onsdag den 25. september 2013

DET STOF TID ER GJORT AF




At tage et stykke af fortiden som et tæppe man trækker op over skulderen samtidig med at man drejer om sin egen akse og falder til ro med siden af hodet på sin pude. Dagene i Paris for eksempel. Sove.

søndag den 22. september 2013

RODIN, TÆNKENDE




















Tænk at ville vise en tanke.
Tænk at have en krop i sit hovede.
Tænk at tro en skikkelse kan være en idé.
Tænk at turde give en sorg muskler og ansigt.
Tænk at forme et blik, der kan nå ind i alles øjne.
Tænk at forlænge denne drøm ind i virkeligheden.
Tænk at finde tænkerens skygge mellem gips og metal.

torsdag den 19. september 2013

"DET VIDUNDERLIGSTE AF MENNESKETS REDSKABER



er uden tvivl bogen. De øvrige er forlængelser af dets krop. Mikroskopet og teleskopet er forlængelser af dets syn, telefonen er stemmens forlængelse; dernæst har vi ploven og sværdet, forlængelser af menneskets arme. Men bogen er noget ganske andet; bogen er en forlængelse af hukommelsen og fantasien."

Jorge Luis Borges
Med skyldig tak til poetens (a.k.a. Per Højholts) hoved

tirsdag den 17. september 2013

NOGLE MORGENER



Nogle morgener har man kun overnaturen at holde sig til. Håbe på en krumme eller en måge er et tegn. Regne med alle hjertets overslag skal bruges senere samme dag. Se en skygge falde fra sted, hvor ingen mennesker står. Tælle trin på trapper uden at vide hvilket hvad de skal. Møde sit eget forsyn i en note eller et blik. Tro på at ånde ind i en verden, der er mere levende end blæk og metal, mere sanselig end sten og javel, mere kærlig end sig selv.


torsdag den 12. september 2013

ÅNDSSVAGE ARGUMENTER




















Chocolate dimwit scuse me

I fin overensstemmelse med et tidligere omtalt åndssvagt argument (Fynbo marmelades 'From the nature to you'), hvor det engelske skal fungere som laber eyeliner på et produkt, der tydeligt kæmper med en slags exclusive-branding, har vi Crüslis slogan 'A taste of more …' 
Prik, prik, prik - står der ja! Som om der var en logisk smagsgiver at indsætte på pladsen? Quaker Dark Chocolate - a taste of more … chocolate, or what? For det ville virkelig være mystisk, hvis der stod 'Quaker Dark Chocolate - a taste of more … honey!' Den omvendte ordstilling ville være mere på sin plads - more taste of chocolate. Ultimativt ville en dansk vending nok være mest logisk: Mere smag. Og det er da også tænkeligt, at det er i oversættelsen det er gået galt ...
Den sande årsag tror jeg dog er, at man bare vil udsuge en slags euforisk association af ordet 'more', fordi man antager det må være et plusord. Problemet med 'mere' er bare, at det ikke rigtig kan noget alene. Udover at fremstå enfoldigt og grådigt. Fint til et morgenmadsprodukt, hvor dagens første aktivitet er at proppe sig med så meget mere som muligt. God smag ad libitum.
Og er der ikke også noget skummelt ved kun at hype smagen i et produkt, der skal fungere som basisføde? God morgen.

søndag den 1. september 2013

KNAUSGÅRDKONSTIPATION



Og netop i dette øjeblik hvor barnet kastede sit åbne blik mod mit, fordi det var eet med karrusellens cetripetale kraft, eet med dens inverterede malstrøm og eet med dens iboende frankensteinske maskineri, netop dér forstod jeg at mennesket er en selvforsynende organisme, der lever af det, det tror andre ser, tænker og ved om det - uagtet andre ikke kigger på, tænker over eller ved noget om andre end dem selv. Og alt afhængig af livskraft og eksistentiel indsigt kan denne organisme blomstre, forgå eller bare overleve.

