Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jørgen Leth. Vis alle opslag
onsdag den 1. juli 2026
søndag den 30. juni 2024
SPORTSSOMMER 2024
jeg ser sport
og jeg ser sport
lytter til endeløse analyser og hierarkiseringer
forskønnede båndsløjfer
der får mig til at glemme
det er sport
der er sport
i mit hoved Berlin
Paris Elben Nice
vender kroppen
holder blikket
så jeg ikke mister glimtet
af den nye mytologi
Etiketter:
eksistens,
fjernsyn,
hierarkier,
idræt,
Jørgen Leth,
sommer,
sport,
syn,
Tid,
tv
søndag den 2. november 2014
REBLIK
Hvad sagde du der?
Det der er galt med den svenske censur og/eller trang til politisk korrekthed, er at den også vil hindre folk i at tænke selv - eller stoppe dem i at skulle gøre det. Når Grethe Dirckinck Holmfelds barnlige citater censureres for deres - med et dovent voksent øje rimeligt sexistiske udsagn - så hindrer man jo det, der er grundlæggende for al kommunikation; at man skal tænke selv. For udsagnene om lesbiske kvinder er jo udtryk for det de opdragende omgivelser har ‘lært’ børnene at tænke og sige, ikke hvad de som sådan måtte mene. Det samme gælder Dan Parks udsagn, der, hvad man jo også tydeligt kan høre på ham, ikke er noget han selv mener han mener, men oplagt har hentet i et ret begrænset udsnit af den verden han mener at leve i … i Sverige i øvrigt.
Man kan godt drage paralleller til den eneste nyere danske skandale i så henseende; nemlig Jørgen Leths ‘jeg tager kokkens datter’ tekst. Her var igen tale om et udsagn forfatteren og kunstneren havde hentet et andet sted fra, end hans og hendes eget sind, men villigt stillet til skue, for at vi kunne tænke vores. Med Leth var det selvsagt sat på spidsen, fordi det var muligt at tolke det som hans egne, af den imperialistiske kulturs formede lyster.
Men i disse tilfælde risikerer man altså med censuren at hindre refleksion. Overvejelser om, hvad der dog kan få børn og voksne til at ytre og være underlagt mere eller politiske og kulturelle holdninger. Det ville svare til at forbyde kriminallitteratur, fordi der optræder onde og bestialske mordere, som jo må være usunde at kolportere ind i et ordentligt samfund. Det gør man imidlertid ikke, fordi der er vi på sikker grund med, hvem der har ret og hvem der tager fejl. Der skal vi ikke tænke for længe over tingene. Og sådan vil vi helst have det. Man skulle tro nogen havde voldtaget vores selvstændighed.
Etiketter:
atavisme,
censur,
Dan Park,
ensretning,
Jørgen Leth,
kors,
køn,
paradoks,
paranoia,
politik,
racisme,
refleksion,
samfund
torsdag den 27. september 2012
ET JØRGEN LETH-BLIK
Sidevejen 66
På den gade, hvor jeg bor, har nogen stillet en container op
ude foran deres hus. Den er sort og stor. Større end de biler, der også holder
foran husene. Containeren står vinkelret på huset, således at menneskene kan gå
lige ind i den fra hoveddøren, og lige ind i huset tilbage igen. Det har de
gjort nogle gange. De har ting i hænderne, når de går ind i containeren. Og
ingenting i hænderne, når de går tilbage ind i huset. Det er som de prøver at
koncentrere hjemmet lige uden for hjemmet. Måske for at kunne tage det med et
andet sted hen? De er meget målrettede. De ved præcist hvad de laver. Det er
som en absurd teaterforestilling eller et cirkusnummer. Meningsløst men
velkoordineret. Man forestiller sig det tømte hjem, med de rungende stuer. Hvad
det vil sige at bebo. Jeg kører forbi i min bil - en anden slags container, der
et øjeblik står parallelt med deres hus. Og jeg kigger ind på den lukkede ende
af deres sorte container, og forestiller mig, at den var åben i begge ender.
Lige nu. En tragt hvorigennem man kunne betragte hjemmet gennem hjemmet. Et
hjem er ikke bare et hjem.
Etiketter:
antropologi,
container,
fænomenologi,
hjemstavn,
Jørgen Leth,
syn,
øje,
øjemennesker,
Aarhus
Abonner på:
Opslag (Atom)




