lørdag den 12. oktober 2024
POLARISERING
mandag den 30. september 2024
lørdag den 21. september 2024
AI ER VORES LØN
Jeg er kommet til at tænke, at kunstig intelligens tilbyder noget vi alt for gerne vil have. At kunstig intelligens ikke tilfældigt tilbyder det lige nu. At kunstig intelligens kan komme til at fylde på en måde som vi ikke kan overskue men heller ikke ønsker at overskue.
Det ser sådan ud: Kunstig intelligens er resultatet af menneskehedens ihærdige arbejde for at blive klogere og dygtigere. Det er et arbejde som strengt taget har været hele målet for menneskehedens udvikling. Vi har alle sammen - måske mere eller mindre udtalt, men under alle omstændigheder i en slags konsensustankegang - bidraget til denne udvikling. Vi har sgu taget en tørn for dether. Vi har slidt og slæbt og gennem blæk og papir og skrivemaskiner og leksika og stencils og protokoller og arkiver og noter bag ørerne og hukommelstricks og papyrusser og murmaling og ridser og fliser og A4 og biblioteker og ildebrande og post its all over.
Nu har vi endelig fået vores løn for alt det slid. En maskine, der kan tænke selv og gøre alt det kedelige og besværlige arbejde for os. Det har vi fortjent. Derfor tager vi en slapper og sætter autopiloten på.
Det var det.
søndag den 15. september 2024
MONTY PULL
01.07.24 | MAGRITTERUTEN - FANØ
Der er vidner til alt. Der er vidner til at. Der er vidner som tavse ikke billiger din opvækst, men aldrig kommer til at blande sig i rettergangen. Min bane er frodig, men gør kun mod fortæring. Min vogn er smurt ind i rester.
Motivet med den organiske væg har været med mig mange år. Jeg ved ikke om d ord jeg har satte på det er dækkende. Men det er måske netop det, det handler om. At dække.
søndag den 8. september 2024
AARHUS FESTUGE 2024 - KIGGER PÅ
jeg kigger på festugen
i folk
om den sidder helt tæt og
dybt
eller bare er et vedhæng som et
fnug
eller en å-våd brudekjole
jeg kigger på festugen
i deres øjne
for at se
om vi er enige
om glæden
promillen
om at natten kommer med sit skjold
og den utålmodige fortælling om
sidste år hvor
jeg kigger på festugen
og dens fliser
der stikker op
som fadølssnublesten
eller scener for opgør
mellem elskende
børn og byen
søndag den 1. september 2024
MORGEN I KÖLN
Klokken er syv i Køln
Domkirken holder solen men ikke lyset
og tiden tilbage
En sirene tændes og slukkes
som et vækkeur
vred og utålmodig
Jeg har kæmpet med min slægt
hele natten
fuld af frygt og raseri i kroppen
som er den eneste
der med sikkerhed
ved
at den ikke er i familie
med nogen
Det er morgen i Køln
hotellet svajer i sin konstruktion
fordi bunden tømmes for affald
og vasketøj
en ny sirene lyder på kanten af mit øre
suges ind i tankerne og slutter
sig til de andre ulykker
Det er morgen i Køln
sengen er tom
hvor jeg lå
En fremmed ligger tilbage