lørdag den 31. august 2013

BOMME, BØFFE, SLIKKE

















I denne uge disse ord på min hinde

Der er en yndig logik i at man prøver at 'bomme' nogen for fx en smøg, da ordet er afledt af det engelske ord for vagabond‚ 'Bum', det tyske 'bummeln' som betyder at 'vandre' eller bare en bums på dansk. Dette på mange måder charmerende folkefærd ernærer sig jo (ideelt set) som munke alene ved at tigge og tro på andres godhed og nåde. Overvej eventuelt næste gang De ser en HUSforbi sælger, at det er en mulighed for at De kan vise Deres storsind, og ikke for sælgeren at få penge til … hvad måtte tro han skal bruge dem til.
Interessant er det så, at ordet bomme også kan betyde at 'misse' - som 'ramme ved siden af'. Her er ordet imidlertid afledt af ordet 'bum!', som er et onomatopoietikon for den lyd et skud siger. Hvordan lyden af et skud er lig et fejlskud forstår jeg dog ikke; det er da svært af vide, om man på forhånd har ramt ved siden af? Måske ligger slægtskabet i at man heller ikke kan vide om man rammer, når man tigger, eller også kan vi opfinde en forklaring ved at lytte til en bøf.
For hvorfor hedder en fejl nu en 'bøf', når der for det første ikke er noget galt med en bøf, og en fejl for det andet sjældent er spiselig? 
Det hedder en bøf, fordi man både kan begå en fejl OG franarre nogen noget, når man 'bøffer'. Man vil måske kunne huske udtrykket fra mediernes uskyldige ungdom, hvor man hvert år ved juletid fik kavalkader af 'bøffer' fra radioavisen eller tv-udsendelserne, ligesom man vel kan genkalde sig udtrykket ' at blive bøffet for en tyver'. At ordet lige blev 'bøf' kan man kun gisne om. Måske har det noget med dets lydlige associationer at gøre - ø'et har det med at dukke op i allehånde skøre sammenhænge, måske er bøffen bare et godt billede på noget, der kan se meget forkert ud i den rette (forkerte) sammenhæng. Jeg minder om, at det også hedder en 'beef' på engelsk. Sluttelig er bøffen måske ikke et ueffent billede på en kriminel kleppert? Under alle omstændigheder deler 'bomme' og 'bøffe' altså det fællesskab, at de begge to har to betydninger, som faktisk er modstridende - det er vel en slags sammenhæng, uden det er en direkte forklaring.
Ugens mystiskeste ord er betegnelsen 'slik' for de søde sager man har for (u)vane at spise. Hvor mange andre ord kender De måske, som betegner en genstand med det man gør med den? Et køretøj? Tjah, bum, bum - ikke egentlig. En klemme er ikke helt ved siden af, men dog stadig et instrument. Der ikke mange mærkevarer, om jeg så må sige - ikke mange objekter der hedder noget man gør: Der findes ingen klø, svede, sparke eller stikke. Ikke uden de får genstanden vedhæftet: En gåcykel, et kradsebræt, et tyggegummi o.s.v. Eneste undtagelser finder vi hos værktøjerne, som logisk nok præsenterer denne sproglige konstellation i rigt mål: En høvl, en sav (som man dog vist skærer med - så er skær da), en hammer og et bor. Men taler vi om navneord, der ikke betegner værktøjer, så er og bliver slik en unik beskrivelse af en genstand. Jeg er pinligt bevidst om at vi bevæger os på kanten af noget lummert, men jeg skal gøre mit bedste for alene at snakke om slik.
Der kunne ligge en semiotisk sandhed i, at netop dét ord for dén genstand er så simpelt et match, da netop slik hører til den barnlige del af virkeligheden - inklusive sproget. Der er med andre ord en ret uhindret forbindelse mellem tegn og indhold, for så vidt man anerkender, at verbet slikke ikke er arbitrært. Igen fristes man til at lytte til ordet, og med en vis tilfredsstillelse (…) konstatere det nok ikke er helt ved siden af. Etymologisk bevæger vi os faktisk i flere sammenhænge netop dér - tænk på lyden af den den tynde lerblanding (slikker) man bruger til keramik, eller forestil dem lyden af små bølger, der slikker strandkanten eller molen. Desværre for denne ekskurs er den egentlig etymologi nok knyttet til betydningen 'en slik', som 'en smule' - da man jo netop sjældent får store mængder slik. Eller rettere fik. For jeg skal da lige love for der er blevet stillet på mængde- og målforhold i netop dén branche indenfor det seneste. Biografen ligner mere end nogensinde noget fra Dantes inferno, hvor folk tvinges til at spise og drikke sig gennem deres egen grådige understregning af, hvor fedt de vil gøre det for sig selv.
Jeg foretrækker dog den første forklaring, og kunne fx argumentere for den ved at inddrage begrebet spytslikker, da enhver jo ved det kræver mere end en smule spyt, hvis man vil opnå noget med sin fornedrelse.
Deres ydmyge tjener.

Forbindelser mellem ord er alene udtryk for fantasi - ikke forskning

Gyldendals Etymologi og Fremmedord
Webster's New World Dictionary
ordnet.dk

USYNLIG MAND




onsdag den 28. august 2013

FEM GODE RÅD TIL EN PERSON, DER ER FARET VILD























Bestemt ment i overført betydning

1) Udnyt tiden.
2) Find et træ, for at se på hvilken side der vokser mos. Har du fundet et træ, kan du også finde et hjem.
3) Kald på den lille Rødhætte. Hvis hun kommer skal det nok ende godt. Hvis hun ikke kommer, har du gjort dig selv til grin, og så er det at være faret vild ikke nær så slemt.
4) Lad være med af opfatte din vildfarelse som et tegn på andet end det den er: Et spørgsmål om topografi, magnetiske poler og at andre mennesker vil savne dig.
5) Hvis du véd du er faret vild - så ved du du også, at du kan finde hjem.