Viser opslag med etiketten poesi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten poesi. Vis alle opslag

torsdag den 30. juli 2026

ET SOMMERHUS EN TID




















er et sommerhus tættere på årstiderne end andre huse


omkring os får rødhalsen og droslen og solsorten ynglen på vingerne 

mens de pipper og piber og hopper rundt på plænen

rådyrene kigger på når vi maler huset

og får os til at tænke over

hvad det er vi gør når vi maler huset

katten lægger døde mus på terrassen

men vi kender ikke katten

vi kigger konstant op i himlen om dagen

og lytter til mørket gennem de åbne vinduer om natten


hoveddøren står åben ligesom i kirken og vi låser ikke når vi skal til stranden


græsset er gult fordi vi har solet os og indimellem lavet stier frem og tilbage ligesom dyrene

sommerfuglene har haft deres tid i brombærkrattet

der var så mange man kunne høres deres vingeslag

bilen sætter også mærker i græsset fordi ingen kører i den


det er en lille tragedie grænsende til det ynkelige

at ferien snart slutter og en hverdagen venter i helårshusets mørke halvår

og det sammen med glemsel og længsel der afløser hinanden

hver gang man stikker nøglen i låsen for at køre på arbejde i hver sin bil

eller kommer hjem og skal gå baglæns i seng


i dag er det koldt

det regner

og det blæser

og det minder om efterår


så derfor kan jeg tænke over den slags ting og mærke

det

som sommerhuse og sommerferier og digte

er skabt af


også at  jeg er uvant med at skrive om naturen fra så hjemligt et perspektiv






fredag den 24. april 2026

DER ER INGEN HUNDE I GELLERUP




der er ingen hunde i Gellerup 

de er fordrevet til mundhulen 

det passer mig fint

for der hvor jeg kommer fra

er der alt for mange

og de bliver holdt i snor

mens de skider

som symboler

på deres ejeres selvkontrol og arvemasse




torsdag den 12. februar 2026

subjekt verbum verden

I dag udkommer 

subjekt verbum verden - ISBN 9788775940936 skrevet af Klaūs Rød Frederiksen


min første digtsamling. Her på bloggen har det været åbenlyst, men jeg er glad for endelig også at kunne kalde mig digter med en udgivelse. 


torsdag den 4. september 2025

DETTE ER ET KUBISTISK DIGT











dette er et kubistisk digt

det kan betragtes fra alle sider på een gang

dets første midterste og sidste del

bliver hele tiden udtalt


her er det set fra oven



tirsdag den 1. juli 2025

KRIGSMINDER KRIGSMEDIER KRIGSMASKINER





















der holder tanks på havnen i Esbjerg

fordi jeg kører forbi dem

som en film fra min barndom

En verden i krig

og det mystiske ord oprustning

i de rytmiske mellemrum


vi sad i blomstrede sofaer og hadede nazisterne

uden at lære historien at kende


der holder tanks på havnen i Esbjerg

og PMV’ere efter dem

de er sandfarvede ligesom Rommels 

de er tavse og hårde som de hænder der har vristet dem fri af kloden

jeg klemmer om rattet og tænker på ferien

som nu ligger i skygge


vi lærte ordet Hitler at kende

men forstod ikke det var et menneske


ofte har jeg tænkt om jeg var den sidste forbindelse til den store krig

fordi mine forældre levede i den

så selv deres svage minder blev mine

en alvor som ikke kunne transmitteres eller speakes

fordi de var store børn der intet forstod og præcis sådan

er forbindelsen til krigen krigen selv

uden alder 


og nu kan jeg dø som dem

med minder om krig



søndag den 8. juni 2025

I KRISEN ER INTET ALTID EN DEL































i krisen er intet altid en del

måske den væsentligste

ligesom legemet intet ville være

uden vand


og ligesom vand

er intet tavst 

og potentielt farligt

man drukner helt stille


jeg står for længe under bruseren

mens jeg rører ved mig selv

jeg skriver noter

mens jeg er på arbejde og kører hjem


jeg lokker en sandhed ud af intet

som intet er i sig selv

og ikke forklarer

hvad krisen ellers består af


du presser bare vand af din gravsten

kunne nogen finde på at sige

tilpas umuligt

upassende poetisk




lørdag den 15. marts 2025

ASTEROIDER OG BLANKE SIDER





















så er man flyttet ind på Paradisæblevej

ude i marginen af det litterære kvarter

naboerne kalder og inviterer på kaffe og dansk ironi

hos Benny And

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus

jeg i et et-plans

hækkene er gamle og luder som

udtjente gardere i Ørstedsparken

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra jazzmusik og Lou Reed

og kort blænder mig i ruderne overfor

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg jeg troede det at skrive

var som at kradse sit navn i nakken