VELFRISERET UGLE SØGER RAGEKNIV

Ord og vendinger der påkaldte sig min opmærksomhed i uge 23: 'Sætte foden i døren og blokere', 'casus belli', 'skrap', 'at køre alle over med en kam', 'blame game'.

I forhold til sidste uges ørehængere [lænke], hvor den bekendte abe blev sendt rundt, fortsætter det spil åbenbart, men i denne uge med en af de engelske specialiteter: Blame gamet. Det er som man kan høre et udtryk der henter en del af sine kvaliteter i vellyden (som 'hip som hap', 'vinden vender' osv.), men jo med den markante forskel, at det er et engelsk udtryk vi ikke lige kan finde på dansk - med mindre aben altså skal sendes rundt. Og selvom vi gør det får vi ikke samme tempo og snuhed med i udtrykket; et blame game er måske en oplagt disciplin for folk der står i kø ved håndvasken?
To nye versioner af ofte misforståede eller -opfattede talemåder bankede også på de ømme trommehinder denne uge: Hvis man sætter foden i døren er det næppe for at blokere noget - nærmere for at holde nogle muligheder åbne. Men hvis man sætter foden ned (igen blander det engelske sig i det oprindelige udtryk), så er det da fordi man ikke gider mere. Så 'sætte foden i døren og blokere' giver ikke mening, med mindre man da klasker hele sin flade sål op på døren for at holde den lukket med en sådan kraft, at noget af foden går ind i materialet … 
Landsholdet har sprogligt betragtet jo haft (og har til tider stadig) ret alternative brugere, hvad angår både ordforråd, metaforik og diktion, og i denne uge tog Jess Thorup (U21-landstræner) i den grad  arven op med denne smukke vending: "Man kan vel sige, at sådan er det blevet generelt med de unge mennesker i dag uden at køre alle over med en kam." Man fristes til at tilføje det kunne blive svært med al det voks de har i håret pt. Man SKÆRER alle over een kam, fordi udtrykket er hentet fra gamle dage, hvor 'hårskæreren' kunne behandle alle på samme lidt grove måde, når han skar (i.e. klippede) dem. Thorup mener selvsagt det samme som talemåden, men det er svært at høre!
'Casus belli' er et udtryk jeg hørte for første gang i denne uge. Det betyder 'krigens årsag' og er vel sagtens opstået i efterkrigstidernes jura og analyser, fordi en sådan altid vil og må kunne findes. Mordet i Sarajevo kan tjene som eksempel - selvom man måske kunne forestille sig andre grunde end mordet på Franz som den egentlige årsag til krigen. Her kan Iraks masseødelæggelsesvåben tjene som et andet eksempel på 'casus belli'.
Vi slutter af i det kønspolitiske: En god kollega - kvinde - oplevede at blive kaldt 'skrap' i forbindelse med sin uddannelse, hvad hun prompte protesterede mod, da hun mente man aldrig ville kalde en mand for skrap, men noget mindre pejorativt som 'bestemt' eller 'hård'. Hun har givet ret. Skrap ville man aldrig kalde en mand, men mindre han var god til noget - fx spille dart eller kaste med knive. Med hvorfor hedder det 'skrap', og hvorfor har ordet to betydninger?
Ja, som man næsten kan se, er ordet skrap beslægtet med skarp - og hvor skrap har i rod i et ord, der betyder 'parat til handling', har skarp rod i et ord der betyder 'at skære'. Jeg synes måske ikke umiddelbart det løser den sexistiske anvendelse af ordet skrap om kvinder, der er parate til handling, og mænd der dygtige til noget? At man kan skære (fx hår) igennem, fordi man har værktøjet i orden, kan til gengæld nemt forklare, hvor skarp man er til det. Det kan selvfølgelig være, at hele miseren kommer af, at frygten for en, med et skarpt redskab bevæbnet og i øvrigt handlekraftig, kvinde bliver så intimiderende for en hankønssprogbruger, at han må ty til en indforstået (med andre mænd selvsagt) mobning af hende. Det gør man ved at lade ordet skrap blive negativt, når det er noget kvinder er, og positivt, når det er noget mænd er. Hvis altså manden kan se sit snit til det, inden det er for sent. Det er det så nu.

Ord fundet/hørt: P1, på arbejde og i Aarhus Stiftstidende
Research: ODS, Talemåder i dansk, fremmedordbogen