Viser opslag med etiketten Dan Turèll. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dan Turèll. Vis alle opslag

mandag den 15. december 2025

NY I KVARTERET







så er man flyttet ind på Paradisæblevej

inden for marginen af det litterære kvarter

naboerne kigger ind og inviterer på kaffe og ostet dansk ironi

hos Benny And

som vil det bedste

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

som vil det værste

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus jeg i et to-plans

vores hække er gamle og luder som

udtjente gardere 

eller bitre socialdemokrater

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra svenske viser og Lou Reed

og blænder mig i ruderne overfor hos Simon

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg troede det at skrive digte

var så let som at klø sit navn i nakken

på det ældste træ i skoven

og ridse sin vrede i lakken

på den sidste bil i parken


lørdag den 15. marts 2025

ASTEROIDER OG BLANKE SIDER





















så er man flyttet ind på Paradisæblevej

ude i marginen af det litterære kvarter

naboerne kalder og inviterer på kaffe og dansk ironi

hos Benny And

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus

jeg i et et-plans

hækkene er gamle og luder som

udtjente gardere i Ørstedsparken

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra jazzmusik og Lou Reed

og kort blænder mig i ruderne overfor

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg jeg troede det at skrive

var som at kradse sit navn i nakken