Alle disse desperate ord, der ikke virker. Stemmer jeg trækker ud af min falske hals, mit troløse hode, i håb om en helbredelse. Der er ikke tale om at lege psykologisk tagfat, for løgnens haler er alt for nemme at fange og holde om. Rottevenner. Der er ikke tale om en religiøs håndspålæggelse, for bogen bliver aldrig sand. Det er ikke tale, som man hørte den dengang, hvor tvivlen kun boede i is og reb og råd i den fysiske verdens fælder. Råb om hjælp. Barndommens navne. Alle disse desperate ord, der ikke virker, men kommer og efterfølger og vedbliver, mens jeg'et tavst forbløder sin fremtid.Jeg kan ikke tale det frem, der er gemt i det, jeg prøver at sige, og jeg kan ikke tænke det frem heller. Mit sprog kaster kun skygger i mørke.
Det er selvfølgelig nødvendigt at bruge sproget og sprogets redskaber til det vi har dem for. Så her skal ikke lyde den fjerneste kritik af brugen af metaforer, når man forsøger at hitte rede, eksemplificere eller understrege, hvad det er man taler om. Men nogle gange bliver det simpelthen for bizart, hvad man hører, hvis man lige får stillet modtageren 'mellem stationerne'. Således er brugen af 'hoved' et ganske underholdende eksempel på en metafor, der kan misforstås. 'Hoved' bruges i rigtig mange sammensatte ord - i princippet et uendeligt antal, da 'hovedet' er et gængs præfiks, som understreger en hierarkisering. (kognitive) Metaforforskere vil hævde denne sproglige praksis peger på en kultur, hvor kroppen og de kropslige erfaringer er undertrykt af et intellektuelt herredømme. Det sætter det efterhånden pænt udbredte udtryk 'mavefornemmelse' i perspektiv, når man tænker over, at det som hovedregel bruges af mennesker, der ikke har bedre argumenter, ikk'? Men prøv engang at lytte til disse ord - og tænk konkret, ikke metaforisk. Det er skøn musik for poeter og andre øremennesker, der ved at ørerne sidder på hver sin side af hjernen, for at holde den i skak.
Hovedvej
Hovedsag / hovedsageligt
Hovedårsag
Hovedmistænkte
Hovedpulsåre
Hovedstad
Hovedrolle
Hovedsætning (og er det ikke det, så må det småsurt summende finde sig at være en bi-)
Hovedindtægt
Hovedregel
… jeg hviler min sag, og mit dejligt trætte hoved på hovedpuden, fordi nogle ord godt kan være ægte hoved-ord. Hold næsen i sporet og hovedet højt.
Teksten kan jo være både god og meningsfuld nok. Men billedet er simpelthen for meningsløst. Barnet skader sig da ikke mindre ved faldet fra toilettet, fordi det får fat i et stort glas Panodiler? Eller et lille for den sags skyld. Det er klart nok at billedet skal fange opmærksomheden - men når man spilder den med meningsløse pointer er det et dårligt valg. Lige så dårligt som at få sit logo til at ligne noget fra Patrick Bateman eller Bear Grylls basispakke, der truer det stakkels barn fra den altid farligste uventede side. Det er lige til at få ondt i hodet af.