Viser opslag med etiketten maskiner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maskiner. Vis alle opslag

lørdag den 2. december 2023

EYES AND REWIND
























Vi ser ikke længere ting som vi ikke kan se igen
og igen
med det samme
Det er en del af kontrakten med tech

Der var engang hvor man ikke kunne se noget
før det var klart til at blive set igen
hvor øjnene måtte vente
på maskinen
spolerne
genudsendelsen
og blive sultne eller mætte efterhånden
ikke eller ville
se igen

Det var en del af kontrakten med tech
Gamle tech
Hvor strømmen gik ind og hjulene kørte rundt

Hvor tech var materialer og formgivne versioner
Hvor tech var virkelig

Nu er mine øjne blevet trætte
svage
Jeg har tabt stirrekonkurrencen med tech

There is always more
Infinite soul
music

I've changed my mind
I take it back

Erase and rewind
'Cause I've been changing my mind
Erase and rewind
'Cause I've been changing my mind
I've changed my mind

So, where did you see me go?
It's not the right way, you know
Where did you see me go?

No, it's not that I don't know
I just don't want it to grow
It's not that I don't know

I've changed my mind
I take it back

The Cardigans 1999

mandag den 13. februar 2023

AUTOKORREKTUR



Al den viden vi har ...

Den vil computeren gerne 

Vi ved på en måde for meget ...
Det vil computeren gerne 

Viden er kun viden hvis den er begrundet ...
Det vil  computeren gerne 

Alt det jeg har glemt ...
Det vil  computeren gerne 

Alt det jeg skal huske på ...
Det vil  computeren gerne 

Alle de sprog ...
Det vil  computeren gerne 

Min blog skal have nye posts ...
Det vil  computeren gerne 

Min tid skal planlægges ...
Det vil  computeren gerne 

Computeren skal opdateres, programmerne ...
Det vil  computeren gerne 

Jeg skal have købt ind til ...
Det vil  computeren gerne 

Men, det er for sent at ...
Det vil  computeren gerne 

Jeg ...
Det vil  computeren gerne 


lørdag den 25. februar 2017

FLY HAIKU


Morgenfly

Solen maser ind
Kabinen fyldt med ukendt lys
Kroppene basker.


















Natflyver

Mit blik i ruden
Vingens blink der blander sig
Mørke tal rejser.


lørdag den 7. maj 2016

MASKINERNES SUM




































Keeps going and going



For nogle måneder siden skar jeg lidt af min venstre hånds pegefinger. Der var ikke tale om mere end spidsen af fingeren - skævt på, så et hjørne egentlig. En lille smule negl, yderste blomme. Men det lå da på brættet, da jeg kom tilbage til køkkenet med fingeren pakket ind i papir. Jeg snittede persillerødder til en røsti, og havde for travlt. Jeg mærkede egentlig ikke kniven gå ned gennem fingeren, men jeg kunne sé det gik galt. Jeg stoppede som i den drøm, hvor man pludselig kan bevæge sig i en anden tilstand og næsten røre ved tiden og kigge sig om i den. Først ærgrelsen, så chokket og så det forventede blod. Derefter en længere i denne sammenhæng uinteressant kasuistik.

Sagen er, at jeg ikke fortsatte med at snitte. Naturligvis ikke. Men det ville en maskine have gjort. Også ligegyldigt hvad, hvor lidt eller hvor meget, der var kommet i kniven. Dette banale faktum har fulgt mig lige siden. Det betyder, at det gyser i mig, når jeg hører udtrykket, at få ørerne i maskinen. Det betyder, at jeg ikke kan gå ind til slagteren uden at skæve til kødhakkemaskinen og personalets led fedladne arme. Jeg kan ikke gå en tur på Prøvestenen uden at falde i staver over de støvede transportbånds evighedsform - som trapper uden etager. Jeg tænker på hjul der snurrer, tandbørster der hvæser, kogeplader der gløder. Altid dette element af uophørlighed, fordi maskinens ånd er at køre. Og når så man kaster kroppe ind i dette mekaniske sus, så bliver det så sørgeligt blodigt og udsigtsløst.

Jeg bevæger mig ret tydeligt og uoriginalt i en maskinstormer-tradition, hvis luddit-navn jeg lærte allerede i gymnasiet, og aldrig har glemt. Det er også en tradition vi finder i dele af sci-fi litteraturen, nyligt med stor succes i Matrix-trilogien og vel som modbevægelse i øko- og selvforsyningsbevægelserne. Det er også den, der spøger i hele det krampagtige hvordan-lever-vi-med eller-uden-sociale medier-spørgsmålet. Der er talløse andre eksempler, så hvad laver jeg her, når alt dette er sagt, set og ment klogere ting siden starten af 1800-tallet? Jeg leder efter en forklaring på, hvorfor jeg stopper kniven, når maskinen ikke gør. For jeg synes ikke spørgsmålet er så enkelt, som det egentlig tager sig ud. Og slet ikke, når jeg stadig har smerter i min ellers flot helede finger. Og da overhovedet ikke, når jeg forestiller mig den samme situation med en pålægsmaskine i stedet for en kokkekniv.

For hvem eller hvad har ansvaret for de nådesløst snittende, hakkende, kvasende, knasende, makulerende og centrifugerende maskiner, der skygger snart sagt enhver menneskelig aktivitet? Hvem eller hvad har opfundet det mastergreb teknologien dechifrerer, logger, faciliterer og forklædt faldbyder vores virtuelle aktiviteter med? Det har vi naturligvis selv. Det afgørende er blot - tror jeg - at hvis den menneskeligt modellerede maskine en dag kommer til at skære en finger af, lillefingeren fx, så stopper den ikke der. Der er ikke en suveræn dødemandsknap på den industrielle og teknologiske revolution. Var der det, ville det vel netop svare til den bevidsthed, jeg stopper min ene hånd med, når den skader den anden.
Så skal vi erkende vores slægtskab med maskinerne? Skal vi erkende, at ud af elektricitet, svinghjul, digitalisering og telegrafvæsen er vokset en Golem - et monster - der ikke blot har akkumuleret og omsat vor forstand, men også inkarneret den kompromisløse vækst? Det tror jeg da vil være en måde at komme videre på - lidt som man kan i andre kulturer, hvor jeg oplever man er tættere på og har meget lettere ved at hilse på broder automat og søster acetat.
Det er enten det, eller som jeg, forblive fanget i og skræmt af spørgsmålet om, hvorfor jeg stopper kniven, når ikke den menneskeskabte maskine ville.