Viser opslag med etiketten Klaus Rød Frederiksen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Klaus Rød Frederiksen. Vis alle opslag

lørdag den 20. april 2024

MAGRITTERUTEN - BOGEN


Der er med stor glæde og taknemmelighed jeg kan præsentere min tredie bog; Magritteruten. En rammefortælling med René Magritte i rollen som direktør og provokatør på Institut for Venterettigheder.. 
Bogen er en samling tekster indsamlet i en fiktiv by, hvor man prøver at holde pauser og vente eller på andre måder dykke ned i begivenheder og oplevelser og tanker, for at forstå lidt mere af tilværelsen. 
Bogen står i stor gæld til Magrittes malerier, tekster og filosofi, men også til fotografi, musik, filosofi og litteratur i sin udsøgte almindelighed. 
Den udkommer på Forlaget Jensen & Dalgaard til maj.  

























mandag den 22. august 2016

MEDDELELSE FRA BLOGGENS BAGLAND


Fredag den 2. september udkommer min debutroman ‘Henrik, omkuld’ på Forlaget Vandkunsten.
Nogle af kapitlerne og nogle af tankerne i den vil man kunne finde ansatser til og egentlige tekstrester fra på bloggen her.
Romanens tilblivelse har haft sine egne grasserende og associerende sekvenser indimellem de mere almindelige lineære træk. Det er de første bloggens forskellige billeder og tekster er blevet trukket ind i, men det har ikke været intentionen, at bloggen skulle levere til romanen. Bloggen har været et sted at komme af med et analytisk overskud - hvad enten det handler om kunst, samfund eller noget tredie, og så har det været et taknemmeligt sted at komme af også med et visuelt overskud. Men nogle gange har tanken eller synet manifesteret sig her, før det viste sig, det skulle leve videre i romanen.
I og med romanens hovedperson er scenograf, er det især poster med etiketter som ‘øje, øjemennesker, syn, teater og fotografi,’ der kan have blandet sig. 
På forsiden af bogen finder du netop et fotografi - et selvportræt af den franske fotograf Hippolyte Bayard (1801 - 1887), som er centralt for bogen.























Om nogle dage rammer bloggen tilfældigvis også 40.000 sidevisninger (inklusiv en del ukrainske?) siden begyndelsen i 2009, så det markerer vel også en slags skæringspunkt. Jeg noterer mig dog, at det er indlæggene om talemåder, der ubetinget har haft størst interesse derude - så fik man den røv at trutte i.
Bloggen fortsætter naturligvis. Jeg håber du også vil læse videre i romanen.