NATURENS GODE GAVER

Frugtmos

Uagtet engelsk ikke er det sprog jeg er bedst til, så har jeg dog så meget sans for det, at den afbillede teksts "From the nature to you" bestemt har fået galt fat i det. Nærmere betegnet er det lille 'the' ikke hensigtsmæssigt. Som det står på låget er betydningen mildest set kandiseret romantisk og i værste fald okkult. 'The nature' er jo ikke 'naturen', men den 'natur' man fx kan sige en grævling eller en gnier bærer. Man kan ane det i sætningen "The nature of the game is pain."

Fynboernes hensigt har helt sikkert været at optræde som en art udvalgt aladdinificeret naturens søn (læs: henkogningsfabrik), hvor man nærmest ikke har andet end velsignet abrikoserne inden de blev most på glas. Udkommet blev en sproglig frugtbæ med gevind. 
Som man måske kan ane på illustrationen er det ikke det eneste på engelsk man prøver at pushe (den ellers ganske gode - og det kan være sin sag at finde) abrikosmarmelade med. At bruge et fremmedsprog som et argument i selv har jeg berørt før - og kommer til gøre igen, for det irriterer mig for det meste og allermest, når der ikke er andet i det end netop ordvalget. Udsagnet bliver - apropos dette indlæg - sjældent mere præcist af det. Det gør heller ikke produktet i sig selv bedre. Men selvfølgelig kan det være man marginalt føler sig lidt mere 'værd' som marmeladespiser, når glasset selvsikkert (dumsmart) galer op på udenlandsk mellem bordets andre bondske produkter … 'mælk, ost, ymer, smør og brød' må unægtelig siges at have en helt særegen dansk toneklang. 
Velbekomme.

Citatet er LL Cool J's … der er mand med sprog i låget. Fandt det på BrainyQuotes

Spørgeskema til den trætte og modløse etiketlæser

Hvordan blender man noget som helst "nænsomt"?

Hvordan vælger man een - for ikke at sige 16 - appelsiner på en plantage med flere hundrede tusinde?

Hvad er det som sker udenfor æsken, når indholdet bliver rystet sammen til halvdelen af æskens rumfang? (Og hvorfor ikke gøre æsken lidt mindre fra start?)

Hvorfor er det altid det vigtigste måltid man er igang med at spise når man læser om det?

Hvad er egentlig bedst - den gamle originale opskrift eller den helt nye?

Hvor mange mennesker har egentlig leveret noget tilbage (pakket det ind, gået på posthuset med det i regnvejr og betalt for at sende det), som ikke smagte godt? (Udover mig?)

Hvordan kan man kalde noget som helst man har "puffet" for unikt?

Hvorfor er der ikke en lov om at ordene "hjemmelavet", "hjemmebagt" og "onkel Ben" er forbudte at bruge på ting, som kommer udefra?

Hvorfor er etiketter så fornærmende dårlige, når man nu véd folk virkelig keder sig i forvejen, når de læser dem?
Er alt med etiket dybest set ikke usmagelig og forstyrrende 'product placement' i dit liv?