AT SKRIVE

MEDDELELSE FRA BLOGGENS BAGLAND

Fredag den 2. september udkommer min debutroman ‘Henrik, omkuld’ på Forlaget Vandkunsten.

Nogle af kapitlerne og nogle af tankerne i den vil man kunne finde ansatser til og egentlige tekstrester fra på bloggen her.

Romanens tilblivelse har haft sine egne grasserende og associerende sekvenser indimellem de mere almindelige lineære træk. Det er de første bloggens forskellige billeder og tekster er blevet trukket ind i, men det har ikke været intentionen, at bloggen skulle levere til romanen. Bloggen har været et sted at komme af med et analytisk overskud - hvad enten det handler om kunst, samfund eller noget tredie, og så har det været et taknemmeligt sted at komme af også med et visuelt overskud. Men nogle gange har tanken eller synet manifesteret sig her, før det viste sig, det skulle leve videre i romanen.

I og med romanens hovedperson er scenograf, er det især poster med etiketter som ‘øje, øjemennesker, syn, teater og fotografi,’ der kan have blandet sig. 

På forsiden af bogen finder du netop et fotografi - et selvportræt af den franske fotograf Hippolyte Bayard (1801 - 1887), som er centralt for bogen.

Om nogle dage rammer bloggen tilfældigvis også 40.000 sidevisninger (inklusiv en del ukrainske?) siden begyndelsen i 2009, så det markerer vel også en slags skæringspunkt. Jeg noterer mig dog, at det er indlæggene om talemåder, der ubetinget har haft størst interesse derude - så fik man den røv at trutte i.

Bloggen fortsætter naturligvis. Jeg håber du også vil læse videre i romanen.

ROMAN vs MANOR

Sidetallene er det mest pålidelige i en roman. Man fristes til at sige, de er det eneste man kan tage for pålydende.
Det er alene dem, som holder læsningen - og dermed læseren - fast i det formål at nå igennem og få bekræftet alt det, der er romantisk ved en roman: Dens morale og mening, og med disse postulatet om at man forstod så og så meget af en mulig virkelighed. i.e. fiktionen.
Men sidetallene byder sig til som et faktum. Det faktiske ved romanen; at man læser og mens man læser befinder sig i et forløb.
Der er intet kunstigt ved det forløb. Ligesom størrelsen på lærredet ofte har indflydelse på prisen hos galleriet, så har antallet af sider ofte også indflydelse på prisen på romanen. Virkeligt.

Sidder De en dag således med en roman, der ikke umiddelbart kan forbindes med en mulig virkelighed, så læs - eller måske rettere; tæl Dem gennem dens skildring, og De vil opleve romanens forløb på ny, nu blot viklet ind i deres egne virkeligt talte tanker.

TO SLAGS MENNESKER

"Der er mennesker som læser, og så er der de andre. Om nogen er læser eller ikke-læser - det opdager man hurtigt. Der er blandt mennesker ikke nogen større forskel end denne."

Filologen Raimund Gregorius - kaldet Mundus - i Pascal Merciers 'Nattog til Lissabon' (2007 - Tiderne Skifter)

Jeg har tilladt mig at sætte det i nutid, for at understrege dogmet.

Aktuel Litterrær anagrammatik Uge 40

(1Q84) Haruki Murakami > URRIAH KUKIMAMA

(Shadow Army) Thomas Rathsack > HATSK MACHOSTAR

(Disciplen) Hjorth Rosenfeldt > JOHNRO THEFTROLDE

(Det syvende barn) Erik Valeur > VIE UKLARRE

(Dybt fald) Karin Slaughter > KIT LEGUANTRASH

(Se på mig) Kirsten Hammann > AHNE KINNSTRAMM

(Hviskeleg) Arne Dahl > REAL HAND

(Et eventyr) Jonas T. Bengtsson > J. GASSTON BETON SN

(Byen og øen) Benn Q. Holm > MOL QBENHN

(Afrikas Horn) Wilbur Smith > RUSH WITLIMB

http://www.arnoldbusck.dk/bestsellerliste/