CHASTY TASTY SWEET

 

ASTEROIDER OG BLANKE SIDER

så er man flyttet ind på Paradisæblevej

ude i marginen af det litterære kvarter

naboerne kalder og inviterer på kaffe og dansk ironi

hos Benny And

mens Onkel Dan til venstre

byder på gummirock og sexappeal

jeg hilser pænt og siger meget gerne

meget gerne

men der så meget lige nu

på grund af flytningen og adresserne

og den nye skattepromille

overfor hos Simon Grotriand er der rullet ned

det har der været siden jeg kom

han bor i et A-hus

jeg i et et-plans

hækkene er gamle og luder som

udtjente gardere i Ørstedsparken

det har hele tiden været min mening

eller nok mere et ønske

at få foden under eget skrivebord

men nu mens solen går ned til toner fra jazzmusik og Lou Reed

og kort blænder mig i ruderne overfor

står fortiden ikke så klart som den gjorde

dengang jeg jeg troede det at skrive

var som at kradse sit navn i nakken

MISSING IN ACTION

 

SOM MUS (SubVerbum #5)

jeg har fundet så mange skatte

ved blot at tale alvorligt med tilfældet

vente tålmodigt på en sprogvogn

en omstigning og en pibe

det må gerne være morsomt

som modvægt til det fatale

der må gerne være

mus i klaviaturet

HVEM VIL DU VÆRE (SubVerbum #4)

hvem vil du være?

onklen uden alvor

den janushovedede bøddel

manden med den plettede pik

den arbejdende fattige

damen med arret på kinden

efterligneren

den overdrevent gestikulerende

stik replikken ind

og pod for blodige svar

men bør jeg 

leve i dette legeme af en fortælleteknisk konstruktion

så meget lettere

end adamantium og tvivl

hvem ville du være

hvis du ikke kunne vælge?

SubVerbum #3 : VERDENS RIGESTE MAND

han er verdens rigeste mand

han er verdens rigeste mand

 

han der 

er så verdens bruneste mand

og 

ham der er verdens mest luftige mand

og

han er verdens ensomste mand

og

han der er verdens dybeste mand

og

han er verdens mest jodlende mand

og

han er verdens mest brasilianske mand

og

han er verdens mest gennemsnitlige mand

og

ham her er verdens mest skråsikre mand

og

han er verdens mest rugbrødsspisende mand

åh

ham der er verdens mest syngende mand

og 

ham her er verdens mest verdensmandsagtige mand

og ham der

er karl for sin verdenshat

som han tryller verdenskendte kaniner op fra

 

mørket er heldigvis fyldt med hvide dyr og ukendt håb

vi er mange mænd 

der ikke er rige

de fleste

HELLERE HØJ OG TYND OG LANG OG SMAL

 

hvor smal er smal litteratur?

skal den være skrevet med akademisk fraktur?

knække sine elfenben i det gyldne burs tårnagtige favntag

bagstræberisk lade loddet falde i utur som et defekt kukur?

er det kun bøger for de få der dur - til at være det?

til at hærge de særlige stuer

hvor man sutter på brillestængerne og

godt ved man aldrig ender sammen med ørehængerne

i boghandlernes rammer?

bestsedlernes stammer?

 

kan man være uheldig at tabe den smalle litteratur ned i en kloakrist

til hvor den først og sidst i nogles ører måske også hører til

plaskende lander den der hvor lorten er

og sidernes kildne materiale får pludseligt et andet potentiale

og så bliver bogens naturlige element til et ufikst moment

hvor man står i ord til halsen og et suffiks uden ende?

 

kan den synke ned ned mellem to forstoppede puder

i smagsdommerens sofistiske møbel af en flyder

gemme sig med småmønter og lommefilosofisk fnuller

mens han daler om og taler om og guldrander sine

selvrosende tilankelnedsablende flovser om værkets

utilstrækkelige huld

og drikker sig fuld i billige magtspil og stikpiller

om minimalistiske noveller der sælger stort

 

kan den klemme sig ind mellem ordene over og set

og så stå der som et stumt alfabet

tumpet nok til at blive udlet

af alle dem der ved bredere?

 

eller

 

kan den komme ind på hoteller og parceller

til et menneske i en kælder

kan den komme ind de steder hvor sprækken er lukket til

af angst for reklamer i lange bonformede baner

ind hvor bekymringerne har trukket læberne stramme som bånd

og hænderne knuget hårde om håbet

og dér være

et velment blik på det elendige liv

det besværlige hiv og halen mellem benene

skabe et håb med sprogets helende deling

autofiktivt præcist som en præstindes vitriol

kan finde og rette alt på plads i sindets reol

klemt inde mellem genesis og gogol?

 

er der en højere mening med at smal er et anagram for slam

og at jeg derfor slammer over

at jeg ikke skammer mig over

at min bog stammer fra de lammeste rim

på smerte og hjerte

krop og nok

bortrømte drømme

ordenes rod?

 

husk på

de rimende får altid skåret ulden ud af munden

og mærket varmen i frostmorgenstunden

helt til benet kan det gå

hvis fødderne sidder ordentligt på

og vorherre ellers har stillet termostaten

der hvor satan ikke kan se den

 

jeg tager mig til hodet

der hvor det' smallest

der hvor alle siger

der' kortest fra tanke til handling

fra ælling til forvandling

tapper mine to tindinger

for hjernevindinger

med hænder som tvillinger

ligner Munch på broen

bare billigere

bare villigere til at

smide troen på kontoen

 

kunst koster hjernekassen

ikke det masser af nuller mener passer

hjernen er smallest lige mellem øjnene

der hvor man først lugter løgnene

det er nemt at forestille sig

at smal litteratur må være smal

fordi der kun er kaldt

på det aller aller bedste

som forfatteren kan fatte og formulere

klatte ned på papirer

der er ikke noget onkelvakkert favntag her

det ikke en lounget sarkofag der

ikke nogen brede varme arme der griber kage og karma

i den smalle bog er skriften kommet ud af en kanyle

sylespidsformuleret og topreguleret fra det skarpeste æg tænkelig

sproget er siet fra himmel til hav og

fra tønde til stav og

fra sø til pyt

fra sky til til omvendt paraply

tilbage står man med

et fossende vandvid på et tyndt beskrevet blad

det' en gedde i et guldfiskebad

en hammerhaj i et hyttefad

men

det er nemmere at svømme mod strømmen når

man står på højkant

og kan komme ud

og komme ind

selv det smalleste sted

for at så blomster i selv det smalleste bed

hvor der er jord er der ord

 

WWDTO WE SHOULD DO TO OTHERS

SubVerbum #2

jeg så vintergækker i dag

nu står de i mørket med deres stadig hvide små lygter

jeg så et rygvendt menneske i en vindueskarm i dag

ny lyser lampen på et menneske derinde

hvert forår ser vi nye ting

SubVerbum #1

* * *

lyt til det der vil leve

i dig

lyt til det i dig 

du har levet gode tider med

det er i dig endnu

ikke tro det er falsk

ikke tro du snyder dig selv

ikke være fremmed

for dig selv

 

* * *