er et sommerhus tættere på årstiderne end andre huse

omkring os får rødhalsen og droslen og solsorten ynglen på vingerne 

mens de pipper og piber og hopper rundt på plænen

rådyrene kigger på når vi maler huset

og får os til at tænke over

hvad det er vi gør når vi maler huset

katten lægger døde mus på terrassen

men vi kender ikke katten

vi kigger konstant op i himlen om dagen

og lytter til mørket gennem de åbne vinduer om natten

hoveddøren står åben ligesom i kirken og vi låser ikke når vi skal til stranden

græsset er gult fordi vi har solet os og indimellem lavet stier frem og tilbage ligesom dyrene

sommerfuglene har haft deres tid i brombærkrattet

der var så mange man kunne høres deres vingeslag

bilen sætter også mærker i græsset fordi ingen kører i den

det er en lille tragedie grænsende til det ynkelige

at ferien snart slutter og en hverdagen venter i helårshusets mørke halvår

og det sammen med glemsel og længsel der afløser hinanden

hver gang man stikker nøglen i låsen for at køre på arbejde i hver sin bil

eller kommer hjem og skal gå baglæns i seng

i dag er det koldt

det regner

og det blæser

og det minder om efterår

så derfor kan jeg tænke over den slags ting og mærke

det

som sommerhuse og sommerferier og digte

er skabt af

også at  jeg er uvant med at skrive om naturen fra så hjemligt et perspektiv