alle andre mennesker. Hvis man lever i den lille verden klynger man sig til minder fra engang, hvor man glemte sig selv og fx kørte ind i en hæk, eller kyssede en vildtfremmed pige bare fordi man var glad. Minder man pudser op som lænker.
Åh den lille verden! Den lille, lille verden, som på de dårlige dage krymper sig så meget i den bitre vind af selvmedlidenhed og storhedsvanvid, at den faktisk kan krybe ind i sin egen formindskelse. Man skal lige dukke hovedet en gang, men så er man der. Virkeligt betryggende, selv demokrati og hungersnød bliver overskuelige og ekspederet med et fnys og et kast med det bøjede hode.