JANUAR I DECEMBER

Januar kaster sine lange skygger ind i fortiden, hvor vi er lige nu.

Går endnu et år i møde som modløse modsolssjæle. 

MAGRITTERUTEN §1

Det er en virkelig fortælling. Genkommende. Vi har ingen intentioner om at bo, før vi forlader hjemmet. Livet er partikler med hjul og med ben, karme og sten og ord, der beskriver bevægelser er aldrig tilfældige. Der er ingen hemmeligheder, når vi først kigger ud.

MIT ARBEJDE

 

Jeg jager stemmen for at kunne tale om tavsheden. 

Det lykkes ikke.  

Hør.  

 

Jeg jager smerten for at kunne vende mig væk fra den. 

 

Jeg jager noget andet end sorgen, men begynder altid med den. 

 

Jeg jager skønheden, fordi jeg ikke vil tro på, jeg ikke tror på den. 

 

Jeg jager uden held det hæslige, fordi det ikke vil være i nogen form for relation. 

 

Jeg jager modvilligt konstant min egen tid. 

 

Jeg jager blikke overbevist om, at de jager mig. 

 

Jeg jager denne sætnings pointe. 

 

Jeg jager sprogets ufortalte. 

 

Jeg jager sorgen, fordi jeg ikke forstår den. 

 

Jeg jager intetheden, for at finde det, jeg har. 

 

Jeg jager mig selv. Men jeg flygter ikke.  

 

Jeg jager desperat det, jeg havde glemt. 

 

Jeg jager roen, som om den var en løgn.  

 

Jeg jager tragedier og finder ingenting. 

Jeg jager ingenting og finder en tragedie.  

 

Jeg jager den ærlighed, jeg ikke ved jeg har. 

 

Jeg jager altid alene.  

 

Jeg jager et andet ord for at jage. Som kun en digter kan jage.  

 

Jeg jager projektilets roterende spor ind i den uskyldige krop. Tilgiv mig. 

 

Jeg jager lyden i mit hode. 

Jeg jager lyden af mit hode.

Jeg jager lyden af det i mit hode, som lyder.

 

Jeg jager det banale, fordi det ikke må findes. 

Men det gør det. Jeg prøver at jage falsk. Jage ved siden af. Jage forbi.  

Banalt, banalt, banalt.  

 

Jeg jager blodet, fordi jeg ikke vil jage blodet. 

Jeg jager en anden metafor for det, blodet betyder.